TERM-modellen - en bombe under lægegerningen og den samlede lægestand!

Kan en TERM-læge være en god læge?

NEJ!

En TERM-læge svinger mellem patientens og samfundets interesse.

En god læge "svinger" ikke.

En god læge giver ikke slip på patienten.

Nogensinde!


Hvilket af Lægeløfter - gælder?

Den oprindelige Hippokrates` Ed, der under datidens vilkår , fokuserede udelukkende på patientens bedste?

Eller den karikatur af et Lægeløfte der gælder i Danmark siden 1800-tallet, hvor ordet: SAMFUND er anbragt før ordet: MEDMENNESKE?

Lægeløfte anno 1815 og frem til i dag.

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.
"samfund"

Ordet "samfund" hører slet ikke med i et Lægeløfte, idet det giver ganske sig selv, at når man ubetinget dyrker patientens bedste - tjener man, som læge - sit samfund bedst muligt.... ved søge at opretholde helbred og trivsel hos samfundets borgere, så disse kan fortsætte med at være virksomme og yde til samfundet bl.a. gennem at have helbred og kræfter til den daglige indsats....

Ved at yde, som læge, sit bedste for alle mennesker, også for de anderledes virksomme - de svækkede, de handicappede og de kronisk syge - medvirker lægen - den gode læge - til, at også disse mennesker, i henhold til deres muligheder, yder en stor indsats i den daglige tilværelse de deler med de raske og de virksomme.... og på denne måde understøttes hinanden, borgere imellem - de raske, de syge og.....lægerne. Og dermed også samfundet!

Der er ikke brug for ordet "samfund" i Lægeløftet.

Ordet "samfund" svækker Lægeløftet direkte og indirekte....

Ordet "samfund" tiltrækker til lægegerningen de forkerte personligheder, der ikke vil kunne drømme om at sætte mennesket før samfundet.

Ordet "samfund" i Lægeløftet, skaber den brist, hvorigennem "samfundets tjenere" kan bryde ind i Lægegerningen og udhule den, eller værre - ombytte den fra at være for patienten - til at blive for "samfundet"..... ja, netop....