Skrevet af admin: Jeg har en del af de slettede tråde liggende på det gamle forum. Disse vil jeg overføre ved at poste dem her i samme rækkefølge, de var postet dengang... Det vil tage hundrede år, men jeg gør det alligevel mellem 1-4 tråde hver dag fremover og indtil de alle er her, gældende til den dato vi flyttede forum. Det er selvfølgelig "tilladt" at kommentere, selv om det er gamle tråde.....


Skrevet af Anina: Søn Feb 12, 2006 18:53 Emne: Glad for, at her ikke vrimler med helt unge kvinder

Derfor er jeg glad for, at her ikke vrimler med helt unge kvinder .... læst på en anden debat "i byen"...

Citer Oprindeligt indsendt af XXXX
Citer Oprindeligt indsendt af Anonym
Der var en diskusssion om unge mødre forleden. Nu kunne jeg godt tænke mig at høre nogle synspunkter på spørgsmålet: Hvornår er man for gammel en mor?

Jeg er selv 35, og jeg fik mit første barn som 32-årig. Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke ville have flere, men nu begynder jeg at overveje det. På den ene side synes jeg, at det er synd, at vores hidtil eneste barn skal være enebarn, på den anden side synes jeg ikke, at et barn er tjent med en mor, der er næste 40 år ældre, end det selv er.

Hvad mener I? Jeg kunne især godt tænke mig at høre fra nogle, som har "gamle" forældre.

Lene
hej Lene..
Jeg havde som barn selv de ældste forældere, blandt mine legekammerater, og veninder. Det var træls dengang, men idag er det jo meget normalt at man venter med børn til man har din alder.

Gammel og gammel, er det ikke mere hvordan man opfatter sig selv?? Min mor er feks 58 år idag, og ligner og opfører sig på visse punkter som en på 67 år. Dvs hun lader sig selv " forfalde" eks er hendes hår gråt, hun bruger ingen makeup og beklædning siger hende intet! Ja det er altså ærligt sagt!- dette har bare aldrig interreseret hende det mindste!

Og det er faktisk dette jeg kan mindes, de andre var stolte af deres mødre, synes de var det smukkeste og håbede inderligt at de en dag ville ende med at ligne dem en dag når de blev voksne. Jeg kunne godt være lidt flov når jeg så til forælder komsammen i skolen feks. være flov over mine gamle forældrer.

Puha, jeg skammer mig nu over disse følser som jeg ikke har idag jeg er voksen, men det er nu engang sådan jeg husker det i min barndom. Jeg er 29 har en datter på 7 år, er igang med en uddannelse. og er færdig om 3½ år. Min mand er 33 år. Vi vil gerne have flere børn, og mener ikke på nogen måde vi vil være for gamle.

Vi holder os i form, er velplejede, og jeg tror også det er en følelse indenin man har. Om man feks orker det at få en ny baby? Jeg synes jeg har mere energi nu end da jeg var 18 år!

Og hvis jeg feks tænker på en som er et inspirende forbillede for mig og som jeg gerne ville ligne når jeg bliver ældre må det være frisør Gunbritt, fra feks " Go morgen Danmark" Flot Lækker dame på 63 år ( mener jeg hun er) Wauw siger jeg bare!!!!!!

Så jeg har fuld gå på mod på at få et barn eller to når jeg er færdig. Alder har ikke den store betydning, du møder feks folk på 19 der er så overvægtige og i dårlig form at de er i sundhedsmæssig dårligere form end en på 50 der holder sig selv igang! Så nej du er ikke for gammel!
Nej, jeg har ellers ikke noget imod unge/yngre kvinder.... men jeg bliver både harm og nedtrykt når jeg læser/ser/hører om, hvor meget man mener man bør gå op i udseendet.... Jeg vil nu til enhver tid foretrække et mentalt overskud og livsglæde, jeg måske ikke ville have øje for hvis jeg brugte oceaner af tid og penge alene på at pleje min krop og min garderobe.

Jeg oplevet også ret ofte de tydeligt ringeagtende blikke, yngre og hovmodige kvinder sender mig IRL når jeg ikke lige præcist ligner et modebillede i et ugeblad.... og det værste ved det hele (for dem selv!) er, at de faktisk helt og holdent tror på, at de er så meget mere værd end mig og/eller andre uden den daglige fokus på udseendet og påklædning. Når jeg så efterfølgende tænker yderligere på det de lærer deres børn... piger og drenge - ja, så kan jeg godt gå hen og blive stiv af skræk over, at disse børn en dag de bliver voksne - vil gå ud i verden og vælger hinanden som man vælger varer på hylderne i supermarkedet.... efter hvordan de "tager sig ud" og ikke efter det de indeholder af menneskelige værdier