Viser resultater 1 til 1 af 1
Threaded View
-
11-05-06, 13:34 #1
"Respekt!" af Gitte Hornshøj
I går, mens jeg tøffede omkring på mit job, lyttede jeg som altid til DR P1 til genudsendelsen af den sidste "Vita".....
VITA i. DR` egen beskrivelse er "– et livskraftigt program, hvor alder ikke er nogen hindring, men erfaring en forudsætning. (...) I VITA vil der blive serveret både vådt og tørt i form af debatten, tips om fritidsliv og jobs, der vil være plads til krasse kommentarer og sødmefulde digte. Mad, vin, musik og tangodans bydes der indimellem op til."
Først lagde jeg ikke mærke til udsendelsens "overskrift", men med èt blev jeg opmærksom på en energisk, men ikke påtrængende kvindestemme og så begyndte jeg at lytte....
Jeg vil ikke kede Jer med en genfortælling af Hvad jeg har lyttet mig til, men i stedet vil jeg gerne anbefale, at klikke på: http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser...5/09141639.htm og selv lytte til udsendelsen, der med udgangspunkt i Gitte Hornshøjs bog Respekt! handler om "r e s p e k t - uden frygt og angst og bæven eller det modsatte: uforskammet selvglæde og uhøflighed. Det handler Gitte Hornshøjs bog om. Hun beskriver stort set alle de menneskelige relationer, som betinger dialog på alle niveauer, uanset om det drejer sig om familie, arbejdspladser, brug af mobiltelefoner, venskaber osv." (DR)
Jeg har efterfølgende søgt på "Gitte Hornshøj" på Google og frem kom der ca. 14.000 hits, hvoraf en del handlede om G.H.`aktiviteter som foredragsholder og ikke mindst honorarer m.m. Helt ærligt.... normalt bliver jeg skeptisk og mistænksom i varierende grad, når jeg ser en bog skrevet af en foredragsholder (hmmm.... hvad kom først: foredrag eller bøger...?), men heeeeelt ærligt (igen) kunne jeg selv finde på at betale det det koster for at høre madammen life.....
At lytte til dette radioprogram udviklede sig til en meget positiv "aha-oplevelse".... ikke nødvendigvis dog fordi Gitte Hornshøj omtalte sandheder, der var nye for mig. Hele humlen ligger netop i, at disse sandheder var, på ingen måde nye..... faktisk er de lige så gamle (for mit vedkommende) som min søn.....
Den dag jeg, for 30 år siden stod med denne lille bitte krop i favnen, kiggede ned på det lille, fredelige ansigt med lukkede øjne og en rolig vejrtrækning oven på den store oplevelse, at blive født ved en planlagt kejsersnit, i ro, stilhed og fred at blive taget ud af sin mors krop og..... fortsætte blot med at sove videre, dog uden at glemme at holde sin mors pegefinger i en stram greb med sin lille hånd.....
.... denne dag tænkte jeg de største tanker, man kan tænke når en helt ny verden åbner sig for ens indre blik og ansvaret sænker sig tungt over een.... og man byder det velkomment, sværger og lover at man vil gøre sit allerbedste til, at dette lille, nye menneske aldrig nogensinde skal komme til at falde en tåre drevet frem af uretfærdighed, vanrøgt og , værst af alt - manglende forståelse..... i hvert fald hvad "mor" angår + den indflydelse "mor" fremover vil udøve på "omverdenen", så den ikke får lov til at byde det lille væsen noget dårligt og ufortjent....
At lytte til programmet oplevedes som at genhøre sine gamle tanker fra denne særlige, lykkelige tid hvor det filosofiske grundlag for resten af vores liv, min drengs og mit - er blevet grundlagt og holdt vedlige lige siden..... Og alle de tanker, hensigtserklæringer - man ikke altid havde nemt ved at ære og fastholde - alligevel havde genskabt mig som et nyt menneske med gammelt bagage ved hånden og - min søn har opnået/gennemgået en udvikling, hvilket aldrig kunne lade sig at gøre, uden at hans narkoseomtågede mor tænkte store tanker ikke et øjeblik for tidligt.....
Jeg vil meget gerne håbe, at der er iblandt os flere, der vil bruge lidt tid å at udforske hvad Gitte Hornsøj har samlet i sin bog "Respekt" og gjorde rede for i radioudsendelsen.... Uanset om man kan få lidt eller meget ud af det..... det er jo ikke hver dag, at man kan præstere både det nødvendige overskud og koncentration - vil tiden anvendt på opmærksomhed/eftertanke i denne anledning, på ingen måde blive spildt.
Ofte tager det tid, inden et tankefrø spirer frem og gør vores liv bedre.... så intet hastværk - tak. Bare vær opmærksom - os alle. Livet skal leves til den allersidste dag, hvorefter det fortsætte i alle dem vi har elsket og skattet, hjulpet og støttet - og hvor den største hjælp til os selv og andre oftest udspringer fra vores egen, indre forvandling og valg af, hvordan vores og andres liv kan gavnes bedst.... så lever man også evigt i kæden af gode liv, vi er med til at søsætte de dage i vores egne liv - vi træffer de bedste valg om at lade vore øjne åbne og se på livet som vi selv ønsker - og ikke som det "pulserende", "trendsættende", "moderne" og "kommercielle" vil have os til....
O.K. nok om det..... her anbefaler vi bøger og ikke halvgamle koner, med lykkens tåre trillende ned i C-skålen
(pokkers også)....

Respekt!
- Takt og tone og kunsten at omgås andre mennesker
af Gitte Hornshøj
Sideantal: 180
Indbinding: Hardback
Forlag: People´s Press
Udgivet: 26-04-2006
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag
Sprog: Dansk Dansk
ISBN: 87-91812-48-8
Pris: DKK 199,00
Levering: 1-3 hverdage
http://www.saxo.dk/item/1331843 (e-boghandel)
Søg på: www.e-boghandel.dk , www.antikvariat.net eller www.bibliotek.dk
Oprindeligt indsendt af saxo.dk
"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright


Besvar med citat

Bookmarks