Citer Oprindeligt indsendt af Fleur
Godt nytår - til alle. Hvad med nytårsforsætter - det er der altid så mange delte meninger om.
Jeg har egentlig ikke nytårsforsætter, men jeg reflekterer altid meget over livet omkring nytår. Det der med at se tilbage på et år med godt og ondt - og frem på et helt ubeskrevet - det gør mig lidt tavs. Også lidt vemodig - er jeg den eneste der har det sådan? K.h. Fleur
Hej Søde Fleur

Jeg tror mange har det som du... lidt tavst og vemodigt. Måske fordi man sjældent selv mener, at man har brugt tiden som er væk optimalt. Alle de planer man har haft og alle de ønsker man ikke har søgt opfyldt... de er nok alle samlet i en klump denne årets sidste dag - og efterlader en eller anden form for ærgelse over, at man "endnu en gang" ikke har nået alt det man ønskede sig sidste Nytår.

Vi er også "dygtige" til at tro på, at vi ene og alene samt altid er "skyld" i, at dette og hint ikke er blevet gennemført... Vi er meget "dygtige" til at glemme alle de objektive forhindringer, helbredet, hensyn til andre - som var med til at hindre os i at gennemføre alle vores fortsætter og planer.

Der er kun en måde, at gennemføre alt på og denne måde er, at se bort fra hvad hver eneste anden i vores omgivelser har brug for. Når vi respekterer andres behov i den grad vi gør - kan vi selvfølgelig ikke varetage vore egne i samme grad vi har brug for. Hvis det er enten eller - vil balancen altid være forrykket og een af parterne må lide under det.

Derfor.... er det meget vigtigt at bruge tiden på at gøre sig det klart - hvad det er man vil ofre og hvad det er man vil "beholde" .... kun på denne måde kan man både ære sig selv OG alle de andre, man sædvanligvis "plejer" at "ofre" sig for.

Tro mig.... jeg ville hverken være stolt af eller glad for, hvis f.eks. mit barn eller venner havde ofret deres hjerteblod for mig og samtidigt stod selv med tomme hænder og uforløste drømme - "bare" fordi de ville gøre mig glad... Det ville være bitre gaver at få og derfor er det meget nødvendigt, at selv trække grænserne for andres og sin egen offervilje. Og hvis det kniber for dem at "se" det - må man nøjes med selv at vide at man har selv sørget for balancen og at ingen, een selv incl. står senere på sidelinien og føler sig forfordelt...

Hmm.... det lyder lidt indviklet alt sammen, men jeg håber at budskabet alligevel kan træde ordentligt frem..... for dette "budskab" kunne netop passende blive til det vigtigste nytårsfortsæt for mange af os herinde.... tror jeg i hvert fald.

Bare modsig mig hvis du/I mener at jeg er helt galt på den. Jeg tager ikke skade af at lære mere og mere....

Mange knus til dig Fleur og lige så mange til alle I andre skønne tøser