Dette er et spørgsmål, som er blevet stillet til brevkassen ved Bodil Holdt Lassen i Hjemmet nr. 43/2008.

Jeg er noget forbløffet over spørgsmålet og en smule også over svaret... I min verden ville (dette) spørgsmål aldrig kunne forekomme og hvis det skete alligevel - ville det ikke være mig, som stillede det og svaret - når og hvis - ville være helt andet. Læs videre og (be)døm selv....

Spørgsmål: Er jeg en ravnemor?

Jeg er i et fast forhold og har været det i 36 år. Sammen har vi tre voksne døtre. Når de kommer på besøg, bliver jeg nogle gange irriteret. Jeg synes, de griber forstyrrende ind i min daglige rutine og hverdag.

Et eksempel: Den mellemste datter er 28 år, hun og hendes forlovede er her i tre dage for at renovere nogle gamle møbler, hun har. Jeg er sur og irriteret over, de er her i så "mange" dage. De bor sammen i en ejerlejlighed, men har købt hus, som de flytter ind i februar 2009.

Er jeg helt gal på den? Har ikke talt med andre om det.

Ravnemor

Svar:

Du rejser et interessant spørgsmål, synes jeg. Alle vi forældre elsker jo vores børn, små som store, men hvor går grænsen mellem kærligheden til børnene og ens eget frirum?

Dine børn er nu fuldvoksne, og det betyder, at de i heldigste fald er vokset fra at være ansvarsfri unger til at blive voksne venner, og voksne venner behandler hinanden med omsorg og respekt.

Man skal, som sagaskriveren allerede vidste, sidde sin ven nær, men ikke sidde låret af ham. Senere tider er kommet frem til, at tre dages fisk og tre dages gæster begynder at lugte ilde.

Det er dig, der skal finde balancen mellem gæstfrihed og personlig frihed. Personligt synes jeg nok, at tre dages besøg af en datter og svigersøn er rimeligt, men i fremtiden må du prøve at forklare dine døtre, at du ikke mere er mor på fuldtid, men også har et eget liv at leve. Lykkes det uden uvenskab, vil du og dine døtre få et mere ligeværdigt forhold i fremtiden.

Kilde: Hjemmet nr. 43/2008