Nu har jeg prøvet ovnen. jeg havde noget icebergsalat, noget hvidkål, som jeg snittede i små stykker. Jeg lavede gulerodsstave, agurkestave tern af grøn peber. Til sidst puttee jeg nogle få halverede kartofler i. Det var rester jeg havde stående, og de skulle bruges. Jeg hældte godt en halv l. vand ved og lagde det hele i bunden af ovnen. Jeg tilsatte en Knor maggi terning ( urter). jeg lagde risten oveni og lagde 2 stk kyllingebryst derpå. Kyllingebryst ( stykkerne) gned jeg ind i hvidløg, salt og peber.

Jeg troede at min grønne blanding var færdig på samme tid som kyllingen, men der tog jeg fejl. Efter ca 30 min v. 200 grader måtte jeg hive kyllingebrystet ud, og jeg måtte give blandingen ca 30 min mere.

Jeg varmede ikke ovnen op først, hviket nok vil være en fordel.

Maden smagte godt. Dejlige saftig kyllingebryst, med en sjov blanding af grønt i. Jeg er ikke god til opskrifter, så jeg må prøve mig frem. I aften vil jeg lave hakkebøffer, strøet med salt og peber. Derefter lægger jeg en eller to tomatskiver og en skive ost oven på. Jeg pakker bøfferne ind i folie og steger dem i ovnen. Vi har lidt grønt fra i aftes, så det spiser vi sammen med bøfferne og et par ovnbagte kartofler med.

Rengøringprogrammet på ovnen fungerer perfekt og rengøring efter maden var dejlig let at håndtere. Sjovt med det nye lysshow i køkkenet.

Bea