"Forandring"
af Germaine Greer




Original titel: "The Change"
Oversat af Birthe Lundsgaard
Forlag: Gyldendal 1991
Antal sider: 461

Forlaget skrev:

Formålet med bogen er at vise, at kvinder er mindst lige så interessante som mænd, og at kvinder, der bliver ældre er mindst lige så interessante som yngre kvinder. Klimakteriet og kvinders erfaring med klimakteriet og deres måder at komme igennem det hele på, fascinere mig. Det er ikke det stadium man skal skynde sig igennem - og slet ikke et stadium, man skal forplumre eller fornægte.

"Resten af dit liv afhænger af den måde, du kommer igennem på - du skal formentlig leve lige så længe, som du har gjort indtil nu."

Vi kunne eventuelt udvikle bedre strategier for den måde, hvorpå vi takler en svær overgang. Hvis vi overvejer, hvad vi gør..... hvis vi fremskynder forandringen, den forandring til det selv, vi var, før det blev redskab for vores seksuelle og reproducerende skæbne - dengang vi var stærke, sunde og glade, indtil voksenlivet forvandlede os til noget mere problematisk - så vil det vise sig, at vi bliver sunde og stærke og glade igen.

Germaine Greer har i Forandring opsummeret fakta, teorier, gisninger og direkte opspind om klimakteriet eller overgangsalderen hos kvinder.

Forandring er et meget omfattende studie i den reelle og fundamentale forandring, som kvinder oplever i klimakteriet - en forandring, der ligesom alle andre fundamentale forandringer kræver mental forberedelse og accept, hvis den ikke skal være ubærlig.

Et definitivt, trøsterigt, stærkt, modigt, indsigtsfuldt og humoristisk værk om et mystisk og udfordrende emne.

Germaine Greer reagerer på mænds og det øvrige samfunds traditionelle indstilling, som har været ansvarlig for billedet af ældre kvinde, som enten var overmalet falsk ungmø eller en sur gammel kælling. Og der er stor trøst at hente i Germaine Greers stående opfordring til at tage livet i sin egen hånd resten af tiden - et råd som det måske heller ikke var så dårligt at give videre til de midaldrende mænd.[/quote]

Germaine Greer er født i 1939 i Australien, og uddannet på universiteterne i Melbourne, Sydney og Cambridge.

Hendes første bog, "Den kvindelige eunuk" blev en international bestseller. Derefter fulgte bl.a. "The Obstacle race", "Sex and Destiny" , "The madwoman`s Underclothes", "Kissing the Rod" og "Daddy, We Hardly Knew You".

Hun bor i dag i Essex, England og underviser på Newnham College, Cambridge.