Transaktionsanalyse for almindelige mennesker
Af Erik Larsen

Hvad er transaktionsanalyse?

Citer Oprindeligt indsendt af Erik Larsen
Transaktionsanalyse beskæftiger sig, både med mennesker som vi er indeni, med vores følelser og vores tanker, og hvordan vi hver især er blevet som vi er. Den beskæftiger sig, i lige så høj grad, med det vi gør når vi er sammen med hinanden, både to og to og i større sociale relationer. Og den tilbyder, en fornuftig og forståelig forklaring på sammenhængen mellem alt dette. Den har også et godt bud på, hvordan det kan være, at nogle mennesker har en slags problemer i deres liv, medens andre har problemer som er helt anderledes. Transaktionsanalyse forklarer, klart og enkelt, noget som er særdeles indviklet, og fuld af paradokser, og på en måde, så man ikke behøver at være specialist for at kunne forstå det. Transaktionsanalyse gør, først og fremmest, psykologi tilgængelig for alle.

Det er svært at forstå den fulde dybde af Transaktionsanalysens teorier, og de teknikker som anvendes i terapi, uden samtidig at forstå den filosofi, som er dens bærende element. Filosofisk er Transaktionsanalyse, først og fremmest, en virkelighedsopfattelse, og en måde at opfatte mennesker på. Den er udtryk for et positivt og humanistisk menneskesyn, som ikke blot er et grundlag for alle dets anvendelser, men også er en filosofi, der direkte fremmer forandring, mod et rigere og bedre liv for den enkelte.
Læs resten af introduktion til bogen: "Transaktionsanalyse for almindelige mennesker" her.

.... og nu til det bedste..... hele bogen har forfatteren Erik Larsen lagt på Nettet til fri afbenyttelse og hvis du klikker her - bliver du ført til en forside med (nederst) - linkene til bogens enkelte afsnit.

Tusind tak til Erik Larsen.

Transaktionsanalyse er et vidunderligt redskab for ethvert menneske, der ikke ønsker at stagnere og trippe på stedet for resten af sit liv.... Selv om Transaktionsanalyse gavner alle - er det, i min optik - os, vi ældre, der kan flytte bjerge og bevæge os afsted mod det "glemte", "umulige" og håbefulde i vores indre univers - hvis man bestemmer sig for at udforske Transaktionsanalysen og senere lader erfaringen råde..... lade den bære os mod en fremtid, der med ét igen føles lovende og levende....

Lad frikadellerne vente.... de går ingen steder - det gør livet... derimod!