Åbent Brev til dr. Mark Vanderpump

[Anisa]

Hvem er dr. Vanderpump?

Ikke alene regnes dr. Vanderpump blandt de ledende medforfattere bag de britiske retningslinjer for behandling af lavt stofskifte, men via sine aktiviteter i British Thyroid Association og samarbejde med Anthony Weetman, har han også med-indflydelse på de europæiske retningslinjer.

Idet de europæiske retningslinjer er den selveste årsag til at så mange danske patienter enten nægtes diagnose og behandling, eller forbydes behandling med andet end det syntetiske efterligning af et hormon, som kun nogenlunde virker mens man er ung... er kendskabet til dr. Vanderpump relevant også for os med lavt stofskifte i Danmark.

Dr Mark Vanderpump is Consultant Physician and Honorary Senior Lecturer in Diabetes and Endocrinology at the Royal Free London NHS Foundation Trust in London. Prior to this he was a Consultant Endocrinologist at the North Middlesex Hospital NHS Trust. His training in general medicine and endocrinology was completed at posts in the West Midlands, North East England and North Staffordshire.

His main area of expertise is thyroid disease but his clinical practice includes all aspects of diabetes and endocrinology. He has published on various aspects of thyroid disease and is the current President of the British Thyroid Association.

Oven i alle disse medicinskfaglige aktiviteter, dr. Vanderpump finder også tid til at hjælpe private patienter på flere private hospitaler, herunder på klinikken beliggende på den verdensberømte, fashionable læge-gade i London - Harley Street. Dr. Vanderpump byder sine private patienter velkommen på sin hjemmeside med det retoriske spørgsmål: "Need to get your life back?", dog samtidigt er han en af medicinske autoriteter som støtter afskaffelsen af kombinationsbehandling i UK.

Personligt har jeg umådelig svært ved at forstå, hvordan dr. Vanderpump kan love sine patienter to get their life back når han er en af de fornemmeste støtter af behandling af lavt stofskifte udelukkende med syntetisk T4... når enhver ved at denne behandling ikke holder hvad den lover på livstid. Hvem ved...? Måske er dr. Vanderpump mere large i valget af behandling når patienten kommer fra Buckingham Palace, Downing Street, Kensington & Chelsea, Westminster eller fra The House of Lords?

Heller ikke hos os kan man forestille sig overlægerne Bonnema, Hegedüs, Nygaard, Faber, Kølendorf m.fl. stå fast og insistere på at behandle Dronning Margrethe, Lars løkke, Lars Larsen, Kirk Kristiansen, eller medlemmer af familien Mærsk med Eltroxin, hvis Hendes Majestæt og de andre udtrykte ønske om hellere at blive behandlet med Thyreoid fra Glostrup, vel?

Det er nemlig den britiske dr. Vanderpump, der blev citeret i artiklen publiceret i The Pharmaceutical Journal i juli 2013, og det er i denne anledning at jeg skrev et brev til ham. Et brev, jeg senere forfremmede til et Åbent Brev, som siden sidste år blev læst til d.d. 4.764 gange på vores anden hjemmeside Forum for Stoffskiftesykdommer i Norge, tillige med at jeg også har sendt samme brev til flere danske "toneangivende" overlæger, og nu vil jeg dele brevet med stofskiftepatienter, besøgende på denne hjemmeside.

Bag mit skriv ligger mere end et årti af fuldtids studier af forskningsartikler indenfor medicin, biokemi og farmakologi, publiceret i respekterede tidsskrifter på begge sider af Atlanten, siden begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Mit budskab er altså ikke baseret på fri fantasi eller hjemmestrikkede amatør-teorier. Jeg har blot overskuet, hvad der allerede står skrevet sort på hvidt af læger og forskere i tiden inden og efter at behandlingen af lavt stofskifte sidst i 1960-erne blev kuppet af producenter af syntetiske hormon-analoger, og deres tro følgesvende - Den Moderne Lægestand.

Både indledningen og selve brevet er efter bedste evne skrevet på engelsk, men jeg vil gøre mit bedste for så snart som muligt at oversætte brevet til dansk, så også de ramte af kronisk brain fog kan få nytte af budskabet.

Enjoy!

EDIT: Det åbne brev der kan læses herunder bliver redigeret og opdateret i den nærmeste fremtid, idet undervejs gennem sidste redigering kom jeg i tanker om andre relevante og skelsættende aspekter af denne sag, jeg tidligere har stødt på i det medicinske litteratur, men som jeg først nu har forstået som værende yderst relevante for budskabet.