Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....


Skrevet af Anina: Tirs Maj 16, 2006 16:23

Jeg har sakset et indlæg fra en anden debat, fra en tråd om ældre... Læse bare lige her:
Citer Oprindeligt indsendt af Den gamle men stadigvæk aktive
Min mand og jeg på folkepension. Jeg er 73 år, min mand bliver 80 år.

Vi har aldrig haft et 7- 16 job, derimod har vi haft nogle meget lange og krævende arbejdsdage med 25 ansatte, hvor mit arbejde bestod i, at hente vare, gøre rent, lønninger og skat. I de 50 år vi var selvstændige har jeg haft sammenlagt 14 sygedage, min mand en måned.

Vi har et hus, og sommerhus , hvor have og alt andet holder vi selv.
Mit vækkeur ringer hver dag kl. 6, fordi jeg skal ned og sørge for vores barnebarn kommer i børnehave, de dage hvor barnebarnet er hos sin mor. Vores datter er alenemor, har også et krævende arbejde som indebærer hun er væk nogle dage af gangen, hvis hun ikke lige arbejder til langt ud på aftenen.

De dage vores datter har fri til spisetid, spiser de hos os, og tager så ned til dem selv og sover. Mine dage går med en masse arbejde, så min drøm om at få læst en masse bøger, må vente til jeg en dag måske bor på plejehjem, eller bare det at se venner og familie, kræves en nøje planlægning flere måneder frem.

Vi har også en søn som kommer her af og til med sine skjorter der skal stryges, for ham og hans kone har også meget arbejde, på hans arbejde kræves der en hvid skjorte dagligt, sommetider to.

Min beretning skal ikke læses som ynk, da jeg tror min hverdag er langt at foretrække end jeres der har tid til, at skrive her om noget ingenting. Hold op for et kedeligt liv, og så alligevel så utilfredse og negative.

Om jeg ikke kan mærke alderen , selvfølgelig kan jeg det, hvorfor skulle jeg ellers sidde oppe nu, sikkert fordi jeg har smerter, underordnet smerter så ringer mit ur kl. 6, og jeg skal ned og få sendt mit barnebarn afsted, hun har fødselsdag, så den skal jeg også lige have fejret for hende.

Leddighed er roden til alt ondt, det kan læses tydeligt her, en times tid har jeg fået tiden til at gå, humøret, og smerterne blev bare ikke bedre af det, for dertil var det for negativt.

Den gamle men stadigvæk aktive
Det kan godt være, at det er mig der er syg i hovedet.... men jeg kan ikke forstå, hvordan disse "børn" kan få dem selv til, fortsat at sidde på ryggen af sin mor i den grad, som beskrevet i indlægget.

Jeg er den første til at heppe på hjælpsomheden og fælleskabet.... men dette her lyder i mine ører som en slags mishandling.... Tænk... at være 73 år og fortsat ikke kunne læse en bog til ende i fred....

Desværre ikke mer tid nu, og det er måske bedst fordi jeg er for bestyrtet til (måske) at kunne kommentere retfærdigt...