"Undtagelsen" skrevet af: Christian Jungersen

[JS]

Kære alle

Denne bog bliver I nød til at læse, den er fremragende, jeg kan kun anbefale den. Jeg er ikke helt færdig med selv at læse den, men den handler om fire kvinder to unge humanister en sekretær og en bibliotekar, som alle arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab. Dette center ligger i København, og disse kvinder mobber hinanden og forfatteren lader os få sympati med snart den ene og snart den anden.

De er faktisk ikke et hak bedre end de personer som udfører disse folkedrab mange steder i verden, selv om det foregår i en anden målestok. Det er en bog om ondskabens psykologi, og nogle gange sidder man og tænker hvem er bøddelen og hvem er offeret.

Som der står bag på bogen: Den brutale ondskab, de har beskrevet på
tryg afstand, findes i deres egen verden.

Christian Jungersen rammer plet, i hans fremstilling af mennesker på godt og ondt.

God læselyst

KH. JS

[Sissan]

Hej JS.
For en bogelsker som mig, er det bare så skønt at få nye spændende forslag.
Tak
KH Sissan

[Sissan]

Hej JS.
Har lige skrevet mig op til denne bog på mit bibliotek....er såmænd "bare" nr 47 på listen...

KH Sissan

[JS]

Hej Sissan
Pyh ha det var mange før dig , men sådan er det med de nye bøger. Jeg selv er medlem af Gyldendals og Bogsamlerens bogklub, og jeg må indrømme, at jeg køber mange bøger. Jeg har det sådan, at jeg må eje, for bare det at kunne gå hen og røre dem, er en fornøjelse for mig, og jeg kan altid lige kigge hvis der er noget jeg går og tænker over fra bogen, og ikke lige kan huske en eller anden detalje .
KH. JS

[Sissan]

Hej JS.
Jeg ville også gerne eje mange flere af de bøger, jeg holder af..også bare det at kigge på dem. Underlig bogmani
Men desværre er min økonomi så stram...at jeg må låne mig frem. Men hva`..det er jo fordelen ved de offentlige biblioteker!!
KH Sissan

[Anina W.]

Kære alle
Denne bog bliver I nød til at læse, den er fremragende, jeg kan kun anbefale den. Jeg er ikke helt færdig med selv at læse den, men den handler om fire kvinder to unge humanister en sekretær og en bibliotekar, som alle arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab. Dette center ligger i København, og disse kvinder mobber hinanden og forfatteren lader os få sympati med snart den ene og snart den anden.

De er faktisk ikke et hak bedrer end de personer som udfører disse folkedrab mange steder i verden, selv om det foregår i en anden målestok. Det er en bog om ondskabens psykologi, og nogle gange sidder man og tænker hvem er bøddelen og hvem er offeret.

Som der står bag på bogen: Den brutale ondskab, de har beskrevet på tryg afstand, findes i deres egen verden. Christian Jungersen rammer plet, i hans fremstilling af mennesker på godt og ondt.

God læselyst

KH. JS

Hej JS

Hvis det ikke et brændende relevant emne, så ved jeg ikke hvad er....Nu du nok har læst bogen færdig og der er gået noget tid....kan du så sige mere om den? Og om du siden måske var i stand til at overføre disse oplevelser ud i der virkelige liv, i form af større agtpågivenhed eller opmærksomhed i øvrigt? Vil meget gerne høre mere, når du en dag har tid og inspiration .

Jeg er som sædvanligt meget optaget af, at den oplevelse en bog bringer mig bi, må gerne kunne overføres til og gavne hverdagslivet.... Denne type bøger synes jeg, er pt lidt langt imellem.

Hilsen og kram
Anina

[JS]

Kære alle
Denne bog bliver I nød til at læse, den er fremragende, jeg kan kun anbefale den. Jeg er ikke helt færdig med selv at læse den, men den handler om fire kvinder to unge humanister en sekretær og en bibliotekar, som alle arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab. Dette center ligger i København, og disse kvinder mobber hinanden og forfatteren lader os få sympati med snart den ene og snart den anden.

De er faktisk ikke et hak bedrer end de personer som udfører disse folkedrab mange steder i verden, selv om det foregår i en anden målestok. Det er en bog om ondskabens psykologi, og nogle gange sidder man og tænker hvem er bøddelen og hvem er offeret.

Som der står bag på bogen: Den brutale ondskab, de har beskrevet på tryg afstand, findes i deres egen verden. Christian Jungersen rammer plet, i hans fremstilling af mennesker på godt og ondt.

