Viser resultater 1 til 2 af 2

Threaded View

  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    70
    Indlæg
    680

    Standard "Pandoras æske" af Charlotte Strandgaard


    Pandoras æske
    Af Charlotte Strandgaard


    20 år efter sin traumatiske skilsmisse finder præsten Inger papirerne frem igen, og læser dem igen, for at kunne svare på sit barnebarns spørgsmål om morfaderen. Hun gennemlever igen tragedien fra fortiden, da hendes datter som 8-årig, mod sin vilje måtte udleveres til samvær hos sin forstyrrede far.




    Sideantal: 395
    Udgivet af forlaget Borgen i 2007




    Om bogen:

    Over en uge læser hun sig igennem breve fra advokaterne, overpræsidiet, psykologen og ikke mindst sine dagbogsnotater fra dengang, I bakspejlet bliver det tydeligt, at det var overmåde tåbeligt at sætte sin lid til, at dommerne dømte med salomonisk visdom.

    Hun fik intet, absolut intet, ud af at tale pænt om sin psykopatiske eksmand eller at være eftergivende over for hans konstante ændringer af samværsreglerne med datteren. Hun opnåede intet ved at skåne sin datter for sandheden om faderen, og først og fremmest kom både hun og Susanne til at bøde for, at hun ikke ankede sagen, men overlod Karsten den fulde forældremyndighed. I brevet den 12.12.1991 stod der således: »Inger Gunnarson ønsker at spare sin datter, Susanne, for yderligere belastninger«.

    Som roman er ”Pandoras æske” ikke videre vellykket. De juridiske breve fylder for meget og de personlige kommentarer fylder for lidt. Som en appel til besindelse er dens betydning imidlertid hævet over enhver diskussion. Nogen skal sætte jo neglen i den bløde sårskorpe, og Charlotte Strandgaard gør det eftertrykkeligt. (kilde: Henriette Bacher Lind Bog.guide.dk)




    Ved gennemlæsningen bliver det tydeligere og tydeligere for Inger, at hendes eksmand Karsten på alle mulige måder, har manipuleret med alt og alle til egen fordel. Det går langsomt op for hende, hvordan han hele tiden har manipuleret med hende, for at få sine egne ønsker opfyldt – selvom det burde have været Susanne, der var i fokus for skilsmissen.

    "Pandoras æske" er skrevet på baggrund af et kæmpe researcharbejde vedrørende aktindsigt, børnesagkyndiges rapport, breve fra advokater og samtaler med skolen osv. Romanen er velskrevet og desværre meget realistisk. Man kan sagtens sætte sig ind i romanens tema, som netop er barnets tarv. Desværre betyder alle disse dokumenter, at læsningen indimellem føles lang, selvom det er en god måde at underbygge vigtigheden af, at man hele tiden har barnet i fokus. Bogen behandler et meget alvorligt emne og vil altid være aktuel set i forhold til skilsmisseprocenten. De bibelske citater og Ingers rolle som sognepræst gør romanen meget troværdig. Men måske skal man tænke sig godt om, inden man åbner "Pandoras æske", da den kan gemme på de mest forfærdelige ting. (Kilde: Litteratusiden.dk)



    Flere omtaler:
    I skærsilden mellem far og mor (Politiken d. 15. september 2007)
    Betændte sager (Berlingske d. 1. september 2007)
    Barnets ukrænkelighed (Fyens.dk d. 5. september 2007)
    Dokumentarisme i romanform (Arbejderen.dk d. 3. oktober 2007)

    Bemærk:
    Charlotte Strandgaards bog dokumenterer i romanform begivenhederne omkring og efter skilsmissen i 1980-erne. Alligevel minder skilsmissebarnets skæbne dengang uhyggeligt om barneskæbner i kølvandet på den aktuelle Forældreansvarslov vedtaget så mange år efter. Det er åbenlyst at barnets ret til en tryg barndom, af vores lovgivere krænkes både før og nu. Susanne Stauns bog Mediernes møgkællinger beskæftiger sig bl.a. med med brud på skilsmissebørnenes ret til en tryg barndom. Vil du vide mere om bogen - klik her.
    Disclaimer: denne hjemmeside hverken personligt kender, eller har nogen form for aftaler med forfatteren af Mediernes møgkællinger.
    Sidst redigeret af admin : 05-12-17 kl. 05:43 Årsag: Bemærk
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Lignende emner

  1. Cuore - Heart of a Boy - Hjertet af Edmondo de Amicis
    By Libri in forum Skønlitteratur
    Svar: 2
    Nyeste indlæg: 03-08-08, 08:53

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind