"Depression, dit navn er kvinde" - Jytte Willadsen

[Anina W.]

"Depression, dit navn er kvinde - mandsvælde og sygdom"
af Jytte Willadsen

Sideantal: 198
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udg./opl.: 2. udgave, 1. oplag
ISBN: 87-7560-906-1

Udsolgt fra forlaget. Søg på: www.antikvariat.net

Anbefalinger på bogens bagomslag:

"En stærkt personlig bog med saglig argumentation begrundet i undersøgelser indsamlet mange steder og erfaringer fra et liv som læge og psykiater med udsigt til og indblik i nogle af kvindelivets skyggesider. Befriende at der skelnes præcist mellem referat af undersøgelser, debatter og eksempler over to helt private holdninger og ideer til alternative livsmønstre.... Det er fristende at sige: Læs denne bog sammen med en elskede og brug den."
- Lisbeth Tolstrup, Jydske Tidende

"Jeg har været lykkelig for at læse denne bog - lykkelig på forventet efterbevilling: At de mænd, som den også er skrevet til, vil tage imod den i samme gode ånd, som den er blevet til. At kvinderne vil gøre det, er der ingen grund til at tvivle om."
- Anne Marie Løn, Aktuelt

"Det er modigt af Jytte Willadsen (både læge og psykiater) at hun har skrevet denne bog..... fuld af kraft, rammende iagttagelser og alternative forslag."
Susanne Giese, Ekstra Bladet

"Bogens rolige stil, dens afbalancerede indstilling til både spøgefuldheder og tåbeligheder omkring begrebet KVINDEN, må påvirke enhver, som får den i hænde.... Jytte Willadsen overbeviser os om, at hverken det enkelte menneske eller samfundet kommer til at fungere ordentligt, så længe vi har så mange uligheder mellem kønnene."
- Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

"Få er som hun i stand til at firmulere sig lettilgængeligt om tilsyneladende vanskeligt tilgængeligt stof..... Hun har formået at samle sammen alle de vigtigste teorier indenfor kvindeforskningen helt tilbage til Freud og frem til nu samt at fremlægge dem loyalt, men samtidigt meget personligt."
- Jytte Houkjær, Kristeligt Dagblad

Jytte Willadsen er bidragyder til "Dansk Kvindebiografisk Leksikon", Rosinante, 2000 og har bl.a. skrevet en række artikler om kritisk psykiatri, medicinsk kvindeforskning og behandling af gamle mennesker.

- "Din og min psykiatri", 1988
- "Depression, dit navn er kvinde", 1983, 2. udgave, 1987, svensk udgave, 1984 og norsk udgave, 1986
- "Sindslidendes Retsstilling", sammen med Jørn Vestergaard og Preben Wilhjelm, 1985
- anmelder af psykiatrisk litteratur m.m. ved "Dagbladet Information", 1992-2002

http://www.kvinfo.dk/side/634/action/2/vis/410/

[Anina W.]

"Depression, dit navn er kvinde - mandsvælde og sygdom"
af Jytte Willadsen

Indhold

INDLEDNING
- Den medicinske verden og kvindesynspunkter

DEPRESSIONER
- Depression, dit navn er kvinde - Dårligt humør og sorg - Tre slags depressioner - 1. Depression, der hører til den maniodepressive sindslidelse - Atypiske endogene depressioner - 2. Den reaktive depression - 3. Den neurotiske depression - Angst - Teorier om depression:.... Freud, Fenichel, Arieti og Bemporad, Seligman - Teorier om de legemlige forhold

AT VÆRE KVINDE ER AT VÆRE DEPRIMERET
- Kønsdiskrimination i sproget - Kvindeforskning - Freuds kvindeopfattelse - Andres kritik af Freud: - Karen Horney - Clara Thompson - Kvinderollen = depression - Hysteriske kvinder - Manderollen er indlært selvhævden: - Karakterafvigelse - Kriminalitet - Voldtægt - Atombomber - Livmodermisundelse - Tilfældet Schreber - Mænds følelser eller de store drenge græder ikke

KØNSROLLER OG SYGDOMSBEHANDLING
- Mandsvældet i lægestanden - Mandsvældet i sundhedsvæsenets administration - Mandsvældet i medicinalindustrien - Sygeplejerskernes kvinderolle - Kvinder bruger behandlingsapparatet mest, og mænd dør tidligst

