Der er næsten ikke den ting brændenælder ikke er godt for.

Oftest når brændenælderne at vokse mig over hovedet ( det gør de såmænd nok også i år inden jeg får set mig om. Men i dag har jeg alligevel fået taget mig sammen til at luge nogle af de, endnu forholdsvis små og nye brændenældeplanter.

Og i stedet for at smide dem på kompostbunken, så prøvede jeg at skylle dem, tørre dem ved svag varme i ovnen, pulverisere dem i blenderen, og blande dem med groft køkkensalt. Så nu har jeg krydderurtesalt af brændenælde.

Tænker at eksperimentere med det i bl.a. farsretter og grøntsagsretter. Måske i brød. I så fald skal det sikkert være ren brændenælde. Så må nok hellere lave en stor portion tørret brændenælde, som så kan bruges og blandes efter behov.

Kærlig hilsen
Carmen