Citer Oprindeligt indsendt af Anina
I stedet for at beskrive her, hvordan det gik på Roskilde Sygehus vil jeg hellere kopiere det brev jeg skrev om forløbet på RAS til den henvisende speciallæge, der havde opdaget denne kæmpepolyp. brevet jeg skrev omtrent omkring det tidspunkt jeg havde besluttet mig for at "gå i vrede" fra dette hospital jeg mere og mere begyndte opfatte som et slagtehus (min personlige mening ikke mindst i lyset af de andre to indlæggelser jeg var udsat for på dette sted i årenes løb)... Jeg vil lige gå i min "Dokumenter" og finde dette brev, og så kopierer jeg det hertil lige om lidt....
Citer Oprindeligt indsendt af Anina til den henvisende speciallæge
Kirurgklinikken , Att.: Speciallæge X

Hej

Jeg vil meget gerne orientere dig om forløbet af ”konferencen” på RAS d.d. kl. 13:30.

Jeg møder op til tiden og bliver hilst velkommen af sygeplejersken, lægen M. ??? samt en sygeplejeelev og en medicinstuderende.

Lægen starter med at sige, at mikroskopiresultaterne udelukker kræft og at derfor vil man nok gennemføre en endetarmsbevarende operation gennem en kikkert.

Men når det er sagt – så kan der selvfølgelig være andre ting der gør, at sådan et endetarmsbevarende indgreb måske alligevel ikke bliver mulig, men at det er svært at sige på nuværende tidspunkt eftersom han (lægen) kun havde læst korte ledsager-kommentarer til de billeder iflg. undersøgelserne foretaget d. XX. januar 2007. Men de tilhørende billeder – MR-scanning, ultralyd samt røntgen….. disse billeder har han ikke set endnu, da de først skal diskuteres på lægekonferencen senere samme dag – klokken 14:30.

Jeg tilbyder at vente nede i kaffebaren , men lægen M. ?? vælger at ringe først til overlægen for at høre nærmere om overlægen vil være tilstede til lægekonferencen…. Det fremgår af samtalen at det ikke er sikkert. De to læger konferer så videre om min case og når denne samtale er slut – bliver jeg gjort opmærksom på at hvis der kræves en leje ”på maven” – kan operationen ikke udføres på RAS, da der mangler faciliteter til denne måde at operere på, men som sagt – kan man ikke vide noget endnu med sikkerhed, for man er ikke helt klar over hvordan polyppen er placeret i endetarmen ( hmm… underligt nok, når man tænker på at der allerede har været udført en grundig ultralydundersøgelse d. XX. januar samt en MR-scanning d. XX. januar) og derfor vil man gerne have, at jeg lige på stedet og med det samme gør mig klar til endnu en ultralydundersøgelse.

Jeg bliver godt nok forvirret, fordi jeg er slet ikke forberedt på en tarmundersøgelse, hverken praktisk eller mentalt…. Desuden er jeg mødt op til samtalen direkte efter arbejde, hvor jeg i 18 timer er gået med samme fodtøj og med skiftende menstruationsbind (som altid) p.g.a. konstant udsivning af slim m.m. fra endetarmen…. Jeg er hverken vasket eller velsoigneret.

Jeg får besked på at bruge en Klyx (lavement) med det samme i rummet ved siden af og jeg får oplyst at toilettet forefindes ca. 20 meter ned ad gangen lige ved ventearealet, der er godt fyldt med ventende patienter.