PIGEOPDRAGELSEN SIKRER KVINDEROLLEN
- Forventningerne til de to køn er forskellige - Forskellige mønstre - Lavindkomst-kommissionens resultater - Kvindernes "Achievement Gap" (Præstations "kløft") - Deltidsarbejde - Bekvemmeligheden i kvinderollen - Kvinders påklædning signalerer overgivelse - Mænd går i magthaveruniform - Kvinde skal være både mindre og yngre - Askepotkomplekset - Det dalende fødselstal - Skilsmisser hyppigts på kvinders initiativ - Selvmord, danske kvinder blivere mere og mere ligestillet - "Selvmordsforsøg" fører sjældent til selvmord - Alkoholmisbrug, kvinder bliver mere og mere ligestillede - Alderdommens lønsforskelle - Alderisme og sexisme

KVINDENS BIOLOGI
- Cyklus - Fødslen - Overgangsalderen - Terolut og PMS (Ferrosan) - Parlodel og præmenstruelle spændinger (Sandoz) - Engelske domme over Præmenstruelle kvinder - Er mænd testosteronvrag? - Thit Jensen og kastration af sædelighedsforbrydere - Myter skal ikke behandles med piller - Klimakteriet: - Mandlige autoriteters møde på Rigshospitalet
- Kvindelige fagfolks protest - Hormonbehandling - Gynækologiske operationer: - Hysterectomi-boom - Livmoderens overlevelse afhænger af bopæl - Er gynækologi for kvinder? - Mandssynspunkter over for kvindens ovarier - Insemination med donorsæd - Antigynækologi - Fødslen - Fødsel uden vold - Selvhjælpsklinikker - Kvinde først, læge siden - Muslimsk kvindeundertrykkelse

KVINDENS SEKSUALLIV
- Mandens seksualobjekt - Voksne kvinder - Clara Thompson - Frigiditet - Kvinden som syndebuk - Mary Daly - Pornografi - At være lesbisk - Bøsser - Homoseksualitet som psykiatrisk diagnose - Er kvindekamp = lesbisk kamp? - Den kvindelige orgasme: - Fysiologisk kun en slags kvindelig orgasme - Klitorisorgasme eller vaginal orgasme - Superorgasme, kosmisk orgasme - Orgasme på kvindens eget ansvar - Den kvindelige masokisme: - Maria Marcus - Nancy Friday - Masokistiske mænd - Prostitution

BEHANDLING AF DEPRESSION
- Behandling med medicin - Antidepressiva - El-stimulationsbehandling med falske forhåbninger - Lithiumbehandling - Tabletbehandling er pacifiserende - Behandling af angst - Hormonbehandling - Fagre ny verden - Psykoterapi: - Terapeuten og kvinderollen - Vanggaard-sagen - Patienten skal selv bestemme tempoet - Kan mænd behandle deprimerede kvinder? - Veninder som behandlere - Kvindelighed er ikke sygdom - Cykliteten som inspirationskilde - Kvinden har selv ansvaret for sin orgasme - Vreden skal fremmes og bruges - Kvindebevægelsens alternative behandlingstilbud - Kvindens eget tempo i bevidstgørelsen - De glade enker - Psykoterapi i psykiatrien: - Den amerikanske "shrink" - Manio-depressive - Psykoterapi for de unge, smukke og rige - "Blame-the-mother-traditionen" - "Blame-the-husband/father" - Indlæggelse på psykiatrisk afdeling: - små ressourcer, få eneværelser - Medpatienterne giver virkningsfuld behandling - Hospitalmedhjælperen som terapeut - Psykoterapi under indlæggelse - Narcissistisk (selvoptaget) idealisme hos personalet - Udbrændthed - Decentralisering - Selvmord: - Selvmordsklinikker - Hjælperens forhold til døden - Tro og håb - Foreningen Exit - Hensynsløse selvmordere er ulykkelige - Forgiftningscentraler

HVAD SKAL VI STILLE OP?
- Bevidstgørelse - Store kønsforskelle - Aggression - Sprogforbedring: - M/K - Sprog for kvinder - Vrede kvinder - Pigeopdragelsen: - Før fødslen - Piger skal handle - Piger kan godt - Cyklitet: - Pubertet - Fødsel - Klimakteriet - Den seksuelle opdragelse - Fysiske kræfter - Pigetøj - Pigebøger - Aktivitet frem for bekvemmelighed - Bryd ikke sammen...bryd ud! - Kvinderolle skal ikke være patientrolle - Positiv særbehandling og kvinders kvalifikationer - Blide og bløde mænd

AFSLUTNING
- Hvorfor er kvinder passive? - Hvorfor hanner er til? - Matriarkater - "Jeg er o.k., du er ikke" - Dikotomisering (behovet for at skabe et objekt for fordømmelsen = "fjendebillede") - Kvindesagen

EFTERSKRIFT FEM ÅR SENERE - GLÆDE FREM FOR MAGT
- Blide mænd - Medico-patriarkatet - Depression - Psykoanalyse - Gynækologi - Foucault`s gynækologi (= "magtfri og u-hierarkisk") - Omsorg i teknopatriarkatet - Glæde

LITTERATUR

[Anina W.]

