Viser resultater 1 til 7 af 7
Threaded View
-
29-11-16, 13:59 #1
60 års Dokumentation for Elektrochokskader
60 års Dokumentation for Elektrochokskader
Oversigt over artikler, bøger, forskningsprojekter m.m. samt uddrag og referencelister (november 2001)
Et arbejdsdokument
Forfatter: Ellen Langgaard
Udgivet af: Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere
Udgivelsesår: 2001
Trykt hos: Sundhedsvidenskabeligt Fællestrykkeri, Århus Universitet.

Om bogen
Uddrag af privat korrespondance (anonymiseret):
"Bogen, som ganske rigtigt repræsenterer et stort og værdifuldt research-arbejde, især om den tidligere periode i ECT's nu snart 80-årige historie, har den triste baggrund, at Ellen Langgaards familiemedlem, dengang godt 20-årige person blev underkastet ECT en bloc (3 ECT i rap) med tvang, hvilket ødelagde personens hukommelse, så hun/han siden boede hjemme hos Ellen Langgaard gennem 13 år. I denne periode satte Ellen Langgaard denne person til at finkæmme den videnskabelige litteratur for artikler om ECT. Resultatet er den nævnte bog. Den er jo temmelig ustruktureret, idet den måtte udgives i huj og hast pga. Ellen Langgaards ret pludselige sygdom i 2001, og død i 2004.
Dokumentsamlingen er særlig værdifuld, idet den omhandler den tidlige periode af ECT's historie, hvor psykiaterne var helt på det rene med (og bemærkelsesværdigt ærlige omkring) at ECT er en rent hjerneskadende procedure. Se f.eks Meyersons bemærkning: ”De bedste helbredelser, man kan få, forekommer hos de personer, man næsten reducerer til amens (evnesvaghed)” (p.96). Senere indtraf så den ”den antipsykiatriske periode”, og siden denne har psykiaterne - til i dag - forsøgt at bortforklare, fortie og fortrænge denne kendsgerning."
At bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader er jo "temmelig ustruktureret" kunne have været en medvirkende årsag til, at bogen har ikke været behandlet med respekt af sundhedsmyndigheder, den var forelagt for, tre år efter udgivelsen.
Speciallæge i almen medicin, dr. Herluf Dalhof, havde bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader med, da han besøgte Folketingets Sundhedsudvalg i 2007. I debatindlægget Sundhedsstyrelsen er præget af arrogance og usaglighed publiceret i Jyllands-Posten d. 12. juli 2013, skrev Herluf Dalhof bl.a.:
"I 2007 havde undertegnede foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg for at forelægge et dokumentationsmateriale vedr. ECT-behandlingens bivirkninger. Dette dokumentationsmateriale samlet i bogen ”60 års dokumentation for elektrochokskader” viser utvetydigt, at ECT er en hjerne-destruktiv procedure.
Sundhedsudvalget reagerede på min argumentation med (gennem ministeren) at sende dokumentationsmaterialet til vurdering i Sundhedsstyrelsen. Efter nogle måneder udkom SST med en ”redegørelse”, der helt igennem er præget af arrogance, forudfattethed og usaglighed. Ingen seriøs vurdering af dette alvorlige og kontroversielle emne."
I sundhedsministerens (Lars Løkke Rasmussens) svar til Folketinget - Sundhedsudvalget omtales bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader således:
Besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del), som Folketinget - Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. april 2007
Spørgsmål 431:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. marts 2007 fra Herluf Dalhof, Bjert vedrørende elektrochokbehandling af psykisk syge. jf. alm. del - bilag 405."
Svar:
Jeg har modtaget følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Herluf Dalhof har i brev af 22.3.2007 til Folketingets Sundhedsudvalg fremført, at der i bogen ”60 års dokumentation for elektrochok-skader” er overvældende videnskabelig dokumentation for ECT´s udelukkende skadelige effekt på hjernen, hvorfor han anbefaler, at denne behandling forbydes. Samtidigt har han vedlagt en artikel fra Kristeligt Dagblad, hvor flere psykiatere og patientforeninger har udtalt sig om behandling med elektrostimulation (ECT). Der er heri bl.a. nævnt, at mange patienter mener, at behandlingen har forårsaget hukommelsesbesvær af blivende karakter.
Bogen ”60 års dokumentation af elektrochokskader”
Sundhedsstyrelsen har gennemgået bogen, som er en publikation kaldet ”et arbejdsdokument” udgivet i november 2001 med ”oversigt over artikler, bøger, forskningsprojekter m.v. samt uddrag og referencelister”. Publikationen har ingen redaktør men indledes med en ”introduktion” ved Ellen Langgaard, der præsenterer sig som alternativ terapeut. Det fremgår af introduktionen, ”at en person, der for 22 år siden fik elektrochokbehandling gennem de sidste 10 år støt og grundigt har indsamlet omfattende viden om ECT og især dets skadelige virkninger”. Det er endvidere fremført: ”ekspertviden og – holdning kan være direkte farlig, tillid til eksperter ligeså”, og sigtet med publikationen er ”forbedre forholdene for den meget store patientgruppe, der har fået ECT”.
