Viser resultater 1 til 7 af 7
Emne: Lidt tanker om alder
Threaded View
-
29-06-08, 21:57 #1
Lidt tanker om alder
Alder er en mærkelig størrelse! Når jeg ser mig selv i spejlet, ser jeg et aldrende ansigt med en hel del rynker, gråt hår samt lidt for meget sul hist og pist.
Lukker jeg øjnene og ser indad, ser jeg en kvinde på 38 år med de samme ønsker og drømme for fremtiden som den gang – med den samme ubændige lyst til livet og alle de muligheder og udfordringer, tilværelsen byder.
Ser jeg på mine børn, ja, så kan jeg jo godt se, at de også har nået en moden alder – i hvert fald den ældste som om kort tid fylder 47 – GYS! Så bliver man forbandet bevidst om, at spejlet ikke lyver, at den længste tid er nu levet, og hvor hurtigt tiden går!
Min gamle mor fylder 85 om få dage. Det i sig selv er jo en stor festdag, men det sætter også tankerne i voldsomme svingninger! At forestille sig, at om kun 20 år er det mig, der er den kvinde, hvor forfaldet er så synligt, er næsten umuligt, og tanken om, at jeg - sandsynligvis inden for en overskuelig fremtid - vil miste min mor, er lige så umulig – og aldeles ubærlig!
Anne
Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!
Lignende emner
-
Depression og ensomheden i den tredje alder.
By Anina W. in forum AlderdommenSvar: 4Nyeste indlæg: 05-07-09, 13:50


Besvar med citat

Bookmarks