Kære Anina,

Jeg har jo også fulgt med i dine kvaler med Roskilde Sygehus, og jeg må indrømme, jeg har været ret så bekymret for, hvordan det ville gå dig, og hvad der var galt.

Det glæder mig, at frygten også nogle gange bliver gjort til skamme, og at du heldigvis slipper godt fra din sygdom.

Det er rystende, at det skal være så vanskeligt at få stillet en diagnose og få den rette behandling omgående. Jeg kender det jo selv med min søn, som gik med en Morbus Chron i 4 år, uden at læger eller Odense Sygehus, som det dengang hed, kunne finde ud af, hvad han fejlede.

Heldigvis havde han søgt arbejde på Grønland, og fik et voldsomt anfald lige før han skulle rejse. Lægen der tilså ham i vores hjem dengang, sagde at der var noget helt galt, og knægten måtte love omgående at kontakte sygehuset, når han kom til Grønland.

Det gjorde han, blev omgående indlagt og opereret, for det viste sig, at en stor del af tyktarmen og mavesækken simpelt hen var ædt op af betændelse. Jeg har vist skrevet om alt dette før.

Man er jo opdraget til at have fuld tillid til, hvad lægerne siger - man går vel også ud fra, at de ved, hvad de har med at gøre, men det viser sig jo desværre, at sådan forholder det sig ikke altid.

Jeg er så glad på dine vegne, Anina. Nu er der da heldigvis udsigt til, at du snart igen kan leve et normalt liv uden bøvl med tarmsystemet og alt det besvær, der følger med.

Tillykke med, at du er så lidt autoritetstro! Gid flere ville være lige så kritiske.

Knus, Anne