Det bliver godt nok en længere indledning, men gå helst ikke glip af den. Indledningen kan sætte tingene i relief, efterhånden jeg henviser til artiklerne om D-vitaminet, der er skrevet af en ikke-læge, en civilingeniør der har brugt sin veltrænede, intellektuelle arbejdsmetode til at opnå resultater og er ellers uafhængig af andre interesser - end omsorg for mennesker, hvilket fremgår af det følgende hinsides all tvivl. I modsætning til autoriteter, for en stor del sponsoreret af medicinalgiganterne, der på ingen måde kan have interesse i at dyrke D-vitaminforskningen idet vitaminet ikke kan patenteres og dermed kan ikke bringe den helt store indtjening i lommerne på aktionærerne.

Vi er i sandhed prisgivede velklædte mappe-folk, der i deres endeløse hovmod ræsonnerer, at der være industrielle muligheder for at udvikle syntetiske erstatninger for naturstofferne, hvilke kan patenteres og sælges for rigtige penge, og dermed holde medicinalindustrien i gang. Det er mindre vigtigt hvordan vi mennesker tåler disse efterligninger. Anyway....

Det er en historisk kendsgerning, at mange af de grundlæggende opdagelser indenfor den medicinske videnskab, måske endda de mest afgørende milepæle i historiens gang - var begået af ikke-læger, men af "ulydige" repræsentanter for andre faggrupper, særlig teknikkere. Med undtagelse af Antonius Leeuwenhoek, født i Holland i året 1632, en manufakturhandler og pedel på rådhuset i Delft.... med en særlig forkærlighed for at slibe linser.... Han var den første i historien, der havde set mikroorganismerne gennem sine linser. Et syn, der ikke var kendt af mennesket før hans tid.... og dermed var den medicinske videnskabs udvikling mod moderne tider påbegyndt. Som en direkte følge af en manufakturhandlers interesse for slibning af forstørrelsesglas.

Lazarro Spallanzani, der videreførte Leeuwenhoeks opdagelse af mikroorganismer og hvis forskning banede vejen for Louis Pasteur - han var præsteviet og oprindelig jurastuderende. Og endelig Louis Pasteur, der var fysiker og kemiker, der gudskelov fattede interesse for smitsomme sygdomme og udviklede vaccinationer og serums mod sygdomme udløst af bakterieinfektioner. Den mest kendte var et vaccinacionsprogram mod hundegalskab, der for første gang i historien kunne helbredes ved et tidligt indgreb.

Og sådan kunne man blive ved og ved. Andre faggrupper end læger, der fatter interesse for de medicinske spørgsmål og ganske praktisk går i gang med at udforske konkrete sammenhænge hjulpet af den sunde distance til det udforskede objekt - ser de ofte, hvad teoriforblindede og autoritets-/hierarkiskadede medicinere ikke kan få øje på, idet de vedbliver med at spejde efter komplicerede og sofistikerede data, mens svarene ofte ligger lige foran deres næser, upåagtede og oversete. Ofte så enkle og ligetil, at videnskabelige "sejr" er udelukkede og prestige derved lige så.

I de følgende indlæg bringes Karl Favrbos artikler om D-vitaminets betydning og anvendelse - med tilladelse fra forfatteren. Og mange tak for det.


Karl Favrbo skrev d. 7. juni 2008:

Kære administrator.

I er velkomne til at bringe artikler fra min hjemmeside, bare I gengiver hele artikler med dato. Udviklingen går nemlig stærkt vedrørende D-vitamin. Jeg forventer, at have en artikel i næste nr, af Propa Nyt med mine anbefalinger for indtag af D-vitamin. Den kan jeg desværre ikke sende, men jeg kan sende mine generelle anbefalinger, som vedlægges.

Med venlig hilsen
Karl Favrbo
Lærkevænget 9
Sundby L
4800 Nykøbing F
Tlf.:54854044

Egne forudsætninger for at studere D-vitaminet beskriver Karl Favrbo således d. 5. juli 2006:

Min baggrund

Først vil jeg præsentere min baggrund. Jeg er uddannet civilingeniør med kemi som speciale. Jeg har været ansat, dels i den kemiske industri, dels ved Arbejdstilsynet. Det sidste sted har jeg arbejdet meget med arbejdsrelaterede sygdomme, herunder været vant til at læse lægevidenskabelige artikler. Tillige har jeg været på kursus i Epidemiologi og Statistik samt været med i to forskningsprojekter under Kræftens Bekæmpelse. Jeg fik diagnosen prostatakræft den 25/2-03 og er begyndt at tage Profamid den 9/4-03 og får nu Procren Depot.

Min interesse for kost og sclerose skyldes, at min kone har en langsom udviklende sclerose og at jeg tilfældigt opdagede, at der var en sammenhæng mellem sclerose og kost herunder D-vitamin. Dette har medført et større litteraturstudie i kost og sclerose. Efterhånden fandt jeg ud af, at D-vitaminmangel var medvirkende årsag til en række sygdomme som knogleskørhed, de autoimmune sygdomme (sukkersyge type 1, sclerose, leddegigt mm) og at disse sygdomme næsten helt kunne undgås ved at give tilstrækkelig D-vitamin til den danske befolkning. Tillige øgede D-vitaminmangel risikoen for i hvert fald nogle kræftformer.

Dette medførte, at jeg udførte et litteraturstudie i D-vitamin og en rapport, som jeg sendte til Fødevaredirektoratet, hvorunder vitaminer hører. Disse har derefter nedsat et udvalg for at undersøge litteraturen om D-vitamin med henblik på ændring af anvisningerne. Rapport fra udvalget kom juli 2004 efter hårdt pres fra mig. Rapporten giver mig ret i, at den danske befolkning mangler D-vitamin. Når det kommer til, hvad der skal gøres, indeholder rapporten kun små fremskridt. Der er behov for en kraftig indsats for at få stoppet nye tilfælde af de alvorlige sygdomme og muligvis stoppe udviklingen af disse.

Da jeg har fået påvist prostatakræft, har jeg også arbejdet for at finde midler mod dette. Jeg har fundet ud af, at isoflavoner hæmmer udviklingen og at D-vitamin og te muligvis forstærker effekten heraf.

Det jeg skriver, er på grundlag af videnskabelige undersøgelser beskrevet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Jeg har brugt en lægelig database til at finde relevante videnskabelige artikler.

Udviklingen og behandling af min sygdom fremgår af efterfølgende skema. Læs venligst videre her.