(i anledning af Beas indlæg her: https://www.overgangsalderen.dk/kvin...pic.php?t=2996 )

Citer Oprindeligt indsendt af Anne
Man tror, man har verdens bedste sygehussystem, og man ser i tv og læser om alle de fantastiske ting, de kan lave med mennesker i dag, men kommer det til det, vi kalder for ganske banale sygdomme som fx blindtarmsbetændelse, føler man bare afmagt og at man ikke bliver taget alvorligt!
Jeg vil meget nødigt træde nogen over tæerne, men i min optik er dette "verdens bedste sygehussystem" endeligt ophørt engang i halvfemserne. Og dette ikke "kun" i anledning af politiker-sjusk, men mest fordi de nye generationer af læger ikke længere tager deres Hipokratesløfte seriøst....

.... Det var "dengang" hvor det at være læge kun i mindre grad var et middel til at opnå et status eller at jumpe socialt ved at bryde med arven fra fortiden. Men engang begyndte man også at tale om, at lægerne er "også mennesker med krav på et n-o-r-m-a-l-t liv" og man er begyndt at bøje fagets faktiske betingelser mod denne "ret". Resultatet er blevet, at man ikke længere kunne udføre kaldet/opgaverne på sygdommens betingelser, men tilpassede sig i høj grad de samme arbejdstidsbetingelser som gjalt/gælder ellers ude i samfundet.

Alle ville arbejde 8-16 og eftermiddags-, aften- og nattevagter var en pest. Hospitalerne døde faktisk fra om eftermiddagen og kun underordnet personale samt et fåtal af overvejende modvillige læger trællede, men deres heldige kollegaer holdt fri. Jeg ved godt, at det lyder som en omgang fordomme..... men jeg kender faktisk en del læger i vores aldersklasse og har ofte hørt dem tale om "tingene", hvilket har fået mig inderligt til at ønske mig at bevare mit helbred, koste hvad det vil....

Nu er jeg dog kommet tættere på problemet ved at min søn er blevet henvist til en operation af en sportskadet ankel..... i fuld narkose. Han har takket nej og vil nu indhente second opinion på et svensk hospital (han bor i Malmö). Hvorfor?

Fordi det gik i ekspressfart, fordi han fik ikke plads/tid til at stille spørgsmål, fordi man vil lægge ham i fuld narkose uden først at undersøge om han kan/ikke kan tåle det... tåle narkosemidlerne eller i det hele taget hans div. tolerancer... Han har ellers aldrig været syg, har aldrig fået medicin af nogen art, heller ikke penicillin.... han er rent ud sagt et ubeskrevet blad og er der uregelmæssigheder m.h.t. hvordan han kan tænkes at reagere på medikamenterne m.m. Selv simple orienteringsprøver for at finde ud af, hvad han er for en fætter... vil man ikke foretage.

Han skal bare møde op fastende, af med klunset, op på operationsbordet, 3-4 timer i fuld narkose og så vil lægerne krydse fingre at alt går som det skal..... det er vist mange, der efterhånden krydser fingre, istedet for at tage de nødvendige forholdsregler. Så nej tak.... det bliver enten et svensk eller et privathospital.... de skal ikke spille russisk roulette med min søn!