Af bogens indholdsfortegnelse fremgår, at en væsentlig del af dokumentationen er fremskaffet fra diverse avisartikler, Galebevægelsens blad Amalie, Oprah Winfrey show, forskellige høringer om ECT-behandling og amerikanske patientorganisationers blade.
I bogen er bl.a. refereret ældre litteratur, en artikel fra 1952 fra et anerkendt tidsskrift ”Acta Psychiatrica Scandinavica”, en artikel fra 1948 fra ”Journal of Personalities”, en artikel fra 1942 fra ”Journal Neuropathology and Experimental Neurology”, en artikel fra 1981 om retrograd amnesi og bilateral electroconvulsive therapy i det anerkendte tidsskrift ”Archives of General Psychiatry” samt en artikel fra 1982 i ”Clinical Neurophysiology” med titlen ”Can ECT permanently harm the brain?”. Der er ikke refereret nyere undersøgelser.
En væsentlig del af dokumentationen er vidneberetninger fra tidligere ECT-behandlede patienter. Den første omtale i bogen vedrører Linda André fra 1991 der beskriver en tidligere patient, formand for ”Comitée for truth in Psychiatry”, der arbejder på at få indført obligatorisk informeret samtykke og i øvrigt begrænsning ved lovgivning for ECT. Der refereres her til en række enkeltstående vidneberetninger fra patienter.
Bogen refererer endvidere til en række forskellige artikler, breve, radio- og TV-udsendelser. Der refereres til en række kritiske artikelserier i Jyllandsposten i 2001 af Simon Andersen og Per Colignan og endvidere til Peter Breggin der i 1979 og 1986 har fremlagt en undersøgelse om neuropatologi og kognitiv dysfunktion efterfølgende ECT. Der beskrives en række enkeltstående tilfælde med ”en mental dysfunktion, som følger af modificeret ECT”, ECT hjerneskadede dyreforsøg m.v.
Der foreligger herefter en række forskellige referencer, hvoraf en del er fra 40’erne og 50’erne, og der foreligger korte resumeer, som imidlertid er usystematisk fremstillet og ikke er citater af de abstracts (resumeer), der vanligt vil følge internationale artikler. Det synes således, at den unavngivne redaktør af bogen har foretaget en fortolkning af resultaterne, som umuligt udgør en validering af de nævnte referencer.
Bogen kan således ikke siges på nogen måde at udgøre pålidelig dokumentation. Der er i bogen ikke redegjort for metode i forbindelse med indsamling af referencer, præsentation af referencer, artikeluddrag m.v. Bogens redaktør er ubekendt og det eneste navn, der fremgår, er Ellen Langgaard, der præsenterer sig som alternativ terapeut, og som underskriver introduktionen til bogen. (Den fulde tekst af sundhedsministerens besvarelse kan læses på Folketingets hjemmeside)
Mon bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader ville nyde større respekt, hvis det fremgik at Ellen Langgaard var cand.pharm. samt Lektor i kemi og idræt, og at hun var forsker på Landbohøjskolens afdeling for Endokrinologi og Fysiologi samt gymnasielærer i kemi og idræt, før hun besluttede at ændre karrierevejen til det alternative?
Det er heller ikke til at vide om bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader ville blive taget mere alvorligt, hvis indholdet var mere "velordnet" end tilfældet er.
Personen, der har samlet materiale til bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader tilføjer (anonymiseret) om bogen, at "den blev forfattet i al hast lige op til en forestående kongres og svarer vel nærmest til at dykke ned i skrivebordsskuffen og gribe tilfældige notater/uddrag og udgive dem uredigeret og uset med efterfølgende manglende overskuelighed til følge."
Det er korrekt, at bogen 60 års Dokumentation for Elektrochokskader er alt andet end let at komme igennem, ikke alene fordi emnet er dystert, men også fordi den er temmelig besværlig at læse og reflektere over, når der mangler en overskuelig opsætning af teksten på siderne, nu tæt fyldte med tekst fra margin til margin. Jeg vil derfor, på de følgende sider forsøge at gøre teksterne mere overskuelige, startende med Indholdsfortegnelsen.
Det vil dog tage et stykke tid at overføre bogens indhold fra papir til online. Planen er at fuldføre overførslen indenfor nogle måneder. I mellemtiden, kan man forhøre sig hos Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere (LAP), der har udgivet bogen i 2001, og på foranledning af læge Herluf Dalhof, genoptrykte den i 3000 eksemplarer i 2012. Sidst jeg hørte om det, kunne man erhverve bogen mod betaling af forsendelsesomkostninger, ved at kontakte LAP og høre om de har flere eksemplarer på lager.
Fortsættelsen følger....• Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
• Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
• Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.
Lignende emner
-
60 års Dokumentation for Elektrochokskader
By Tante Ana in forum Sundhed og sygdom - løst og fast om....Svar: 0Nyeste indlæg: 29-11-16, 13:59


Besvar med citat


Bookmarks