"Passiv aggressivitet" eller Silent Treatment

[Anina W.]

"Passiv aggressivitet" eller "Silent Treatment"

Hvis nogen påstår, at de ikke kender til "fænomenet" - vil jeg ikke tro dem over en dørtærskel! Så enkelt kan det siges.

Vi kender alle til "passiv aggressivitet" eller "Silent Treatment" - enten som ofre eller som udøvere..... nogen gange er "ofret" og "udøveren" en og samme person, der sender videre over dem, der er endnu svagere det vedkommende selv havde modtaget fra sine egne "overmænd"....

Denne "svaghed" behøver faktisk ikke være andet eller mere end ganske almindelig, velment og kærlig hensynsfuldhed.... bare en enkel, lille hensynstagen kan skabe den "sprække" hvorigennem de "passivt aggressive" kan komme ind og skade dig....

Derfor.... tag aldrig hensyn til eller find ej på alskens "gode" forklaringer på /undskyldninger for de "passivt aggresive" - uanset hvor "synd" det ellers måtte være for dem og hvorfor! "Passiv aggressivitet" er altid og ubetinget en fjendtlig handling! Basta!

Jeg har en personlig og ganske dyrekøbt erfaring med "passiv aggressivitet" eller "Silent Treatment".... Hvilken og hvorfor fremgår af et par debatindlæg jeg skrev et andet sted og disse vil jeg nu kopiere hertil, som en forklaring på, hvorfor jeg mener min opfordring om at sky de "passivt aggressive" som pesten!

Anina

Og netop silent treatment havde jeg oplevet masser af som barn og ung, og derfor finder jeg dette helt og aldeles utilgiveligt - uanset hvor mange fine og gode grunde man mener, man retfærdiggør sin silent treatment med.... Og "utilgiveligt" er faktisk også en meget mildere betegnelse, end jeg ellers ville anvende for at beskrive min holdning til "fænomenet"...

Jeg tror at dette må slet og ret være forfærdeligt for dig som barn og ung at have oplevet. Jeg kan nok slet ikke sætte mig ind i ordentligt, da jeg ikke havde oplevet noget lignende selv. (...)

Lad mig sige det på denne måde - XX....

Der findes ikke det menneske i hele den ganske verden, uanset om det er venner, familie fra nært og fjernt, min egen søn, ægtefælle, kæreste, kollegaer, arbejdsgivere....kunder eller hvad ved jeg - der "ustraffet" får mulighed for, blot en smule eller meget, med eller uden "vilje" eller med nogen som helst "verdens" begrundelse, forklaring eller undskyldning - at få lov til at udsætte mig for silent treatment mere end en gang!

Der findes overhovedet ikke nogen form for forståelse hos mig for dette fænomen og jeg er ganske enkelt fuldkommen uvillig til at tage noget som helst i betragtning, når/hvis jeg udsættes for silent treatment fortjent, ufortjent eller af en hvilken som helst årsag!

Så er det bare ud af mit liv! Per omgående! Der er nul-tolerance på dette (eneste) punkt og jeg er overhovedet ikke til at tale fra det nogensinde og for ingens skyld!

Min familie måtte sande det, nogle af mine "forlorne" venner ligeledes og et par kærester ligeså.... Når jeg først bliver udsat for lignende - bliver jeg kold og fattet og meget fokuseret på at blive fri for det pågældende menneske så hurtigt som muligt, og skulle jeg komme til at tænke på vedkommende senere hen - føles det som om jeg tænker på en afdød eller ikke eksisterende eller en romanfigur fra en bog, eller andet uden liv i.

"Silent-treathers" og "samvittigheds-ryttere" fjerner jeg skånsesløst væk fra mit liv og jeg lytter slet ikke på nogen form for undskyldninger eller forklaringer! Sådan er det og sådan bliver det.

Det står enhver frit at mene hvad de vil om dette.... Her er der en ting jeg aldrig nogensinde vil fravige for nogens skyld og til min dødsdag!

Den eneste undtagelse jeg havde gjort nogensinde var for min søn, da han var teenager og var ved at "tippe over" med sin teenager-flip hvor grænsen mellem en ødelæggelse af mig og en fare for et brud for evigt var overhængende.... Men han fik besked på, at dette var den eneste chance han nogensinde får og derfor SKAL han tænke sig grundigt om, før har svarer på mit ultimatum... Han var 15 den gang... og siden hen havde han ikke brug for flere "chancer" gudskelov.... for han ville heller ikke få flere... !

Vi har alle brug for at have et "spot" hvor vi alene bestemmer indholdet af.... og dette er MIT. Her går grænsen.

Jeg har læst det og jeg bliver både målløs og fuld af respekt for dig, der har taget så svære beslutninger. Du er den eneste der ved hvad det koster..

Hello YY

Nej, nej.... spar "roserne" til en bedre anledning YY - det har "kostet" meget mindre end du tror.....

Dengang omfanget af uretfærd og "badwill" er gået op for mig med all sin vægt og betydning - jeg var ikke ret gammel da det skete - skete der noget "i hovedet" på mig, der en gang for alle ændrede min opfattelse af hvad min samvittighed skulle bruges til og grænsen for modtageligheden og sårbarheden havde trukket sig selv, uden at jeg havde foretaget en beslutning herom.... Det skete bare, følget af en krystalklar erkendelse af, at den/dem der behandler hinanden (mig) på denne måde kan umuligt være mine venner eller mine kære....

For hvis man ser godt efter - så er silent treatment noget af det groveste og passivt voldelige man kan udsætte et andet menneske for.... Så hvorfor skulle jeg respondere på, indrette mig efter eller finde mig i det?

Jeg vil hellere end gerne respondere og adaptere ethvert positivt og velment input..... alt der ikke kan henføres til dette - får "folk" tilbage i hovedet igen + konsekvencerne er meget uigenkaldelige for de "passivt aggressive". De kommer simpelt hem ikke mere tæt på nok og jeg er ikke længere villig til at lytte til dem, endsige betragte dem som fortsat "levende" i min verden.

Så det er ikke mig, der skal roses - men dette "forsyn" der havde sørget for at jeg kan spotte "passivt aggressivitet" på langt afstand og ved dennes første ytring over for min person - falder de vandtætte skoder ned med det samme og jeg kan fortsat nyde livet uden at mishandles, mens de står på den anden side og ser "hjælpeløst" på det de havde lært "virkede så godt" før - nu er vendt tilbage til dem selv, uden at de kan stille det mindste op imod det... præcist som deres "ofre" utallige gange havde oplevet før!

"Passiv aggressivitet" er meget mere udbredt menneskerne imellem end vi tror og denne særlige form for aggressivitet kan kun fortsætte og "overleve" fordi der er "ofre" til det. Altså, sålænge det "virker" sålænge består "passiv aggressivitet"....

Jeg selv gjorde oprør for så mange år siden, at jeg ikke kan angive årstallet.... jeg kan bare huske, at jeg stod ved et spisebord i barndomshjemmets store køkken, med 4 vinduer, der gik fra gulvet til loftet.... jeg så på det mørke stjernehimmel og tænkte den tanke at "uanset hvor "uartig" jeg var og hvor ulydig jeg måske var - var det der overgår mig så meget og så slemt, at jeg kunne umuligt være skyld i det altsammen". Jeg havde erkendt, at jeg ikke havde levet længe nok til at kunne samle på så meget "skyld" så det kunne berettige disse enorme straffe der regnede over mig hver dag, og var ledsaget af at der er ikke blevet talt med og til mig i måneder og år ad gangen....

Jeg kunne ikke være særlig gammel, der jeg kun kunne se lige over bordkanten og alligevel var erkendelsen SÅ overvældende, at den havde ændret mig for evigt og jeg var i den grad blevet "usårlig" efterfølgende livet igennem....

Jeg har intet, intet tilovers for de passivt aggresive og dette uanset hvad der måtte gøre dem til det de er blevet.... På dette punkt er jeg helt ufatteligt hensynsløs og utilgivende.... fordi jeg vil aldrig anerkende, at man sårer og ødelægger andre mennesker fordi man selv havde ladet sig ødelægge i fortiden.... I stedet for at stoppe op og arbejde hen imod en løsning, selvhjælp eller bare en stillingstagen - sender de egne lidelser videre over andre sagesløse mennesker i den tro, at de er i deres gode ret! Jamen! Denne "ret" nægter jeg dem fordi jeg VED, at man kan klare at passe på sig selv UDEN at ødelægge andre mennesker i processen....

Derfor.... tag aldrig hensyn til eller find ej på alskens "gode" forklaringer på /undskyldninger for de "passivt aggresive" - uanset hvor "synd" det ellers måtte være for dem og hvorfor! "Passiv aggressivitet" er altid og ubetinget en fjendtlig handling! Basta!

[Anina W.]