Jeg får besked på at ligge med indholdet af Klyx i mindst 20 minutter, før jeg må gå på toilettet. Jeg prøver at forklare, at jeg er inkontinent og at jeg kan umuligt holde på en kvart liter væske i tarmen så længe samt at det er totalt umuligt for mig at nå hurtigt nok på toilettet uden at ”gøre på mig” mens jeg småløber forbi alle de ventende til det nærmeste toilet, hvis det da overhovedet er ledigt når jeg skal bruge det…. Når jeg til og med er klar over at jeg er usoigneret, ikke vellugtende og på alle måder en sølle skabning i denne situation – gør jeg hurtigt op med mig selv at jeg ikke ønsker at ydmyge mig selv i denne situation, hvor dette bevidnes ikke alene af personalet, men også de andre patienter samt disse to studerende, der er der ”for at lære”. Jeg begynder at tænke på, om denne ekstra hu-hej-undersøgelse ikke er blevet foreslået til ære for de to studerende, der gerne skulle have en forevisning…. Hvorom alt er – siger jeg nej tak og…….

…….nogle minutter senere får jeg så en ny aftale til…. mandag d. XX. februar 2007 kl. XX.XX !! (en uge senere).

Desværre glemte jeg at spørge om jeg under dette nye møde skal undersøges igen eller om jeg blot skal have en endelig besked…. som det ellers var meningen – at jeg skulle have i dag. Jeg må så ringe til hospitalet i morgen for at høre om jeg skal møde udrenset eller hvad…? Hvis der overhovedet er nogen der ved noget.

Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor jeg i den mellemliggende tid ikke er blevet kontaktet for at ændre mødeaftalen til et tidspunkt hvor man var forberedt til dette møde og HAVDE set og konfereret mine billeder samt taget stilling til, hvad jeg kunne regne med m.h.t. den efterfølgende behandling.

Jeg har måttet lægge mine aftaler om for at kunne frigøre tiden til at give møde på det aftalte tidspunkt. Jeg måtte undvære at foretage det nødvendige, få sovet, få spist frokost, få mig selv soigneret osv. Alt sammen for at overholde min part af aftalen… Dette er ikke altid lige til når man er freelance og arbejder på meget skæve tidspunkter samt skal stå parat over for kunderne.

At man så møder op til et så vigtigt (mener man selv) møde, blot for at opdage at dette slet ikke er vigtigt nok til at hospitalet fandt det nødvendigt at forberede sig tilstrækkeligt til denne samtale hospitalet selv havde foreslået/skemasat – det fatter jeg kun meget lidt af, om overhovedet.

Så her står jeg altså, med udsigt til endnu en uge i uvished og med en endnu større tvivl om det overhovedet er klogt af mig at havde ladet mig selv havne på netop det hospital hvor jeg slet ikke tæller med og ej heller betyder noget. Her er virkelig noget jeg bør tænke mig godt og grundigt om.

Foruden ovennævnte…. Har jeg allerede forinden gjort mig et par tanker eller tre vedr. overlægen…. specielt hvis det er ham, der evt. skal forestå operationen. Disse biopsi-prøver han havde ”udtaget” var ikke blot klippet og taget ud…. Nej. Disse prøver var REVET ud af tarmen på mig, så hele mit underliv ”rykkede” med. Det gjorde f…ns ondt og en rigelig blødning fra tarmen ophørte først på tredje dag efter ”indgrebet”. Og i al den tid skulle jeg skifte kingsize menstruationsbind hver halvanden time i min vågne tid. Hmm… det lover ikke godt – alt sammen.

Jeg vil så møde op næste mandag, men uanset hvad jeg får at vide har jeg nu besluttet at udbede mig en betænkningstid, så jeg ved hvad jeg går ind til og om jeg tør overlade mig selv til mennesker der i den grad er ligeglade, som jeg oplevede det både den XX. januar og i dag.

Jeg er ked af at måtte skuffe dig ved ikke at have fundet en positiv bekræftelse på din fine forsikring vedr. ”gode hænder” på RAS. Jeg ville ønske, at det passede og jeg kunne læne mig tryg tilbage og vente på at blive rask igen.. Men det er svært når man river prøverne ud af kroppen på én og ellers ikke vil tale et klart sprog….

Med venlig hilsen
Anina X
Den 5. februar 2007