Citer Oprindeligt indsendt af Lina
Hvorfor bliver mænd så ligegyldige og til tider ondskabsfulde. Er det afmagt eller hvad. Kan de ikke se lidt ind i fremtiden og dermed opdage, at der er et liv ved siden af arbejde og et liv efter børnene er flyttet hjemmefra. Hvorfor vil de ikke have det bedste ud af det her liv. Jeg kan ikke forstå det. Så vidt jeg ved, lever vi kun en gang og vi ved jo ikke hvor længe.
Kære Lina og andre i lignende situation

Du er hverken den første eller bliver den sidste, der stiller disse spørgsmål.

Til dels tror jeg, at det er os selv, kvinderne som væsentligt har bidraget til, at de fleste mænd aldrig var tvunget til at komme ud af starthullerne og videreudvikle deres "menneskelighed", selv om de selv naturligvis anser dem selv for foregangsmænd i alt, førende humanister og kunstnere, drivkraften bag enhver fremskridt og nu også herrerne over fremtiden.

Ingen tænker på, at det er det svigtende jagtbytte, som i tidernes morgen har sporet mennesket på nye muligheder for at overleve og brødføde sig selv, sine børn og hinanden. Det er på dette tidspunkt i historien, at vi er gået over fra at være et jagt- og samlersamfund til at blive en landbrugskultur. Samtidigt er der sket en omvæltning fra en mandsdomineret flokstruktur til et matriarkat hvor det af kvinderne opfundet landbrug forrykkede magtbalancen mellem kønnene, så vi som mennesker efterfølgende levede i tusinde af år uden krige og uden død og ødelæggelse. Vi levede i pagt med naturen, uden behov for autoriserede guder og alle de magtspil som understøtter disse.

Så kom religionen og med denne kom mændene frygteligt tilbage, overtog magten, skabte konflikter og krige og død og ødelæggelse. Alt sammen "for det bedste for familien, stammen, samfundet, staten, landet, kontinentet og nu også - kloden, for fanden - og vi, kvinderne bliver ved med at levere unge knægte til de meningsløse politiske spil, gamle og vommede mænd opfinder af mangel på bedre mening med tilværelsen.

Forinden havde de i årtusinde levet frit og trygt under de fredelige tider, gik på jagt, arbejdede med, men hovedansvaret for fremtiden lå hos kvinderne. Jeg tror selv, at dette var årsagen til, at det mandlige køn havde tid og plads til at oparbejde/opspare enormt overskud af energi og fritænkning som følge af, at de ikke selv behøvede at bære opgaven om at overleve endnu en dag, endnu en årstid, endnu et liv. Det gjorde kvinderne for dem dengang og dette gør kvinderne fortsat i dag!

Du spørger: "Hvorfor bliver mænd så ligegyldige og til tider ondskabsfulde." Det gør de fordi de i bund og grund, helt nede på det essentielle plan er kraftesløse og svage - og dybt inde i dem selv ved de det godt, og derfor er det dem så magtpåliggende, hele tiden at demonstrere deres tilsyneladende "uafhængighed" og den illusoriske "integritet".

Kort sagt: Jo svagere og mindreværd en mand føler sig - desto større behov har han for at manifestere en afstand til, og en ringeagt for kvinden. Dette er [I]ikke[/b] et løst påstand - dette er matematik.

Jeg har på et tidspunkt tidligere anbefalet en bog skrevet af Wilfied Wieck: "Mænd vil elskes - den uforløste længsel efter kvinden".

På bagsiden kan vi læse følgende:

I en fascinerende analyse og med skånselsløs åbenhed beskriver Wilfried Wieck den ødelæggende måde, hvorpå mænd omgås kvinder, hvordan de ønsker at blive elsket i stedet for selv at elske:

"Jeg havde altid troet, at manden var den stærke i det gensidige forhold, og at han støttede og hjalp kvinden. Nu lærte jeg, at det nærmest forholdt sig omvendt. Manden er kræftesløs og svag, kvinden holder ham i gang. Kvinderne opretholder de faste relationer til mændene og tager hånd om dem. På denne tryghed opbygger manden som sikkerhedsvagt konkurrencesystemer, udkæmper prestigekampe og etablerer sin magt. Alle ved, at en sjælelig og global ødelæggelse truer, hvis det ikke skulle lykkes at virkeliggøre kvindelige værdier. Jeg vil skildre, hvorledes manden får "terapi" gennem kvinden, hvordan denne fungerer, og hvordan den egentlig burde virke...

