Dette kan ikke være mere sandt :!: Der skal gøres noget inden det bliver helt umuligt for syge mennesker at få tildelt en pension, eller de kan blive visiteret til et fleksjob. Det hjælper jo ikke at visitere hvis der ikke er noget job.

Nu har kommunerne fået tommelskruer på med hensyn til fleksjobbere og hvis ikke den visiterede finder job inde for halvandet år, ja så forsvinder refusionen fra staten og kommunerne står selv med regningen. Det er godt at kommunen skal arbejde for at hjælpe med at finde et job, men tænk lige på hvor svært det bliver efterfølgende at blive visiteret til fleksjob. Når kommune sidder med hele regningen bliver socialrådgiverne endnu mere pressede.

I vores gamle kommune blev sagsbehandlere enten syge eller rejste deres vej.

Efterhånden tror jeg, jeg ved hvorfor. Der blev ikke visiteret mennesker til hverken fleksjob eller pension i det sidste år inden kommunesammenlægningerne.

Dette fandt jeg frem til ved at spørge mig blandt Revas personale. Der ankom hele hold af ca ni mennesker af gangen. Næsten alle fra vores kommune. Jeg spurgte om det altid havde været sådan, men fik det svar at det kun havde været sådan inden for det sidste år.

Jeg kender personligt sager hvor sagsbehandleren har sagt, " jeg går hjem og starter en pensionssag". Hvorefter borgeren går glad hjem, for to dage senere at få et brev fra sagsbehandleren, at det var en fejl. Prøv at tænke jer hvor nedværdigende det må være at sende et brev tilbage og indrømme at det der står i referatet er en fejl. Velvidende at sådan kan man ikke gøre, uden nye møder osv.

Socialrådgiverne kommer hjem med deres sager og har gjort deres arbejde som de er uddannet til, nemlig at guide og hjælpe borgeren. Når de kommer hjem får de og vide at de er ansat til at passe kommunens pengekasse og så skide være med borgeren og borgerens rettigheder.

Jeg vil ikke holde en lang forsvarstale for socialrådgiverne, men de bliver stoppet med hård hånd. Det er min konklusion på at de fleste sagsbehandlere/socialrådgivere var syge eller rejste deres vej.

Den socialrådgiver der kyndigt hjalp mig langt hen af vejen i min revalideringssag, sagde ja til at være den, der skulle rydde op i kommunens langtidssygemeldte. Jeg opnåede at se og høre hende som den værste heks, trods det at jeg ved hvor kyndig og dygtig hun er. Hun rejste et halvt år efter den nye ansættelse og så kan jeg jo kun gisne om, hvad der derefter skete.

Lige mine tanket om hvad der sker.

Bea