"Det tavse forår"
Af Rachel Carson
Gyldendal 1963




Biologen Rachel Carson (1907-1964) skrev i 1962 bogen "Silent Spring", hvori hun offentliggjorde resultater af sine naturvidenskabelige undersøgelser om farerne ved brug af kemiske pesticider. Rachel Carson tilskrives ofte æren for at have katalyseret den moderne miljøbevægelse med sit ønske om, at landbruget, industrien og regeringen skulle se naturen på en anderledes måde.

Silent Spring - Det tavse forår - er foråret uden fuglesang i et USA, hvor omfattende sprøjtning mod myg og andre insekter med vidundermidlet DDT også havde dræbt en masse andre dyr. Carson forklarede, hvordan det altid er de stærkeste insekter, der overlever, så der altid vil være behov for stærkere gifte, og at DDT - selvom der var svage koncentrationer i floder og jord - ophober pesticider sig gennem fødekæden - fra plankton til dyr og os.

Hendes budskab om at mennesker aldrig vil kunne opnå fuld kontrol med naturen, eller udrydde arter vi ikke kan lide, uden voldsomme sideeffekter, fik meget stor opmærksomhed i 60erne. Carson advokerede for en integreret naturforståelse med minimalt brug af kemikalier kombineret med biologiske og kulturelle kontrolforanstaltninger - og introducerede dermed økologi-begrebet i den almene debat.




En tegneserie om Rachel Carson kan læses her


Om miljøbevidsthed

Jakob Wolf, Københavns Universitet

Fænomenet miljøbevidsthed er af forholdsvis ny dato. Det er godt 30 år gammelt. Man kan sige, at Rachel Carsons bog, "Det tavse forår" fra 1960 introducerer miljøbevidstheden. Det er karakteristisk for Rachel Carson, at hun var naturvidenskabsmand, hun var biolog, og hendes bog er et naturvidenskabeligt værk. Den er en videnskabelig biologisk undersøgelse af sammenhængen mellem brugen af pesticider, især DDT, og fugles sterilitet. Men det er ligeså karakteristisk, at bogen indirekte retter en kritik mod den kun naturvidenskabelige, objektiverende indstilling til sit emne. Den formidler ikke kun videnskabelig indsigt, den formidler også den holdning, at ødelæggelsen af fuglene og deres sang er en etisk uhyrlighed. Over for truslen om at være årsag til et tavst forår, et forår uden fuglesang, bliver vi bevidste om vores etiske forhold til fuglene.

Ordet miljøbevidsthed er etisk ladet. Miljøbevidsthed betyder ikke blot at have viden om miljøet. Det betyder også, at vi har et etisk ansvar for miljøet. Og det er først og fremmest det, der har karakteriseret den økologiske bevidstgørelse, vi har været ude for de sidste 30 år. Også før den økologiske bevidstheds opkomst havde vi en enorm viden om naturen og miljøet. Der fandtes mange videnskaber, der lå inde med en meget omfattende viden om naturen. Alligevel havde vi ingen miljøbevidsthed. Den økologiske bevægelse er først og fremmest udtryk for et etisk-filosofisk bevidsthedsskred og ikke for en øget viden om naturen. Og dette bevidsthedsskred har at gøre med et opgør med det objektiverende syn på naturen.

Resten af artiklen kan læses på WebArchive.org


Bogen "Det tavse forår" har været udsolgt længe, men kan fortsat findes på bibliotekerne og, forhåbentlig også hos antikvarboghandlere.