God læselyst

KH. JS

Hej JS

Hvis det ikke et brændende relevant emne, så ved jeg ikke hvad er....Nu du nok har læst bogen færdig og der er gået noget tid....kan du så sige mere om den? Og om du siden måske var i stand til at overføre disse oplevelser ud i der virkelige liv, i form af større agtpågivenhed eller opmærksomhed i øvrigt? Vil meget gerne høre mere, når du en dag har tid og inspiration .

Jeg er som sædvanligt meget optaget af, at den oplevelse en bog bringer mig bi, må gerne kunne overføres til og gavne hverdagslivet.... Denne type bøger synes jeg, er pt lidt langt imellem.

Hilsen og kram
Anina

Kære alle jeg vil her forsøge om jeg kan få min oplevelse af bogen formidlet til jer på en måde så I forstår :


Bogen Undtagelsen handler om mobning kontra folkedrab, og forfatteren sætter lighedstegn mellem de to ting. Romanens hovedpersoner er alle kvinder, og mændene i den er i baggrunden som fraværende, selvom de godt ved hvad der sker, men alligevel styrende ligesom de kan være i det virkelige liv. Disse kvinder mobber hinanden, de lyver for sig selv og når de udelukker en kollega fra fællesskabet gør de det med en tro på at det er hendes egen skyld, og at det dermed undskylder deres handlinger, og de betragter ikke sig selv som den onde. Det lykkedes forfatteren at man som læser får sympati trods alt for alle fire kvinder, jeg ved ikke hvorfor, men måske fordi det hele trods alt kan være så genkendeligt fra livet omkring en. De mopper på skift også hende der starter med at blive mobbet og da hun en enkelt dag bringer det til debat, fortæller de hende at det må være hende der er syg. På et tidspunkt i bogen er det svært som læser at finde ud af hvem der er den skyldige for alle har skyld, og ingen er klar over det de gør er mobning.

De er ansat på et kontor, der arbejder med at fortælle om folkedrab ude i verden, og de prioriterer egne interesser før noget andet, her trives magten, janteloven og man holder sin egen viden tæt ind til kroppen, så den enes styrke bliver den andens svaghed og ikke et team hvor man kunne supplere hinanden.

Samtidig med alt dette hører man detaljeret om folkemord fra mange steder i verden, hvem der udfører dem og hvorfor man kan få mennesker til at blive bødler, det er en psykologisk beretning der er meget meget skræmmende. Samtidig refererer den til amerikanske undersøgelser der viser at det er mennesker der er meget intelligente og ikke psykopatiske som udfører disse rædsler, og at vi alle under visse omstændigheder kunne gøre noget af det samme.

Derfor blev bogen også vigtig for mig. For når vi hører om tortur også udøvet af danske soldater i Irak, siger mange nåh ja, men man skal huske at tortur ikke kan gradbøjes og hvis vi acceptere bare en lille smule så er det en glidebane, så vi skal holde fast på at tortur aldrig skal tolereres.

Det var for mig en fantastisk bog at læse og fik mig virkelig til at tænke over mig selv i forholdet til andre mennesker på en ny og skræmmende måde. Undervejs måtte jeg lægge bogen væk når jeg læste, den blev bare for meget og jeg måtte lige få luft til at bearbejde den, for mange situationer fra mit eget liv dukkede op.

Jeg kan kun anbefale at I læser den, en af vores ansatte er ved at læse den, og hende og jeg bestiller snart ikke andet end hele tiden at snakke om den, hun er lige så rystet som jeg. Hun har lige fortalt mig i dag at hun i går aftes måtte lægge den, hun kunne bare ikke tage mere at forholde sig til. Den rokker virkelig ved ens barnetro.

Jeg kunne blive ved med at fortælle, for det jeg har prøvet at sige her om dens handling er ikke noget i forhold til at læse den.

Kærlig hilsen JS
.

[admin]

Christian Jungersen om "Undtagelsen"

Jeg slugte Christian Jungersens nye roman "Undtagelsen" råt, og selv om det er en tyk bog på 620 sider, læste jeg den næsten i ét stræk. Familien måtte klare sig selv, og jeg sad tilbage med rystede nerver og min bedste læseoplevelse i lang tid. Derfor måtte jeg simpelthen se Christian Jungersen på årets Bogmesse, og jeg oplevede ham i samtale med Klaus Slavensky, der arbejder til daglig ved Institut for menneskerettigheder.

