Fra korrespondancen med en ven

Hej med dig.

Jeg troede ellers at jeg skulle en hel del interessant i dag, men det skal jeg alligevel ikke. Det er jeg slet ikke længere i humør til, og ganske uventet kom jeg til at tænke på dine venner, der venter trillinger. Uventet fordi jeg blev overrumplet af min egen reaktion på en ellers ganske venlig tanke om, at de får brug for lidt afbræk fra hverdagen og for at det skal kunne lade sig at gøre, håbede jeg at de kender nogen de stoler på, der kan babysitte børnene nogle timer en gang imellem.

Det overrumplende var et impuls, en ubehagelig følelse at "det må de selv rode med, nu de har været så dumme, at beslutte at sætte sagesløse børn i denne danske verden, hvor håbløsheden råder, sandsynligvis de næste mange år." Jeg ville simpelthen ikke turde sætte børn i verden, som vores land ser ud i dag.

Det korte af det lange er at jeg vågnede til en eller anden genudsendelse af et tv-program, et indslag handlede om truslen fra Rusland. Det var et eller andet rundspørge om hvad danskerne mener om denne trussel, og resultatet var et eller andet sted i omegnen af over fyrre procent danskere mente at truslen er reel. Og så gik ellers resten af indslaget med at tale frygten op.

Hvorfor mon er der brug for at tale frygten op, tænkte jeg... og hvorfor er det kun politikere og militærfolk der har taleretten? Hvor er diplomatiet? Er der overhovedet diplomater tilbage i systemet? Jeg har set, hørt og læst den slags gennem flere år end du har levet, så jeg er ganske uvillig til at diskutere det med udgangspunkt i fortrængninger og benægtelse, drevet af erkendt eller uerkendt frygt.

Som om det ikke var rigeligt med ubehag, ja, så får jeg øje på et gammelt nyhedsbrev, som omtaler Ugebrevet A4 fra juni med overskriften Regeringen vil tvinge ledige til at rejse fra Gedser til Skagen (PDF), og nok engang står et fremtidsperspektiv lysende klart for det indre blik... Et fremtidsperspektiv, der bebuder en radikal samfundsforandring, drevet af en indkalkuleret trickle-up-fattigdom med sigte på at forøge proletariatet, reducere middelklassen og etablere en ny omgang af - denne gang - corporate feudalism.

Nu har vi i forvejen ca. 45 tusinde mennesker, der allerede nu lever af "integrationsydelsen" på størrelse med SU, men uden SUs privilegier (lån, ekstra arbejde eller for gifte, ægtefællens personfradrag m.v.), idioten til daværende beskæftigelsesminister plaprede igen og igen om, at siden der er så mange østarbejdere, er det et bevis på at der er jobs nok, det skal bare betale sig at arbejde. 45 tusinde ledige jobs? Bare i år? Næste år bliver der endnu flere berettiget til integrationsydelse, tillige med at nu fra november kontanthjælpsloftet er indført for alle kontanthjælpsmodtagere, hvor det allerede er en kendsgerning, at det er enlige forsørgere med børn, der er ramt flest og mest.

Du kan godt huske Bushvilles, jeg skrev om for nogle år siden? Telt- og papkassebyer etableret i udkanterne af de fleste store byer i USA, hvor den økonomisk degraderet amerikanske middelklasse måtte flytte til, som en direkte følge af finanskrisen?

Jeg forventer papkasse-bosættelserne se dagens lys også her i landet, indenfor en overskuelig fremtid. Når arbejdsløse jages ud til midlertidige småjobs i hele landet, til lavt løn, det behager arbejdsgivere at betale, hvor skal de så bo i mellemtiden, eller hvor skal de billigere boliger til de "loftsramte" børnefamilier (enlige kan jo "bare" bo i papkasser) komme fra?

Gør man livsbetingelserne "utålelige" for alle, ikke kun for dem på tålt ophold, vil det helt sikkert bremse flygtningestrømmen til DK, i hvert fald mens fagforeningerne endnu modarbejder etableringen af working-poor samfundsklasse, men det er ikke forever... Det er stort set ikke de sultne, med underernæring-undergravet helbred, der har gennemført revolutioner. Der skulle altid være de socialt bevidste velbjergede med økonomisk overskud, der startede alle omvæltninger fra ekstrem fattigdom til fordelingen af fælles goder... lige som de nu gør nøjagtigt det modsatte.

Der er altså nødt til at være en pragmatisk forklaring på at socialdemokratiet og højrefløjen, så klart har en fælles agenda, og heller ikke her er jeg villig til at nøjes med opfordring til ikke at male Fanden på væggen, eller "ikke alle er" bla, bla, bla... fordi i mellemtiden fødes børn, hvis fremtid er alt andet end lys. Nye proletarer til junglens kamp alle mod alle. Studiet Eligibility Criteria for Unemployment Benefits fra 2012 som Ugebrevet refererer til, kan læses her.

How demanding are eligibility criteria for unemployment benefits, quantitative indicators for OECD and EU countries kan downloades her. (ALMP betyder Active Labour Market Polities) - den korte udgave PowerPoint kan downloades her.

Det er en kæmpe maskine der er i gang med at omforme alle samfund i I-lande, og den eneste forhindring endnu er (resterne af) de skandinaviske samfund. Det er et godt bud på forklaringen af agendaen bag New Public Management samt det socialdemokratiske og borgerliges parløb mod, åbenbart, et fælles mål. Tænk bare på hvem har efterfulgt thatcherismen i UK? Det var labour Blair, eller hvem har fortsat VKO-s politik i Danmark? Det var socialdemokraten Thorning, eller hvem har fortsat Sarkozys politik i Frankrig? Det er socialdemokrat Hollande... Alle har de NPM og regnearket tilfælles uanset de røde eller de blå. Kan man så forlange eller forvente at den førte politik er partifarvet? Nope.

Jeg har ellers tænkt meget mere om, hvordan jeg allerede i 70-erne frygtede at det som sker nu, vil ske, og hvordan jeg så gerne ville ruste mine børn til at de kunne tage vare på deres (voksne) liv, i dette politiske månelandskab, så de kunne overleve med det bedste af deres menneskelighed i behold. Det må du få en anden gang. Det orker jeg sgu ikke i dag.

Vi snakkes...