"Depression, dit navn er kvinde - mandsvælde og sygdom"
af Jytte Willadsen

INDLEDNING

Den medicinske verden og kvindesynspunkter

Det er interessant at konfrontere den medicinske verden med kvindesynspunkter, fordi det afklarer ellers mange ellers ubegribelige fænomener. I medicinen hersker megen traditionel tænkning, og den går langt ind i forskningen, og ikke mindst hvad kvindeopfattelse angår er myter ofte basis foo forskningsresultater og deres anvendelse i patientbehandlingen.

Den medicinske verden har hidtil forsømt at integrere kvindesynspunkter, som er usunlige for den og behandles som ikke eksisterende. Kvindebevægelsen er prellet af på lægestand og medicinalindustri, og lægelig behandling og forskning er i alt væsentligt ensidige udslag af mandeforståelse og -hensigter. Følgen af det er, at mange gode muligheder for fremskridt er gået tabt, og derfor er der nok at tage fat på, når først vi får øjnene op.

Realiteterne er tit nogle barske krabater, men dybset set ig ret forstået det eneste tilfredsstillende at beskæftige sig med. Vi prøver tit at undgå dem, at bilde os selv og andre ind, at de ikke er, og vi holder på illusionerne, og det medfører, at vi må hykle for at klare det. esultatet er uundgåeligt skuffelse og bitterhed.

De kæmpestore forskelle på kvinders og mænds levevilkår og adfærd hører med til de barske realiteter. Det kniber for os at se dem i øjnene og vi møder dem gerne med et "nå ja, det er rigtig nok", men vi tager ikke affære over for dem, det er tydeligt at se i parforholdene, som de er.

I den industrialiserede verden lever kvinder 7 år længere end mænd. Hvorfor er det sådan? Depressioner er meget udbredt i vores samfund, og kvinder er i hvert fald 3 til 4 gange så hyppigt deprimerede som mænd. Hvordan mon det går til? Er det klogt og i orden, at kvinder får mere end dobbelt så meget medicin som mænd og at mange raske kvinder får hele tiden deres organisme reguleret med kunstig tilførsel af kønshormoner, mens raske mænd ikke tager hormoner? Er det godt, at kvinder søger læge dobbelt så tit som mænd? Hvorfor er der langt flest mænd, der misbruger alkohol og stoffer? Hvorfor er det næsten udelukkende mænd, der sidder i fængslerne? Er det i orden at kvindrne tjener mindst, ejer mindst, har såkaldt deltidsarbejde dvs. elendigt lønnet dobbeltarbejde, og stort set mangler i de øvre lag på arbejdsmarkedet og alle de steder, hvor magten er placeret? Er det forvarligt, at det udelukkende er mænd, der har ansvaret for og rådighed over militæret, inklusive de groteske mængder afskyelige atombomber?

Hvordan er det, v har indrettet os? Er det sådan, vi vil have det? Ønsker vi alle de skævheder? Jeg synes, at vi alle sammen er nødt til at koncentrere os om de spørgsmål. Vi svarer ganske vist på dem med vores livsførelse, men det ser nu ikke ud til, at den er særlig velovervejet, og hvad nu hvis vi tænker os godt om og ærligt giver svar. Mon ikke vi så vil rette mange af skævhederne op? Jeg tror det, fordi en øget bevidsthed om problemerne nødvendigvis må medføre ubetvingelige ønsker om at gøre noget ved dem. Vi vil nemli da se de gode muligheder, der er for at forbedre begge køns livsudfoldelse.

