Bøger af læge Carsten Vagn-Hansen



Kilde: Kræftforeningen Tidslernes 25 års jubilæumsfest, den 30. april 2016


Der er så mange eksperter og så mange bøger, men hvorfor netop Carsten Vagn-Hansen er den rette at lytte til, og hvorfor netop hans bøger er værd at læse, ikke mindst hvis helbredet svigter?

Den svenske læge Stefan Einhor skrev bogen "Kunsten at være et godt menneske", i 2006 udgivet i Danmark på forlaget Møntergården. I indledningen til sin bog, skrev Stefan Einhorn bl.a.:

"At være god og rar er en egenskab, der ikke altid er let at omsætte i praksis. Altid at lade andre tvinge deres vilje igennem er for eksempel ikke foreneligt med at være sød og rar, specielt ikke, hvis de andre tager fejl, og konsekvenserne af deres handlinger kan blive negative. At mangle rygrad og lade sig udnytte af andre er heller ikke foreneligt med at være god. Eller at stille op og gøre noget, man nærer modvilje mod.

Dette er en egenskab, der skal forvaltes med en god portion dømmekraft. Og rent undtagelsesvis kan det være nødvendigt at gøre noget, der på kort sigt af andre opleves som mindre godt. Det er blandt andet derfor, jeg har valgt at skrive om 'kunsten at være et godt menneske'. At være god og rar på en ægte, positiv og god måde er virkelig en kunst."

For mig lyder det som den selveste definition på et godt menneske, men der er faktisk endnu en beskrivelse, jeg forleden er snublet over:

Plante smil og plante solskin, det er der nogen, der kan. Det er dejligt med mennesker, der kan sprede lys og glæde omkring sig. Vi har alle brug for dem, og de er dejlige at være sammen med. Det er typisk ved festlige sammenkomster, at de udfolder sig, og det bliver festerne bedre af. Men det er især i mørke og modgang, at de rigtige lysbærere viser sig, og ofte er det ikke dem, man forventede, der lyser op i mørket. For eksempel når en depression formørker livet.

"Det, som virkelig tæller, det er hver sorg, som du til glæde vendte, det er hver hjælp, som du i nøden gav, det er de lys, som du i mørket tændte, det er hver tåre, som du tørred' af". Verset stammer fra den norske "Stjernesangen" og siger noget væsentligt.

Det er ikke nok at ville det gode, man skal også gøre det.

Det skal udmøntes i handling, og det er dig selv, der skal handle og være lysbærer for andre. Det er ikke nok at indbetale et beløb på en girokonto til de nødlidende i Afrika. Det tæller også til din fordel, men det, som virkelig tæller, er din indsats i det nære samfund for de nære mennesker, der har brug for dig og dit lys.

Et buddhistisk tankesprog siger, at gode mennesker lyser på lang afstand som sneklædte bjerge; onde mennesker er ikke engang synlige nærved, som pile afskudt i natten. Og det er ikke kun for andre, at du bliver synlig, hvis du er lysbærer. Du bliver også synlig for dig selv, ikke til brug for selvforherligelse, men til brug for det nødvendige selvværd, som vi ikke kan leve foruden. Du får brændstoffet og energien til at tænde endnu flere lys, når du er kommet i gang med det. Mange bruger for megen tid til at skælde ud på mørket, men som bekendt er det bedre at tænde et lys, omend aldrig så lidet, end at forbande mørket. Det var Kungfutse, der sagde det.

Det handler meget om empati, evnen til at indleve sig i andres situation og at finde hen til den kontakt, der kan tænde lyset for dem. Det handler om at være opmærksom på, hvad der sker omkring dig, og at gøre livet lettere, gladere og lysere for andre. Jo mere vi interesserer os for andres trivsel, jo bedre trives vi selv, og jo gladere bliver vi - ikke for os selv, men for livet. Ved at indleve os i andres liv og følelser bliver vi jordemødre for hinanden. Vi kan ikke tage byrderne fra hinanden, men vi kan være fælles om at bære dem.

Lysbærere kendes på deres opmærksomhed og venlighed, især når den ikke bliver forventet. De spreder glæde og trivsel omkring sig, løsner op og får ting til at glide, får det positive frem og jager det negative bort, som lyset fortrænger mørket.

Man går ikke forgæves til en læge, der ser gode mennesker som "lysbærere" for andre, og for hinanden. Det er nemlig Carsten Vagn-Hansen, som skrev kapitlet Lysbærere, på side 212 i sin bog Depressioner – naturlig behandling, udgivet af Hovedland i 2006, genudgivet i 2010.

Her er en uformel samtale om løst og fast med Carsten Vagn-Hansen, optaget af Aabenraa Lokal TV i 2014. Studievært Jan K. Christensen.



Foruden at have skrevet forord til en række bøger om sundhed og kost, er Carsten Vagn-Hansen forfatter til følgende bøger:



Carsten Vagn-Hansen er medforfatter til følgende bøger:

  • Politikens Store lægebog. 1994. 3. Udgave 1996
  • At forsvinde mellem linierne – Om bøger, der gjorde indtryk. Kroghs Forlag 1999
  • Lægekunst i det 21. århundrede. Danske læger om alternativ behandling. Hovedland 2003
  • Hvad fylder vi i børnene? Jonna Deibjerg m.fl. Høst & Søn 2004.
  • Om sorg og omsorg. Sammen med Skipper Mogens Frohn-Nielsen. Holkenfeldt 2004
  • Sund Skepsis. Danske læger sætter spørgsmålstegn. Hovedland 2006.
  • Sundhedsvæsen eller Medicinindustri. Klitrose 2010. Kapitel om Lægers uddannelse og verdenssyn.


Carsten Vagn-Hansens hjemmeside.