(denne tråd er "lånt" fra en anden debat.)

Citer Oprindeligt indsendt af Anonym 1.
DET ER IKKE HELT LET AT VÆRE SVIGERMOR NÅR MAN KUN HAR DRENGE

Vi har kun drenge og dem har vi opdraget til at være meget selvstændige. De klarer sig også virkeligt godt her i livet og de har alle igen valg dem nogle piger-koner som også klarer sig godt . Så alle er gift har hus hjem og børn og har skabt sig en status der ligger langt over det de kommer fra.

Vi deres Mor og Far har de jo altid set ,at vil man opnå noget her i livet må man arbejde for det, ---og det må jeg sige de gør.

Det er hyggelig når der så kommer sådan en hel flok piger ind i familien ,når man ikke selv havde fået nogen, men nemt er det meget langt fra, de fleste kvinder vil jo gerne lave om på deres Mænd, og de her piger vil også mer eller mindre lave om på vores drenge, for der var en der syntes at hendes mand var ikke så huslig som hendes far var og det var mig der havde opdraget ham forkert.

Samme svigedatter lavede en del uro i familien og var ikke rar altid over for vores søn--men han er jo voksen og har selv valgt så det er bare om at holde sin kæft og blande sig uden om men de er stadig sammen efter mange år.

Vi er selvfølgelig glade for dem alle sammen --man kan kalde det hvad man vil , men jeg er aldrig fri og helt åben i min egen familie. Jeg føler mig altid stækket for ikke at komme til at sige noget forkert. Det er ikke som når jeg er sammen med venner og arbejdskolegaer og alle andre steder der taler jeg frit fra leveren.

Måske er det mig der er noget i vejen med --men jeg syntes det er svært at være SVIGERMOR TIL SVIGERDØTRE.