Jeg kan ikke se rettere, end at vi må kunne bruge vores viden og kræfter væsentligt bedre, end vi gør i dag. Jeg synes det så meget, at jeg kan ikke lade være med at diskutere mange af de vanskelige og store spørgsmål i det følgende. Jeg ved, at det er svært, fordi jeg må tillade mig at gå ind på mange forskellige områder udenfor min faglige verden, omend jeg lægger hovedvægten på den. Måske er det umuligt med mine forudsætninger, men jeg vover alligevel at gøre det, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at finde sammenhænge og søge overblik, og derved prøve at modvirke opsplitningen og tidens kaos af eksperternes utal af enkeltstående kikkertsyn. Det er alment menneskelige spørgsmål, som er for vigtige, og desuden også for skønne til at overlade til eksperterne dvs. til mændene, som de fremtræder og handler i dag. Jeg håber, at mange kvinder og mænd vil ransage deres inderste, jeg tør måske sige - deres indvortes menneske her i Kierkegaards fædre- og mødreland og gøre spørgsmålene til deres egne.

Den eksisterende enorme mængde viden er i virkeligheden en solid og fin basis for menneskelig livsudfoldelse på vores endnu gode grønne jord. Vi haster afsted efter nye forsningsresultater, men når vi har dem, lader vi dem for tit ligge, og vi er slemme til at glemme at tage både gammel og ny viden menneskeværdigt i brug.

I det følgende vil jeg søge, så meget som jeg overhovedet evner, at holde fast ved kendsgerningerne og diskutere en række spørgsmål om, hvordan vi faktisk bruger vores viden, og hvordan vi kan bruge den bedre ved at integrere kvindesynspunkter. Det er spørgsmål, som er opstået i min persinlige virkelighed, som kvinde og som stud.med. fra 1948, læge siden 1055 og psykiater siden 1964.

[Anina W.]

"Depression, dit navn er kvinde - mandsvælde og sygdom"
af Jytte Willadsen

Fra AFSLUTNINGEN:

Hvorfor er kvinder passive?

Ingen af os ve, hvad der dybest set er grunden til, at kvinders passivitet er blevet krævet og dyrket gennem mange århundreder. Der må selvfølgelig være en grund. vad kan det være?

Det er åbenlyst, at kvindens opgaver i forplantningen medfører et behov for fred og ro til at føde, amme og pleje børnene. Mændenes opgaver i forplantningen er modsætningsvis kun små og i hvert fald lidet tidsrøvende, når vi holder os til det strengt nødvendige, og det er en nærliggende forklaring på, at de har kastet sig over de andre sider af livet. Som det fremgår, er det meget muligt at de til dels er drevet af misundelse og frustration på grund af deres manglende kreative evner i strengt biologisk henseende. Det føles umiddelbart væsentligt og livsbekræftende at føde og amme, og selvfølgelig præger det forholdene mellem kønnene, at kun den ene part har disse vidunderlige muligheder. Mændene har været nødt til at gå op i noget andet med liv og sjæl, og det tør nok siges, at dette andet især er blevet til den mandlige konkurrence og dominans i vores samfundsliv.

Det kan ikke være den bedste mulige nåde at bruge energien på, og jeg føler mig overbevist om, at begge køn har både behov for at tage sig af børnene og deltage i samfundslivet i videste betydning. Naturligvis skal biologien tilgodeses, og kvindernes behov for fred og ro til graviditet, fødsel og amning skal tilfredsstilles, men ikke overskygge og bortforklare deres lige så store og nødvendige behov for at udfolde sig aktivt på mange andre områder.

Kvinder og mænd er forskellige, men lige meget værd og lige så betydningsfulde, og det er det ligestilling drejer sig om. De virkelige kønsforskelle er blevet forfalskede og fordrejede i samfundsindretningen, og jeg synes, at det er rigtigt at sige, at de er blevet misbrugt af magthavende mænd og selvundertrykkende kvinder.

Matriarkater

I "Woman`s Evolution" (1975) bygger Evelyn Reed på den hypotese, at kvinderne oprindeligt levede sammen i grupper og havde deres små børn hos sig, mens mændene levede for sig selv sammen med de store drenge. Hun mener, at den seksuelle kontakt for kvinderne kun fandt sted i de perioder, hvor de ikke havde små børn, således at de ikke ustandseligt blev gravise og overbebyrdede med børnepasning, men nåede at få det ene barn fra hånden, inden det næste kom til. Den enkelte kvinde fik derfor alt i alt et begrænset antal børn.

Ved historisk tids begyndelse tiltog mændene sig magten og gennemtvang det patriarkalske ægteskab og gjorde kvinderne til deres ejendom.

Reed`s hypoteser er ganske vist ubeviselige, men alligevel har de stor værdi som inspirationskilde for nye tanker om menneskeligt samliv. Herhjemme har Nynne Koch holdt foredrag om matriarkater (1982), og hun lægger vægt på, at selv om de historisk set er måske utopier, kan de betyde meget for kvinders målsætning og bruges til en styrkelse af deres selvrespekt som kvinder.

