Viser resultater 1 til 19 af 19
Threaded View
-
25-05-07, 15:03 #16
Re: Markante Kvinder på Kanal 4
Jeg sidder og læser disse indlæg med stor interesse. Alle disse kendte navne ak ja. Det eneste jeg engang imellem har til fælles med disse " markante kvinder" er min til tider manglende tro på mig selv.
Disse kvinde kan ikke leve uden at blive bekræftet i, at de bare så markante, så smukke udholdende osv. Jeg har en ide om at de er sårbare kvinder, der er afhængige af status som person og afhængige af at tjene mange penge, således der ikke er en plet på deres ydre, hvor de kan kritiseres. At de yderligere er gift med mænd der tjener godt, gør dem også meget mere sårbare end vi andre "almindelige", fordi vi ikke har og aldrig har haft et sådant behov for at blive set og føre os frem. Jeg er sikker på at vi er stærkere når det brænder på, end disse kvinder vil være. Altså ser jeg ingen grund til at efterabe disse kvinders liv og virke. Deres liv kan ikke sidestilles med mit liv, og jeg er slet ikke ked af det.
Jeg higer ikke efter et liv som deres. Jeg drømmer om et stille og roligt liv. Et liv med glæde over de nære ting. Jeg er også så heldig at jeg føler at jeg nærmer mig mit mål, velvidende at der så opstår flere mål/udfordringer, som jeg skal forholde mig til.
Nu kan jeg kun snakke for mig selv, og min konklusion er at jeg er så bedøvende ligeglad med hvordan lige præcis disse kvinder klarer dagen og vejen. Forstået på den måde, at jeg ikke ønsker dem noget ondt, men ønsker det samme for dem som jeg ønsker det for andre af mine medmennesker. Ønsket om at alle må leve et liv således at de fornemmer en glæde og tilfredshed med lige netop deres liv.
Hvad er et godt liv? Jeg tror der findes lige så mange svar som der er mennesker.
Hvis jeg skal forholde mig til hvordan disse kvinder bruger ders liv til at påvirke os andre til at lytte og udnytter os i kommerciel hensende. Jeg ville jeg så gerne kunne påstå, at vi selv bestemmer hvad vi vil lytte til og hvad vi vil købe. Sådan er det jo bare ikke. Mediepersoner har desværre stor jo stor indflydelse på mange menneskers liv.
Så vil jeg lige tænke over hvorfor de har det? Selvfølgelig har jeg et bud på det, men vil ikke sidde her og være så klog og måske negligere mine medsøstres holdninger.
Vi lever i et demokratisk land med ytrings og pressefrihed, og det skal vi jo være glade for. At jeg til tider kan blive så tosset på pressen/mediernes og den magt de har, skal ikke være nogen hemmelighed. Jeg må blot konstantere at sådan er det, og jeg ved også godt at det er sådan det skal være.
Jeg er enig med Anina i at disse kvinder ikke er et " hak" mere markante end andre kvinder. Disse kvinder bliver bare hørt og ført frem.
Nå, men jeg skal have afsluttet dette, men kan mærke at jeg ikke er færdig med at tænke over dette endnu. Jeg har da i det mindste den store glæde at at blive beriget af sådanne tråde, der fører til refksioner og beriger mit liv.
Tanker fra
Bea


Besvar med citat


Bookmarks