Jeg har siddet og læst det hele, ja og jeg er svigermor og hvad synes jeg? og hvordan ser min svigersatter mig som svigermor? Pyh ha

Min svigerdatter er en sød pige. Hun er glad for min søn, og han for hende. De kommer næsten dagligt i hendes hjem, men jeg tænker det er ok da min søn er lykkelig, så er jeg det også. Jeg blander mig ikke, og min søns svigermor har et par gangr efterspugt min mening om deres forhold, da min svigerdatter er ti år ældre end min søn. jeg svarer at jeg er glad for at de er glade for hinanden og at det er deres liv. Hun kigger undrende på mig, men det er der ikke noget at gøre ved. Hun fortalte, de var taget med min søn og svigerdatter på ferie sidste år, fordi hun ville se hvordan de havde det sammen og hvordan min søn havde det med deres barnebarn.

Min søns svigerforældre er meget velhavende i forhold til os, og man kan tydeligt mærke, det er mennesker der altid har fået lov at bestemme, men hvis min søn synes det er ok, så er det også med mig. Min søn lader sig dupere lidt, men han er klog nok til at sige fra, hvis det bliver for meget.

Jeg ved min søn holder af os herhjemme og han skal nok komme hvis han har brug for det. Det har taget et stykke tid før jeg har vænnet mig til tanken om at de mest er hos hendes forældre, men lige nu føler jeg, at jeg har vænnet mig til tanken.

Tanken om at vi skulle blive uvenner giver mig " myrekryb".

Det er mine tanker lige nu og her, men det er helt klart at det er anderledes at være farmor end det er at være mormor. Måske skal det være sådan. Jeg er ked af det på mit køns vegne. Men kvinder har det med at ville bestemme.

Tanker Bea