Hmm hmm jeg sidder og smiler lidt og ja, jeg glæder mig også meget over at tingene er vendt til det bedre.

Efter og have konstant dårlig samvittighed over min egen formåen, både som kvinde og som arbejdhest, består forandringen i en erkendelse af mig selv som menneske. Et menneske der har lov at levet et liv på lige vilkår med andre.

Et menneske der har lov at sige NEJ, Ikke nok med at jeg har lov at sige NEJ, jeg gør det også.

Erkendelsen giver mig en indre ro, og når der er ro i sjælen kan jeg sagten rumme tanken om at leve et liv alene, jeg kan rumme tanken om at fortælle mine børn, hvis jeg bliver nødt til at vælge og leve allene. Denne ro giver mig samtidig styrke til og leve i tosomhed, uden at gå rundt med denforbandede samvittighed.

Roen gør det også muligt lige så stille og forbedre livet sammen med min anden halvdel. Der er et stykke vej tilbage, inden det bliver helt godt ( hvad er helt godt? ), men visheden om, at jeg har lige så stor en eksistensberettigelse som alle andre, giver mig styrke og tro på, at uanset hvordan tingene udvikler sig, skal jeg nok klare den. Jo, Anina jeg har fået større selvtillid og du fik ret i dine anskuelser, dengang vi havde emnet oppe til debat.

I går sad jeg og læste nogle af mine gamle tråde, hvilker gav mig meget. Det er godt og læse hvordan livet har været og sætte det i perspektiv til livet nu. Hvis ikke jeg havde skrevet på forum ville, jeg ikke have så skarpt et sammenligningsgrundlag. Dette understreger yderligere mine formodninger om, det er godt og skrive. Dette og så den psykiske effekt ved og skrive gør underværker for mig.

Da jeg ikke længere anser mig selv som værende så meget anderledes end andre mennesker, føler jeg at budskabet omkring det at skrive alting ned, ikke bare for at huske, men også for at hjælpe en selv til at finde en måde, hvorpå man kan finde vejen frem til et godt/bedre liv, er meget vigtigt at få bragt videre.

SKRIV SKRIV søde piger, det hjælper til og finde vejen frem!!!!!!!!!!!!!!!!

Nu skal jeg bare holde ved, også under min arbejdprøvning. Jeg skal tænke på, at det bidrag jeg kan stable på bene er OK, med hensyn til arbejdslivet. Måske er jeg lidt hudløs endnu, men jeg er bedre "påklædt" end jeg har været længe.


Knus Bea