Hmm... det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er socialist Jeg går ind for privat ejendomsret og er fanatisk imod enhver form for politiske totalitære styresystemer, men socialist er jeg og bliver ved med at være det til min dødsdag!

I modsætning til konservatisme og (neo)liberalisme, der er homogene og uforanderlige (iflg. disciplerne selv) - er der mange afskygninger af socialisme, hvoraf kun en del er totalitær og forkastelige (for mig).

Jeg har længe tænkt over, (og dette vil jeg skrive en længere "afhandling" om en dag), at folk på den borgerlige fløj må have en eller anden genetisk fejl, siden de ikke fatter at deres politik skuber kloden direkte i afgrunden hvor det er selve klodens størrelse - hverken Gud eller os selv kan gøre større - sætter en naturlig begrænsning på udfoldelsen af den liberalistiske og neoliberalistiske tanke med klodens fremtid, måske fordi der bliver IKKE talt om kloden, men kun om de mennesker der ejer noget mere end andre og hvordan disse mennesker skal overleve (læs: beholde det de har og det mere de også vil have).... når kloden simpelt hen ikke kan rumme "ekspansion" og "vækst" de borgerlige så lystigt skvadrer om i snart alle medier og alle forsamlinger.... når de ikke synger vel at mærke...

Selv de mest rabiate "røde" slagsange (og dem har jeg hørt en del af startende med de russiske fra før Første Verdenskrig) kunne ikke byde på den grad af stupiditet danske konservative unger udfolder når de åbner gabet for at udstøde en slagsang....

"- En socialist er sød, ja han er sød, men allerførst når han er død."

"- Skyd Poul Nyrup, Pløk knoppen af det svin. Han skal aldrig, aldrig mer' ha' brændevin."

"- Jeg er den lede, fascistiske Pia, som alle nazister kan li'. Anti-semitiske Pia, og nu skal Danmark være perkerfri"

KU'ere synger smædesange
BT-debat
KU-sang: "Skyd Nyrup"
Sangen om Pia
Konservativ Sangbog anno 2002
Hmm... hvad med denne sang om Kapitalismen? (nr. 11 Per Dich, Mel. Sådan er kapitalismen )

Hun var fattig, men så ærlig,
hun var barndomshjemmets pryd.
Men en rigmand blev begærlig,
og så tog han hendes dyd.

Sådan er kapitalismen,
utak er de armes løn.
Det' de riges paradis,
og jeg syn's fan'me, det er skønt.

Da på ballet hun var gået,
traf hun ham på pigejagt.
Hun sae': Jeg har aldrig fået noget,
det sku' hun aldrig ha sagt.
Sådan...

Hun tog toget ind til staden,
for at skjule sit syndefald.
Og hun trækker nu på gaden,
4 kroner for et knald.
Sådan...

Se, det lille hus med stråtag,
hvor hendes gamle moder bor.
Æder kaviar med velbehag,
lever fedt af dat'rens hor.
Sådan...

Pigen trækker nu på strøget,
klædt i laktaske og tyl.
Hun er havnet helt møget,
det' de rige møgsvins skyld.
Sådan...

Hun har ligtorne på halen,
hun fnat og det de ved.
Så hun springer i kanalen,
slut med hor - ja ded var ded.
Sådan...

De trak hende op af dynget,
plaskvåd, viklet ind i tang.
Hun er død, for hun har syndet,
men hun rejste sig og sang.
Sådan...

De trak Nyrup op af dyndet
plaskvåd, viklet ind i tang
Han er død , for han har syndet
for han har bollet Weidekamp

Sådan er Socialismen
Utryg er den lille mand
Han må ikke sig’ sin mening
Ikke bruge sin forstand.
Hmm... er der nogen, der kan kaste lidt lys over, hvordan netop denne sang skal være en hyldest til kapitalismen?

Er det bare mig, eller er det bare den mest kapitalisme-kritiske sang jeg længe havde set.... ?

Og hvad siger det om de forældre, der sender deres unger til politiske ungdomsmøder hvor den slags ynkelighed - som de sidste to vers - synges som led i styrkelsen af korpsånden??

Hmm... bare læs de andre "konservative slagsange" og krum tæerne... Nu er jeg ved at være yderligere bestyrket i min påstand, at det ikke er kun genetik, men de borgerlige må have en hel skrue løs mellem ørerne. Det er bare så ynkeligt dårligt, at jeg krummer tæer, selv om jeg burde klappe i hænderne over dette selv-mål jeg formoder vil komme frem igen inden næste folketingsvalg.