Viser resultater 1 til 4 af 4
Emne: Løgnen om Calcium.
Threaded View
-
22-04-09, 19:32 #1
Løgnen om Calcium.
Calcium - tage eller ikke tage?
Fra en tidlig alder opmuntres vi til at drikke masser af calciumrig mælk for at opbygge stærke knogler. Og når vi når de 40, vi er nødt til at tage tilskud af calcium for at forebygge knogleskørhed. Det gør vi, fordi vi har lært, at vores knogler er opbygget af calcium. Er det ikke rigtigt?
Nej, det er forkert. Det er, hvad lægen fra Alaska/USA Robert Thompson kalder for Løgnen om Calcium. Og han kan bevise den. Hvordan? Ved at minde os om den grundlæggende biokemi, gældende knoglernes udvikling, tilvækst, stofskifte og slutresultatet: "den fuldt udviklede knogle". Vores knogler består ikke mest af calcium, men i fællesskabet af en halv snes mineraler (herunder calcium), der skal være i balance med hinanden for at sikre os sunde knogler og vores helbred generelt. Generel? Calcium? Knoglerne? Jo, generelt. Læs blot videre.
Thompson skriver bl.a.: "forventer man, at holde knoglerne stærke ved at sørge for tilskud af calcium, svarer det til at forsøge bage brød af gær alene. Lige så lidt vi kan røre en brøddej uden mel - lige så lidt kan knoglemassen styrkes af calcium alene. Tværtimod - vil det overskydende calcium finde andre veje ud i kroppen, hvor det mineraliseres og aflejres til skade for blodbanens årer og arterier, kroppens led samt tvinge binyrer til at kompensere for calcium-overskuddet, hvorved binyrerne konstant overbelastede egentlig tager skade, med alle efterfølgende hormonelle sygdomme til følge."
Ja, hvis der er noget vi kender til, her på Overgangsalderen.net - så er det netop hormoner og deres betydning for alle inkl. os, aldrende kvinder med ødelagt stofskifte eller pænt på dertil, hvilket så absolut ikke er en naturlig følge af alderen, men omvendt - en naturlig følge af vores lægers grundliggende uvidenhed om hormonernes rolle i udvikling af alle sygdomme. Og jeg gentager: ALLE sygdomme, tak. Det var disse Thompsons ord om binyrer, der havde fanget min opmærksomhed. Ikke "calcium" men netop "binyrer" og fra dette øjeblik begyndte jeg være særlig opmærksom på Thompsons budskab. Derfor kommer det her på vores hjemmeside, vist nok (som så meget andet) første gang i Danmark - oplysningerne om kritikken af den ukritiske anbefaling af calcium, som værende et universel middel mod den knogleskørhed, der ser ud til at være forårsaget af netop det modsatte - cialcium-overskuddet - mens vi sover i timen.
Thompson skriver videre om vores besættelse af calcium og påpeger at, vi er nødt til at skifte spor og erkende, at mere er ikke altid bedre. Faktisk er mange af os, der tror, at vi har brug for tilskud af calcium allerede calcium-overbebyrdede, hvilket fører til, hvad Thompson kalder for et "calcium-overflod", der starter en nedbrydende domino-effekt på kroppens lagre af livsnødvendige micronæringsstoffer, hvilket fører til alvorlige organsygdomme - herunder hjertesygdomme, højt blodtryk, fedme, sukkersyge, migræne, hypothyreose Type 2 (den ingen smarte endokrinologer jo tror på findes) og meget mere. Hvad vi i virkeligheden har brug for er ikke mere calcium, men en balance mellem ALLE de mineraler, der spiller en afgørende rolle for vores knogler og andre organer, hvor de ellers indgår som komponent i opbygningen og/eller biologiske funktioner og stofskiftet, og hvor i dag er det calcium alene, der fejlagtig tillægges en afgørende betydning.
I sin bog "Løgnen om calcium" ("The Calcium Lie") skriver Thompson udførligt og ærligt om, hvordan også han som læge, var hoppet med på denne calcium-vildfarelse. Som fødselslæge, gynækolog og kirurg i Soldotna og Anchorage i staten Alaska i USA begyndte Thompson forske i kosttilskud og vitaminer hans patienter brugte. Dette førte ham videre til viden om urter, homøopati, og lærte ham vigtigheden af at behandle årsagerne til sygdom, ikke blot symptomerne. Og dette igen førte til hans opdagelse af løgnen om calcium.
Thompson fortæller os også om, hvad vi selv kan gøre for at afhjælpe problemet. Han anbefaler bl.a. brugen af havsalt og økologiske fødevarer, dyrket på en rig på mineraler jord, for at tilføre vores krop de manglende mineraler, der hidtil har været fortrængt af overskuddet af calcium. Dernæst anbefaler Thompson en mineralanalyse for at vise et nøjagtigt billede af mineral-niveauer i vores krop, hvilket skulle gerne føre os til det rette valg af kost og kosttilskud for passende udligning af mineralmangel. Derudover anbefaler Thompson så "amatøragtige" midler som rent vand og en moderat motion i tillæg til opmærksomheden på den rette balance mineralerne imellem i vores knogler og i resten af kroppen.
Det må i sandhed være løgn (ironi anvendt) Thompson bilder os ind, ved ikke at anbefale sofistikerede, patenterede lægemidler og lige så sofistikerede behandlingsmetoder til at drive calcium-overskuddet ud af vores kroppe. Er det ikke bare til at dø af grin over? For os, der hver eneste dag oversvømmes af den ene ekspert-udtalelse efter den anden, hvor eksperterne alle falder over hinanden drevet af den hellige trang til at redde vores liv og helbred fra os selv, og alle disse vores unåder vi bedriver mens vi lever - øh - så usundt og - øh - så helbredsskadeligt.... Mens de - EKSPERTERNE - skal nok fortælle os, hvad vi skal fylde os med - masser af mælk, masser af calciumtabletter for at redde de samme knogler, alle deres råd netop ødelægger.... Sagde nogen "at dø af grin over"?
Jeg siger: hellere dø af grin over eksperterne, end at dø AF deres stupide, kaotiske "helse-råd" vores medier inkl. aviser flyder over hver eneste dag.
Jeg selv satser på Thompson. Du gør, hvad du selv vil!
Lignende emner
-
Mineralernes virke: calcium, magnesium
By Linda in forum © LindaSvar: 7Nyeste indlæg: 11-11-08, 17:41


Besvar med citat


Bookmarks