Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....
Skrevet af Anina: Tors Okt 25, 2007 18:47


Citer Oprindeligt indsendt af Hejdien
Min datter går i 5 klasse og de knokler med grammatik og jeg skulle hilse og sige at det er ikke på sammen måde som da jeg gik i skole og nogle gange vækker det godt nok nogle problemer herhjemme og ved at det også gør det hos andre i hendes klasse (...)

I går havde min datter noget grammatik for , som jeg overhovdet ikke kunne finde hovde og hale i og det endte med at vi sad 5 voksne og tyggede på det, men det var ungene der fandt løsningen ( og en stavefejl i dansk bogen )
Hmm... ikke for at lægge mig ud med alverdens dansklærere eller andre grammatikglade mennesker.... men jeg fatter altså ikke humlen (det helt store formål) med at gøre grammatik til et fag i folkeskolen.

Grammatik er sammensat og kompliceret på linie med algebra eller andet tørt fagstof, der faktisk kun opnår at svække ungernes skrivelyst... for læse kan de jo i forvejen... Det hører mere med under samme paraply som at lære at tale. Naturmetoden så at sige (min personlige holdning).

Nu kan man ikke ligefrem kalde mig for ordblind eller funktionel analfabet. Alligevel kender jeg intet til grammatik. Det er ikke noget jeg bare har glemt. Nope. Jeg kender ikke noget til grammatik... overhovedet

Da jeg var i førskolealderen havde jeg tilbragt nogle år hjemme, alene, 8-9 timer 6 dage om ugen. Og noget må man jo gøre når man har så meget tid til sig selv.... så jeg lærte mig selv læse og skrive, og den dag jeg startede i skole... kunne selv 10 vilde heste ikke få mig til at gide at lære, hvad jeg allerede mestrede til mere end husbehov.

Der er meget mere til den historie, men hvis jeg skal holde mig til emnet - er der kun det at sige.... at jeg kom igennem skolen og gymnasiet uden at kunne selv et minimum af grammatik. Jeg skrev glad stile og digte i en grad, at der aldrig faldt mine lærere ind, at høre mig i grammatik. Det lå i luften, at den kunne jeg bare lige så godt som jeg skrev. Efter gymnasiet, under resten af min uddannelsesforløb havde jeg heldigvis beskæftiget mig med andet end skrivekunsten (som fag) og slap derved for at skulle bedømmes på det grammatiske håndværk.

Jeg har lært et par sprog til, foruden modersmålet - på samme måde - naturmetoden. I tale og på skrift. Ved simpelt hen at lytte og gøre det.

Min søn havde lignende indstilling til grammatik den gang han var en nybagt skoleelev og jeg pressede ham ikke. Også han er kommet gennem skolen, gymnasiet og videre til civ.ing. uden at hidse sig over grammatik og alligevel skriver/læser han fint på både sit modersmål og et par fremmedsprog.... Så jeg fatter altså ikke formålet med at plage ungerne i den grad, det reelt forekommer i skolesystemet nu som før.

Min søster er cand. mag i klassisk filologi og kan sin grammatik til perfektion. Hun kan ikke åbne en bog uden at hun først ser teksten splittet op i syntaks, ordklasser, semantik m.v. og hun har derfor umådelig svært ved at nyde bogværket, danne billeder for sit indre blik og få følelserne med.... Ja, man kan også få for meget af den gode... grammatik. Stakkels unger