Hmm... først glæder vi os helt ufatteligt og tiden kan ikke gå hurtigt nok til der bliver december og så d. 24. Og i dagene mellem jul og nytår - ja, de bliver blandede. Fortsat gode, men alligevel - begynder irritationen melde sig. Intet står hvor det plejer; der skal endnu komme et par stykker på bagjulbesøg fra en anden landsdel... ekstrasovepladser skal rigges til; man kan ikke bruge sin computer for der sover gæsterne.... og lidt mere i samme dur.

Dette er hvad jeg har hørt fra en god ven, der allerede i sidste del af december, men endnu før jul - var begyndt at miste noget af sit gode humør.... for der var bare så rodet allevegne og alle disse aftaler, alle forpligtelser, selv om børnebørn kom med, men altså..... alt i alt - underligt, mente hun

Jeg har haft det jo nemt nok, som altid - jeg arbejder alligevel de fleste dage og når sandheden skal frem, så passer det mig ganske fint. Efter 19 år, hvor jeg på klokkeslet tilberedte omkring 14000 morgen- og aftenmåltider; smurte ca. 6000 madpakker; gik ud og tjente penge til det hele; handlede ind; vaskede op efter og rengjorte køkkenet i alt omkring 20000 gange - kan jeg altså ikike påstå, at jeg helt frivilligt vil lade mig indlemme i juleflid.

Men det gør de fleste andre jeg kender - og når jeg nu ser vennen er i dårligere humør-forfatning end i oktober/november - kan jeg ikke helt gøre mig fri af spørgsmål: er det hele værd "nok" eller bør man bare tage denne "efterjul-depression" (eller hvad det nu ellers er) med? For traditionens skyld? For børnenes? Eller er der noget, man måske kunne lave om elle ændre - for ikke at komme så langt ud, så man rent faktisk risikerer nogen tid at gå med, bare at reparere sig selv, sit humør og i det hele taget - sig selv - efter alle strabadserne?

Please

Det er faktisk ret så tungt at se et dejligt, kærligt, ellers så levende et sind blive så træt af det hele.... Kunne man ikke i stedet, allerede nu gennemtænke det hele, mens juleminderne fortsat er friske og - så vedtage med sig selv, hvordan næste jul skal være, skrive det her, så bordet fanger og på denne måde få det lettere næste gang - eller er det helt umuligt?