Debat: Overgangsalderen
Dato: 17. februar 2000
Fra: Hanne
Overskrift: Fjernelse af livmoder - eller gener i forbindelse med overgangsalderen

For 3 år siden fik jeg fjernet den ene æggestok. I den forløbne tid har jeg fået Femasekvens-hormoner, og jeg har haft det godt.

For 3 uger siden fik jeg fjernet resten af underlivet pga, knuder i livmoderen og en cyste på den anden æggeleder. Ugen efter første operation blev jeg opereret for tarmslyng.

Nu 3 uger efter min første operation har jeg det rigtig skidt. Jeg har kraftige svedeture, og jeg er meget træt. Trætheden kan jeg godt forstå, men svedeturene har jeg svært ved at klare.

Jeg har fået et alm. østrogen af min læge. Dette har jeg taget i 5 dage nu, men jeg synes overhovedet ikke det har nogen efekt.

Jeg har svært ved at finde ud af, om mit dårlige velbefindende er eftervirkninger efter mine to operationer, eller om det er overgangsalderen der giver mig gener.

Er der andre kvinder, der har erfaringer, som jeg kan høste glæde af?

Hanne



• Bemærk: Dette emne er gendannet (forklares her)
• Flere af de gendannede gamle indlæg findes i Overgangsalder Arkiv 1999-2005