Syge på tvangsarbejde
om behandlingen af førtidspensionsansøgere
Af Dr. Ellen Ryg Olsen



Forlag: Gyldendal 2005
Sider: 164
Omslag: Lise-Lotte Holmbäck
ISBN/EAN 8702041499 / 9788702041491

Gyldendal skrev:

Syge på tvangsarbejde er en debatbog, der belyser de sørgelige resultater af et statsligt og kommunalt pres for at spare på førtidspensionerne. En bog, der stiller spørgsmålet, om vi som samfund kan være bekendt kun at tillægge mennesker værdi ud fra deres arbejdsevne, bl.a. ved at tvinge syge, nedslidte og udstødte mennesker til at gennemføre uendelige arbejdsprøvninger. Bogen lander således midt i en igangværende debat om det stigende antal mennesker på overførselsindkomst og deres rettigheder og muligheder i dagens Danmark.

Fra bogens bagside:
Syge på tvangsarbejde er en debatbog, der belyser de sørgelige resultater af et statsligt og kommunalt pres for at spare på førtidspensionerne.

En bog der stiller spørgsmålet, om vi som samfund kan være bekendt kun at tillægge mennesker værdi ud fra deres arbejdsevne, bla. ved at tvinge syge, nedslidte og udstødte mennesker til at gennemføre uendelige arbejdsprøvninger.

Bogen fortæller om vidt forskellige skæbner - fra kontorchefen til den politiske flytning - der dog har det til fælles, at de er blevet behandlet uden anerkendelse af deres ret til at bede om hjælp. Deres værdighed er blevet krænket og deres lovsikrede rettigheder er ikke blevet anerkendt.
Det er klart, at det er hårdt og destruktivt for et menneske at blive behandlet uden anerkendelse og respekt, men behandlerne rammes også.

Ellen Ryg Olsen, Bedriftslæge og 12 års erfaring og tidligere lægekonsulent inden for systemet.

Arbejderen d. 15. november 2005

Syge på tvangsarbejde
De syge må kort sagt lære at klare sig selv. Foghs minimalstat er godt på vej. Hvis vi ikke besinder os

Folk, der allerede er invaliderede af sygdom, sendes ud i arbejdsprøvninger og revalideringsprojekter, som i nogle tilfælde er direkte livsfarlige. Alt sammen for at at undgå at til kende dem førtidspension.

Disse groteske forhold bliver taget under behandling i en ny bog, 'Syge på tvangsarbejde'. Bogen er skrevet af lægen Ellen Ryg, som kender systemet indefra. Hun vil med bogen 'provokere til en vis besindelse i systemet,' skriver hun i forordet. Hun anklager sagsbehandlerne i kommunen at lægge for meget under for sparekravet fra såvel den kommunale som den statslige forvaltning.

Men det vil være forkert at skyde på socialrådgiverne for at være dem, der slæber dødssyge og invalide igennem den ene arbejdsprøvning efter den anden. For det er velkendt, at en socialrådgiver ikke holder længe i jobbet, hvis der indstilles lidt 'for mange' til førtidspension. Og det kan godt være, at de oplever presset som at det kommer fra deres arbejdsgivere i forvaltningen. Men i sidste ende er ansvaret politisk.

Ansvaret ligger hos de folketingspolitikere, som i 1998 ændrede refusionsreglerne, så en kommune kan spare 5000 kroner om måneden ved at sætte en person på ledighedsydelse, og lade vedkommende vente på et fleksjob der aldrig kommer, i stedet for at til kende førtidspension. Og hos de politikere, som i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen i 2001 besluttede at folk, der er blevet kronisk syge, først og fremmest skal sendes i fleksjob - eller sættes på venteposition hertil - frem for at til kende dem førtidspension, hvis de selv ønsker det.

Begge reformer blev gennemført i Poul Nyrups regeringstid for at tage livtag med en stigningen i antallet af førtidspensionister. Og det uden smålig skelen til, at stigningen måske kunne have at gøre med et fysisk og psykisk invaliderende arbejdsmarked. Angiveligt for at tilskynde kommunerne til at sikre så mange som muligt en plads på arbejdsmarkedet.

Det lyder smukt. Men når man laver reglerne, så den økonomiske spekulation i dem er så profitabel, og hensynet til det enkelte menneske rangerer så lavt, er det direkte forbryderisk. Og det er en forbrydelse, som direkte opmuntres af staten. Hvorfor skulle Socialministeriet ellers udsende et notat til sagsbehandlerne om, at man skulle afbryde klienterne, hvis de begynder at tale om deres sygdom, og sige, at 'det må vi tale om på et andet tidspunkt'?

Efter at man nu har fået placeret titusinder i mere eller mindre frivillige fleksjob, og endnu flere på venteliste til et, er det nu en VC-regering, der er ved at forberede næste trin: Det er blevet for let at få et fleksjob, i stedet skal man tilbyde de syge et almindeligt deltidsjob, mener Claus Hjort Frederiksen. De syge må kort sagt lære at klare sig selv. Foghs minimalstat er godt på vej. Hvis vi ikke besinder os.

Kilde: Arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=29973 den 5. november 2005

Information.dk:

Opførsel
Udover den økonomiske spekulation og det lægefagligt problematiske, langer Ellen Ryg Olsen også ud efter hele omgangstonen i sagsbehandlingen:

"Det har været rystende at høre om, hvordan de bliver behandlet. Og her er hovedoverskriften, at de føler sig pisset på. Det er helt almindelige mennesker, der har gået ud af livets landevej, men som på et tidspunkt er blevet syge og beder om hjælp. Og der bliver de mødt med mistro, 'ja, ja, lad os nu lige se. Er du nu virkelig så syg?' Og det er virkelig sårende. Alle mennesker har lov til at gå på socialforvaltningen og bede om hjælp, hvis de mener, at de har behov for det. Det er ikke alle, der kan få det, men det skal man så forklare dem på en ordentlig måde. Men de skal ikke mødes med mistro og hån. Socialrådgiverne skal tage de folk alvorligt. De skal simpelthen opføre sig ordentligt," siger Ellen Ryg Olsen.

Kilde: Syge på tvangsarbejde