"Dette er et brag af en bog" - sådan indledte Klaus Slavensky sin samtale med Christian Jungersen. Romanen handler om fire kvinder, der arbejder sammen i Dansk center for Folkedrabsforskning. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved stærk mobning, og situationen udvikler sig grotesk. Sandemose sagde på et tidspunkt at mord og kærlighed i virkeligheden er det eneste, der er værd at skrive om. Mord, folkedrab, mobning og computerhacking er bare nogle af emnerne i Christian Jungersens nye roman, som både er en thrilleragtig spændingsroman og en psykologisk udviklingsroman.

"Undtagelsen" er fiktion, men bryder fire steder fiktionens rammer og analyserer i artikelform folkemordenes psykologi. Romanens hovedpersoner er alle kvinder, og mændene er i høj grad baggrundsfigurer og temmelig fraværende.

"Hvordan har du det egentlig med kvinder, Christian?" spørger Klaus Slavensky.

"Ååååh", svarer Christian, "jeg ville egentlig bare skrive en roman, om "gode" mennesker; og de bedste mennesker, jeg kunne forestille mig, var veluddannede kvinder, som arbejder inden for det humanitære område, og kvinder er jo meget bedre end mænd til det med omsorg", ironiserede Christian Jungersen med et smil - frit citeret.

"Jeg vidste også, at jeg ville skrive om mobning og forsøge at blande fakta og fiktion. Romanen er blevet på mere end 600 sider, men kunne ikke skæres mere ned. Jeg har ind imellem en fornemmelse af at det kunne være et referat af en 3000 sider lang roman, jeg har skrevet. Det kan også kaldes en slags Bauhaus-arkitektur, altså lige linjer i modsætning til stuk."

Christian Jungersen sammenligner de psykologiske processer i kontormobningen med de psykologiske processer omkring masseudryddelser. Fælles for processerne er, at ofrene ikke betragtes som mennesker af kontormobberne eller af massemorderne, men som rotter eller andet kryb.

"Hvorfor går det faktisk så galt på kontoret?", spørger Klaus Slavensky

"Det er jo egentlig det, hele romanen handler om", svarer Christian Jungersen. "Vi er i høj grad i stand til at lyve for os selv, og selv om vi mobber og udelukker en kollega fra fællesskabet, ser vi alligevel stadig os selv som "gode" mennesker, og finder undskyldninger for vores handlinger. Selvbedraget og egeninteressen får første prioritet, og derfor escalerer udviklingen.Den igangsatte proces kan kun stoppes ved indgriben udefra."

Christian Jungersen har formået at skrive en roman hvor "morderen" først afsløres på sidste side, og derfor har jeg nok læst romanen lidt for hurtigt. Den kan sagtens tåle en genlæsning, hvor jeg i højere grad fokuserer på faktasfsnittene, hvilket jeg var slem til at springe lidt hurtigt hen over ved første gennemlæsning.

Bare jeg får tid!
http://www.litteratursiden.dk/sw31360.asp

Om forfatteren:

CHRISTIAN JUNGERSEN
Født 1962

I mange år skrev Christian Jungersen udelukkende til skrivebordsskuffen – blandt andet mens han læste retorik ved Københavns Universitet og kommunikation og samfundsfag på Roskilde Universitetscenter.

Til gengæld bragede han direkte ind på bestsellerlisten – og blev der i flere måneder – da han i 1999 debuterede med romanen "Krat". Det er en 430 siders psykologisk spændingsroman om venskab og fjendskab hele vejen op gennem det 20. århundrede. Bogen vandt Debutantprisen det år og var også blandt årets tre nominerede romaner til Weekendavisens Litteraturpris, ligesom bogen indbragte Christian Jungersen Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Og det brugte han ifølge anmelderne yderst fornuftigt. I hvert fald fik hans seneste roman "Undtagelsen", der udkom i 2004, flotte roser med på vejen. Også "Undtagelsen" er en psykologisk spændingsroman, der har en intern magtkamp mellem kvinderne på en arbejdsplads som sit absolutte omdrejningspunkt.

For "Undtagelsen" vandt Christian Jungersen blandt andet De Gyldne Laurbær og Radioens Romanpris.

Værker:
Romanerne ”Krat” (1999) og ”Undtagelsen” (2004).

[admin]

Vi anbefaler - 2004 - Undtagelsen af Christian Jungersen

Lån bogen på Bibliotek.dk

Hvem har sendt dødstrusler pr. mail til medarbejderne på et kontor? Hvem er ven og hvem er fjende? Christian Jungersen beskriver den hårfine grænse mellem at være offer og bøddel - og det gør han bare SÅ godt!

