Pyh ha, det du skriver her, kunne været skrevet af mig selv, med en enkelt undtagelse. Jeg har ingen tvilling som jeg kan møde. Hvis da ordet tvilling skal forstås i bogstavelig forstand. Hvad jeg egentlig ikke tror det skal.

Mine egne tanker peger også på, at finde en mening med ensomheden. Finde roen med mit andet jeg, det det ligger uden for den fysiske krop.

I aftes læste jeg videre på linket om en øvelse med at lære at være stille. For det er gennem stilheden man møder stile " over jeg". http://livsguiden.dk/index.php?page=articles&id=129. Dette har sat gang i fefleksioner.

Det er jo omtrent på samme måde som at gå i terapi. Når man går til terapi får man nogle også redskaber udstukket, som man selv skal arbejde med.

Terapien har den fordel, at der er en der hjælper med at sætte en indre proces igang. Jeg tror det er svært at være ensom, have det svært og på samme tid have over skud til at søge og arbejde allene.

Jeg tror mange mennesker er bange for det altrenative, og selv om de måske gerne vil søge gennem det alternative, er det mer ok at fortælle sine omgivelser om en psykolog end det er at fortælle om, " jeg går hos en alternativ behandler" eller " Jeg er blevet kristen". Jeg har selv et problem med at snakke med min omgangskreds om disse emner, men på den anden side, er der ikke mange som ikke ved, at jeg er kristen og tænker i alternative baner.

Jeg har været i en søgende proces siden jeg fyldte 30, og er slet ikke nået langt nok endnu. Jeg har dog stunder, hvor jeg mærker, jeg hviler helt i mig delv.
Jeg er kristen, tror på Jesus opstandelse, så meget har jeg fundet ud af, men arbejder som sagt med mig selv stadigvæk.

Hver gang jeg møder en alternativ form, som jeg synes kunne hjælpe mig, prøver jeg altid at perspektivere med det kristne budskab.

Nå nu får jeg gæster. Ses
Bea