Den jomfruelige erkendelse udretter intet. det egentlige personlige arbejde synes alle at vige tilbage for. Derfor er vor verden, vore indbyrdes forhold og vort sprog forurenet. For at kunne imødegå dette må manden nødvendigvis først og fremmest lære sig selv at kende"

Lidt mere om bogen kan læses på vores link her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...6nd-vil-elskes

Kære Lina

Jeg vil gerne anbefale dig at prøve at finde denne bog. Den er for længst udsolgt fra forlaget, men findes måske på bibliotekerne. Denne bog er så absolut værd at kopiere og gemme ( som Ann-Vibeke også gjorde med nogle få værdifulde bøger, man ikke længere kunne finde på boghandlernes hylder - se gerne på hendes hjemmeside).

Jeg tror at du og din mand er kommet så langt fra hinanden, som det overhovedet kan være. Derfor tror jeg ikke, at viden og indsigten i mænd, som du kan hente frem hos Wielfried Wieck kan ændre Jeres forhold, som det er nu. Derimod tror jeg, at den selvsamme viden kan have en afgørende betydning for din forståelse af din situation i dag, og en erkendelse, at det er i princippet ikke din skyld, at jeres ægteskab forliste. Jeg vil gå så langt som til at påstå, at heller ikke din mand kunne gøre ret meget ved sin rolle i Jeres ægteskab, fordi man kan ikke ændre, hvad man ikke kan erkende.

At forlange en erkendelse af en person, før vedkommende er moden nok, er det samme som at forlange af en blind at skrive en anmeldelse af et billede på væggen. Det går bare ikke.

Det sidste, og det lige nu vigtigste, som du kan hente en støtte til i denne bog er din fremtid. Til den fremtid, som du efter nogen tid kommer til at bygge, og når du møder nye mennesker, måske falder med et brag for en vidunderlig mand, og tror at det hele nu bliver anderledes - kan jeg kun sige til at nej, det bliver ikke anderledes, medmindre du bruger af din nye indsigt, og uden at spilde tiden på håb og ønsket om at manden selv skal kunne tyde dine tanker - fra starten lærer du ham om hvem du er, hvor ligger dine grænser, og hvad du har brug for, for at trives sammen med ham. Du, vi kvinder er de eneste som kan lære andre i vores omgivelser hvordan vi ønsker at blive behandlet i hverdagen og til fest .

Og hvis manden protesterer, ikke udviser åbent sind nok, bliver ved med som modtræk at "pisse området af" - så væk med ham og det kan kun gå for langsomt. Dette betyder nemlig, at han er ude på at pleje sig selv og sine interesser samt at begrebet "i fællesskab", "gensidighed" og "hengivenhed" holder kun sålænge det gavner ham alene. Det burde du/vi allerede havde lært af skilsmissen. Ingen grund til at begå samme fejl igen - vel?

Disse spørgsmål er man nødt til at beskæftige sig med allerede nu, før du er ude af dette ægteskab, fordi du ligeledes er nødt til at indse i en fart, at du HAR en fremtid og det er denne fremtid du allerede er i gang med at kæmpe for. Ikke blot en fred og frihed for et dårligt ægteskab -

- men en fuldbåren, indholdsrig og lykkelig fremtid. Mindre gør det ikke. Godt gået. Tillykke Lina. Du er allerede nået længere end du endnu tør erkende. Du er ved at indhente mange af de tabte år, og en skønne dag står du midt i det grønne, ser mod solopgangen og føler med hver en celle i kroppen at du.....lever

Knus og tanker
Anina

Her er et par link til relevante indlæg her på forummet. Det første er om ægteskabet i almindelighed: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=6823

Og lidt "historie" https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=6851