"Passiv aggressivitet" eller "Silent Treatment"

En lille "dosis" af oplysende links....

http://blog.healthyholisticliving.net/norsk/?cat=8 ...... (EDIT/linket er nu "dødt")

Jeah right! Næsten ingenting at finde på dansk..... som om fænomenet kun var forundt folk i andre lande..... Jeg kommer tilbage med flere links på "skandinavisk" HVIS jeg finder dem.... På "udenlandsk" dukker der tilgengæld hundreder af tusinder links om emnet.... sikken en forskel i "berøringsangstens" niveauet....

[Anina W.]

På "udenlandsk" dukker der tilgengæld hundreder af tusinder links om emnet....

http://www.simonsays.com/content/boo...=404304&agid=2 or http://www.couplesinstitute.com/prof...ticle_17.shtml - nogen frisk på en hverdags oversættelse til skandinavisk?

[Bea]

Hej Anina

Jeg kan ikke finde andre dankse ord for det du skriver end Psykisk terror. Der må da ligge nogle danske links om det emne. Jeg vil kigge efter. Måske er det forkert opfattet. Jeg synes der er flere ordvalg som kan passe på det du skriver om.

Bea

[Anina W.]

Psykisk terror.

Hej Bea

"Psykisk terror" kan i meget høj grad være yderst aktiv og derfor er det ikke lige det jeg mener i ovenstående indlæg....

"Passiv aggressivitet" kan f. eks. udøves gennem udeladelserne dvs. gennem det man ikke gør, med skuffelserne, tvivl, brist på selvværd til følge hos dem det går ud over.

Hvis man ikke taler til et menneske, selv om man bor sammen eller ellers omgås tæt.... og hvis denne tavshed er såkaldt "sigende" - så har du her endnu et eksempel på "passiv aggressivitet"....

Du har helt sikkert mødt mennesker, der altid kommer for sent, glemmer fødselddage, køber julegaverne i sidste øjeblik.... Disse mennesker er passivt aggressive, omend i mildere grad.... Jo, jeg ved at mange undskylder sig med at være glemsomme, distræte eller bare uopmærksomme.... men dette gælder langt fra alle og er ellers en yndet undskyldning når man går dem tæt på klingen - for dette er netop hvad de helst vil undgå - den åbne og direkte konfrontation og foretrækker derfor at benytte bl.a. udeladelserne for at markere deres "holdning" eller signallerer hvad er dem totalt ligegyldigt og gør det gennem en udeladt handling....

Prøv lige at læse på det norske link....

Du må lede efter alle de negative fænomener der ytrer sig gennem udeladelserne og passivitet hvor netop aktivitet ville ellers have været en "logisk" forventede reaktion..... men jeg er ret så sikker på, at det ikke bliver meget vi finder på dansk....

[Bea]

Jeg har været inde og kigge, og der findes lidt om dette emne passiv agression. Jeg ved godt hvad du mener, tror jeg. Jeg har læst den norske tråd

Tænker du det er et særligt dansk fænomen.

Bea

[Anina W.]

Tænker du det er et særligt dansk fænomen.

Nej Bea

Dette er i meget høj grad et "internationelt" fænomen, som er beskrevet og trives alle vegne, hvor mennesker lever og ødelægger hinanden.....men af en eller anden mystisk årsag - er denne "tavse modstand" ikke beskrevet i faglitteraturen på dansk, selv om dette ville kunne give mange mennesker et godt svar på - hvorfor deres nærmeste ødelægger dem ved at bruge forceret tlbageholdenhed som våben.

[Bea]

Det er et yderst interressant fanomen. jeg har som du skriver heller aldrig stødt direkte på under mine studier. Ellers vil jeg sige det er et psykologispørgsmål. Det er yderst intessent lærerigt at refleltere på, og der må være masse af udfoldelsesmuligheder inden for begrebet. Forstået på den måde at mennesker besidder denne egenskab i mere eller mindre grad. Alligevel dukker psykisk terror op i billedet, når jeg tænker på det. Jeg ved godt at psykisk terror kan være aktiv, men et eller andet sted, må det at være passiv agressiv også være i udbrud på en eller anden måde. Altså aktivt inden i det enkelte menneske. Jeg tænker, hvis det er bevidst for den enkelte. Hvis ikke det er bevidst, ja så må vi jo gøre vore omgivelser opmærksomme på, hvad de gør ved os.
Alt i alt synes jeg ikke jeg bare kan bruge begrebet uden at sige, det betyder. det må altså også ligge i vores kommunikation.

Jeg er helt med på, hvad du mener med det, og ja, det er et grimt våben

Nå det er spænden de, men jeg er på vej ud af døren til familie tam tam......

Bea