Da jeg, sidst i firserne, for over 20 år siden - fik udskiftet alle minde amalgam-plomber - er det sket hos danmarks første orthomolækyler tandlæge Henrik Lichtenberg. Han er død nu (af høj alder) og der er flere amalgamfri tandlæger i Danmark nu, men langt fra nok af dem.... Og dem der er, er dyre (men der er måske relativt, da alle tandlæger i Danmark er dyre og alt tandlægebehandling skulle altid betales af patienterne selv.)

Inden behandlingen skulle jeg aflevere en blodprøve og en tot hår, der skulle sendes til USA for analyse af (min) kemisk forenlighed med alle grundstoffer, så det rette plastmateriale skulle anvendes i netop mine udskiftninger. Lichtenberg fortalte, at det ikke er nok at pille amalgamet ud, men at det plastmaterialet man udskifter amalgamet med - skal også være forenlig med patientens personlige, individuelle tolerancer, for netop ikke at komme til at udskifte pest med kolera.

I løbet af nogle uger er resultaterne kommet tilbage i form af en hel "bog" med resulater af tests, hvor alverdens grundsstoffer er blevet testet mod mit blodserum og efterfølgende blev en bestemt plast-sammensætning valgt til netop min plombeudskiftning. Jeg har "bogen" endnu og den bruges hver gang jeg skal have nogle af de gamle Lichtenberg-plomber "renoveret".

Håranalysen havde påvist det præcise billede af kroppens depoter for både kviksølv og andre forureningsstoffer. Disse oplysninger er blevet brugt til en "forbehandling" med et helt batteri af kosttilskud - vitaminer, mineraler, aminosyrer, enzymer og antioxidanter. Denne forberedelse er stået på i fire måneder INDEN selve undskiftningen skulle påbegyndes. Det kunne også være i kortere tid inden udskiftningen, men jeg valgte selv en max-periode.

Hvad jeg husker fra den gang er, at jeg a-l-d-r-i-g før havde det så godt, som da jeg havde indtaget alle disse kosttilskud, jeg fik udleveret fra tandlægeklinikken i bokse til en måned ad gangen. Det var ikke så lidt, at jeg den gang havde lært om kosttiskud og denne periode var direkte medvirkende til, at jeg sidenhen har næret en stor respekt for opmærksomhed på netop rette kosttilskud i hverdagen, hvilket nu også er arvet af min voksen søn, gudskelov.

Der kunne ikke være tale om en gemen placeboeffekt, da den forberedende fase har varet hele fire måneder, og placebo kan altså ikke fastholdes så længe. Det korte af det lange er, at udskiftningen af amalgamplomberne er blevet gennemført over tre måneder, for at lade kroppen "nå at komme med" (frigørelse af kviksølv fra kroppens væv + afgiftning via den fortsatte "kur" med kosttilskud + udskillelse). Efter disse tre måneder - fortsatte jeg med kosttilskuddet i yderligere 6 måneder. Efterfølgende fortsatte jeg på eget initiativ med denne tungmetal-neutraliserende "kur", bare i mindre doser, som vedligeholdelse. Og det er noget jeg gør fortsat to gange om året, hvorfor jeg muligvis har grund til at tro, at jeg er så forholdsvis "rask og rørig" trods min alder og min sygdoms forhistorie.

Jeg har derfor tænkt på, at når så mange mennesker fortsat går med deres sølvplomber i munden og enten fordi de ikke erkender vigtigheden af at komme af med det skidt i tænderne - eller måske fordi de ikke har overskud til at sætte det i værk, evt. inkl. omkostninger i kongens mønt - kan jeg her skrive om det, jeg selv har fået udleveret til den succesive og succesfulde afgiftning inden og efter min egen amalgam-udskiftning, der så at sige - måske kan alligevel hjælpe andre til, på en tryg måde, at komme af med noget af det kviksølv, der må ligge deponeret i kroppen hos alle dem, der har amalgamplomber i tænderne.

Det er ikke noget jeg vil begynde at overtale nogen til. Jeg vil bare poste den patient-info her, jeg selv har modtaget dengang. Jeg har beholdt alt det skriftlige materiale jeg har modtaget fra Lichtenbergs klinik og vil så i de efterfølgende indlæg kopiere det, til evt. nytte og glæde for andre, der evt. har lyst til at have disse oplysninger.