Viser resultater 1 til 8 af 8
Threaded View
-
03-06-06, 09:08 #1
Hovedpinepiller kan slå dig ihjel!
Her er igen en af de syndere, der slår betydeligt flere mennesker ihjel end fugleinfluenzaen.
Jeg har altid været meget påpasselig med kun at spise hovedpinepiller, når det var strengt nødvendigt. Heldigvis lider jeg sjældent af hovedpine, så er det jo nemt at være "frelst".
BT-journalist Nicoline Vestergaard skriver i dag i BT:
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=445240/Helt almindelige hovedpinepiller er dødsensfarlige. Flere danskere dør hvert år af mavesår på grund af håndkøbspillerne. Nu advarer forskere om, at pillerne fordobler risikoen for hjertestop.
Hovedpinepiller i håndkøb, der indeholder stoffet ibuprofen kan være så skadelige for helbredet, at du dør, advarer engelske hjerteforskere ifølge avisen The Daily Mail.
Britiske forskere har fulgt mere end 140.000 patienter, og blandt de personer, der regelmæssigt spiser piller med stoffet ibuprofen var risikoen for at få en alt for tidlig død på grund af et hjertestop fordoblet.
Piller med ibuprofen bruges af rigtig mange danskere, og i 2002 havde 1,1 mio. danskere recept på medicinen, da de lider af gigt eller svære betændelsessygdomme.
Hvor mange, der køber de noget mildere pillere i det lokale supermarked, vides ikke. Herhjemme kan man blandt andet købe Ipren i håndkøb, og det er altså disse helt almindelige smertestillende piller, der nu er stor røre om.
Folk, der blot spiser et par piller i ny og næ for at slå hovedpinen ned, skal dog ikke bekymre sig.
- De personer, som er i farezonen, er dem, der spiser mange piller ofte. Specielt dem, der har hjerteproblemer i forvejen, skal passe på. Men man skal jo heller ikke glemme, at de også kan give maveblødninger for alle, siger en af bagmændene bag undersøgelsen, professor Peter Weissberg, som er medicinsk chef fra 'The British Heart Foundation' til Daily Mail.
For to år siden kom det frem, at hovedpinepiller med ibuprofen hvert år var skyld i mere end 100 danskeres død på grund af blødende mavesår.
Forskerne gør dog opmærksom på, at risikoen for at få et hjertstop er meget mindre end de mange fordele, som pillerne også kan give folk med mange smerter.Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!


Besvar med citat

Bookmarks