"Du, Iben Højgaard, er selvretfærdig. Det er mig derfor en glæde at forårsage din død. Nu." Sådan er ordlyden i én af de emails, Iben, en ansat på Dansk Center for Information om Folkedrab, modtager i sin mailboks. En besked så skræmmende, at i hvert fald jeg havde noget svært ved at falde i søvn dén aften.

Det ER en intenst spændende roman nr. 2, som Christian Jungersen her har begået. Rammen er et kontormiljø på DCIF, hvor kvinderne, Malene, Iben, Camilla og Anne-Lise, arbejder. Veninderne Malene og Iben fjanter og snakker indforstået og lukker ikke mange ind i deres tokløver. Camilla er med på sidelinien, accepteret, men ikke helt inde i varmen. Og så er der bibliotekaren Anne-Lise, som befinder sig langt ude i den isnende kulde. "Men hun er alligevel så tykhovedet, at det opdager hun ikke... ", synes den generelle holdning at være.

Beskrivelsen af kontormobningen er så ædende ond, at den går lige gennem marv og ben. Man ser den samme situation fra flere vinkler, og det "sjove" er, at "bødlerne", Malene og Iben, ikke selv kan se det onde i deres gerninger. "Offeret", Anne-Lise, nedbrydes langsomt og begynder at tro, at det måske alligevel er hendes egen skyld, at de andre er på nakken af hende.

Samtidig sidder de samme mennesker, Malene og Iben, og skriver på nyhedsbrevet "Nyt om Folkedrab". Her beskriver de nogle af de samme psykologiske mekanismer hos krigsforbrydere verden over, som også forekommer på kontoret. De er bare ikke selv i stand til at se det.

Spændingen ligger så i: Er det en fra kontoret, der har skrevet dødstruslerne pr. mail, eller bliver de jagtet af en serbisk krigsforbryder, som de har lagt sig ud med? Ja, læs selv de 621 spændingsmættede sider ...

Christian Jungersen beskriver den hårfine grænse mellem at være offer og bøddel. Den latente ondskab i alle mennesker. Og det gør han bare SÅ godt!

Gyldendal, 2004. 620 sider. Kr 298,-
http://www.litteratursiden.dk/sw33276.asp

[admin]

http://www.undtagelsen.dk/

Roman af Christian Jungersen

Længere nede på siden (følg linket) kan du gratis downloade de første tre kapitler

Af: Christian Jungersen

Man må ikke drille og man må ikke slå ihjel. Ikke desto mindre er det de to ting som foregår oftest i Undtagelsen.

Men det er på mange måder en stor bog Christian Jungersen har skrevet. Først og fremmest er den på 621 sider. Men også rent indholdsmæssigt er det en stor bog.

Den foregår på et københavnsk kontor, Dansk center for information om folkedrab. Her arbejder 5 personer, den mandlige chef og 4 kvindelige ansatte. Iben, Camilla, Malene og Anne Lise.

På overfladen en hyggelig og god arbejdsplads. Men kun indtil side 60, for så skifter fortællerstemmen til at beskrive Anne Lise's opfattelse af arbejdspladsen. Og den er ikke rar. Hun føler sig rigtig mobbet af Iben og Malene, som er de bedste veninder såvel på arbejde som i fritiden.

Men pludselig modtager de to veninder to e-mails, som truer dem på livet.
Hvem har sendt dem. Er det en kollega eller er den en krigsforbryder som er beskrevet i en af kontorets mange artikler om folkedrab?

Historien fortælles på skift af personerne i bogen, så vi hører den samme sag fra flere sider. Temaet i bogen er groft sagt det onde i os mennesker. Om det enten finder sted i form af mobning på en lille arbejdsplads eller det finder sted i form af et folkedrab.

Hvad er det som gør at Holocoust fandt sted, hvad er det som gør at en pæn og ordentlig borger i det tidligere Jugoslavien pludselig bliver bøddel og begår folkedrab, og hvorfor mobber Iben og Malene Anne Lise?

Christian Jungersen skriver fantastisk om den menneskelige karakter. Er vi rotter som bare følger vores instinkter når vi ser en fordel i det, eller er vi følsomme individer som vil det bedste for alle.

Det kan måske lyde som meget store ting at beskæftige sig med.

Men bogen er skrevet i let sprog og personerne er beskrevet så vi alle kan genkende noget af os selv i dem.
http://www.dr.dk/Regioner/Fyn/Laeseh...1027135357.htm