Bea skrev....

[Anina W.]

Kære Admin

Det er et meget interressant og aktuelt emne, som fortjener at blive analyseret og bearbejdet.

Jeg havde emnet oppe og vende, da jeg skulle skrive min bachelor opgave, men måtte vælge at skrive alene, hvis jeg fastholdt mit emne. Jeg ville gerne være med i en gruppe, og vi valgte at skrive om social arv og dens betydning i det moderne samfund, hvilket også var et spændende emne.

Temaet ensomhed fylder meget i mine tanker, også fordi jeg synes jeg har oplevet og hørt om mennesker, der er ensomme selv om de har en masse familie og " såkaldte venner". Jeg ved ikke om I kan nikke genkendende til det fænomen, at sidde mellem mange mennesker og føle sig ensom.

Altså er det ikke bare at få et netværk op at stå, men også oprette det rigtige netværk for den enkelte.

Der er mange aspekter i dette tema. Det enkelte menneske skal føle en slags fællesskab med omgivelserne for ikke at føle sig ensom. Eller hvad ?

Tanker Bea

Hej Bea

Det er rigtigt, at der er mange aspekter i temaet "Ensomhed"... I det hele taget er dette et meget sammensat begreb med lige så mange "negative forudsætniger", der skal være opfyldt før man kan tale om ensomhed som helhed.

Jeg mener ikke, at man kan løse det hele ved blot at etablere et eller flere netværk imod den... Man kan være nok så mange gode viljer - og alligevel ikke lykkes eller lykkes kun minimalt.... for Ensomheden er ikke kun reaktiv, d.v.s. et resultat af at nogle af os efterlader andre ensomme og forladte... Ensomheden kan og er også, for en stor del af os et resultat af tabet af evnen til at "tage imod" og/eller evnen til "at fastholde, vedligeholde og pleje" vores allerede eksisterende bånd til familie eller de øvrige omgivelser.

Har man engang oplevet sig selv fortvivlet, med god grund forurettet eller skadet af de nærmeste, deprimeret eller på anden måde "kastet af i svinget" i sin hverdag, som følge af f.eks. mobning eller anden selvværd-destruktive forhold i hverdage - ja, så kan man nemt forestille sig, at evnen til at forblive med i flokken kan gå hurtigt tabt - hvis resten af os ikke er opmærksomme nok på, hvad der er ved at ske med den pågældende..... og så har vi endnu et ensomt menneske iblandt os...

Et netværk kan være mange ting... nogle af os er bedst til at skrive artikler og læsebreve, andre vil helst have "jord under neglerne" og virke praktisk i dagligdagen. Men det allerstørste flertal af os trænger til at lære at være opmærksomme på hinanden og sætte den viden, som tilvejebringes på denne måde - så at sige "i arbejde"...

Men fremfor alt - må vi ikke vende blikket væk, for ellers, en skønne dag vågner vi selv op med et hjerte hårdt som en sten og istappe i blikket og denne forbandede dag kommer vi til at dele skæbnen med dem, som vi "dengang" vendte blikket bort fra og.... fra da af bliver også vi ensomme!

[Bea]

Kære Anina

Jeg tror du rører ved noget meget centralt, når du skriver at vi skal være opmærksomme på hinanden. Det er i iagttagelsen af andre og i bearbejdelsen af denne, at vi kan "fange et menneske som har det dårligt".

Min livsfilosofi er:

Vi har alle en PLIGT til at lytte til et menneske i svære stunder - og vi har alle RET til at blive hørt i svære stunder.

Jeg kan kun tilslutte mig at mange ensomme mennesker har hjerter hårde som sten, men kan også se hvor svært det er at bevare et blødt og smidgt hjerte, da livet ikke altid er for tøsedrenge.

Anina dine tanker sætter de "små grå" i gang, og det er sundt for mig.

Knus Bea