Til alle protesterne imod at kæmpe for, ja, bare forestille sin nye forhold, må man sige, at enhver må erkende, at vi ikke har det for godt som det er, og faktisk er ved at udrydde hele menneskeheden med det fallokratiske (fallos=penissymbol) samfunds uhyrlig konkurrence, som topper i våbenkapløbet. Er det da ikke oplagt, at noget helt andet end det sædvanlige er nødvendigt her på falderebet? Nye samlivsformer på grundlag af medmenneskelige forståelseer det eneste, der kan give håb om, at det alligevel ikke er for sent. Og hvad kunne der i grundet ske ved at eksperimentere med matriarkater? Har vi dog ikke snart fået nok af den herskende vanetænkning? jeg synes vi skal tage de kloge kvinder på ordet og undersøge, om de har ret i, at matriarkater unde en eller anden form er en overset mulighed for livsudfoldelse og fredelig sameksistens.

Familien er død for mange i det moderne industrisamfund og ægtefæller kan derfor være overladt til hinanden næsten som et par dyr i bur. Det kan ses særligt tydeligt ved arbejdsløshed og pensionering. Når det er sagt, må det også siges, at det er en kendsgerning, at mange ægteskaber af begge ægtefæller opleves som en rigdom. Hvis de accapterer hinandens livsudfoldelse eller endnu bedre - gensidigt støtter den hos hinanden og undgår at låse hinanden fast i strenge krav, er ægteskabet for mig at se det bedste ståsted i tilværelsen. Men den menneskelig mangfoldighed er stor, og ligeværdigt med ægteskab - er andre valgmuligheder nødvendige.

Lidt om Nynne Koch - klik HER.... .....eller også HER

Et lille bud på "matriarkat" - klik HER

[Anina W.]

"Depression, dit navn er kvinde - mandsvælde og sygdom"
af Jytte Willadsen

Fra AFSLUTNINGEN:

Glæde

Hvad skal der blive af os? Det ser sort ud, og det er, som om vores eneste redning er at gøre det umulige. Men så må vi det.

Jeg tænker tit på, at jeg som svar på bogen er kommet i kontakt med et væld af kvinder over hele landet også Færørerne og desuden i de andre nordiske lande. varme og glæde strømmer igennem mig, når jeg tænker på mange fyldte huse, på den beslutsomhed, som kvinderne møder op med - og de 2% mænd, som næsten altid også er der. Den underkendte rigdom ved cykliciteten kommer gang på gang frem og løfter hele forsamlingen. Der er altid kaskader af befriende latter, når vi gør grin med mændenes magtgreb om os, og glæden og styrken er stor ved at forlade den traditionelle opfattelse af os - i det mindste for en aften. Jeg har fået bekræftet, at kvinder let giver hinanden et knus, en kærlig hilsen og i min personlige postmenopausale zest (entusiasme) føler jeg mig mange gange lykkelig nogle øjeblikke midt i elendigheden. Det giver altsammen mod på at se frem.

Vi kan ikke bruge patriarkatets herredømme og nedvurdering af kvindekrop og -sjæl. Der er kun en vej at gå: Vi må tage omsorgen tilbage og med den, gennemgribende kvindeliggøre hele verden. Når det kniber, må vi tage vreden og latteren til hjælp og i hvert fald ikke pive og falde tilbage i de gamle, udtrådte kønsroller, som har slået fejl, så det er til at tage og føle på.

Med hensyn til fremtiden kan vi hente megen inspiration i Marilyn French`s kloge bog "Om kvinder, mænd og moral" (1985). Den fik ganske vist lidt blandet modtagelse her i landet. Dens kritikere beskyldte den for at være både mandefjendsk og kvindeforherligende, selv om begge dele er lige forkerte. Flere af dem erkendte der også, at de kun havde et overfladisk kendskab til den. Deres reaktion må være endnu et udslag af, at mange er bange for at erkende realiteterne om de to køn og hellere vælger blindt at tro på, at mændene selv redder os ud af elendigheden. Det har Marilyn French forlængst opgivet, og hun indgyder håb, netop fordi hun tør gennemskue o se det, som det er. Og budskabet er klart: "Den eneste rigtige revolution mod patriarkatet er en, som fjerner ideen om magt fra dens centrale position og erstatter den med ideen om glæde."

Der er nok at gøre kvindekroppe og -sjæle i forening! For glædens skyld.