Endokrinologi af Klaus Johansen (bl.a. lavt stofskifte)

[Anisa]

Endokrinologi - basisbog
af Klaus Johansen

Pris: DKK 328,00
Levering: 1-4 hverdage
Bestilling: http://www.saxo.com/item/164428
Sideantal: 230
Indbinding: Hæftet
Forlag: Munksgaard Danmark
Udgivet: 13-06-2001
Udg./opl.: 3. udgave, 1. oplag
Sprog: Dansk
ISBN: 87-628-0227-5

I denne basisbog gennemgås en række hyppige sygdomme, der opstår, når der er ubalance i de endokrine organer. Blandt de mest udbredte sygdomme er diabetes og thyroidealidelserne. Bogen indeholder en gennemgang af de endokrine processer, og de enkelte organers anatomi og funktion beskrives. Der er lagt vægt på at beskrive såvel de kliniske karakteristika som diagnose og behandling af de enkelte sygdomme.

Bogen er logisk opbygget, nem at slå op i og med mange oversigter og instruktive illustrationer.

Bogen henvender sig specielt til sygeplejestuderende, men er af et sådant omfang, at den også kan anvendes i praktisk klinisk arbejde, ligesom de lægestuderende her kan få en grundig introduktion til specialet.

Jeg har set denne bog varmt anbefalet i tidsskrifter og på foraer hvor "medicinske" faggrupper færdes. Vi har skaffet bogen og inden længe kommer en anmeldelse her i tråden - en anmeldelse, til en forandring skrevet af en stofskiftesyg dvs. en "mislykket" patient, der ad denne vej forsøger at skaffe sig bedre viden om sygdommen, end speciallægerne i almindelighed er villige til at dele med deres patienter.

Det er en sandhed uden modifikationer, at når man lider under så diffus, "håbløs", "usynlig" og "utroværdig" sygdom, som stofskiftelidelsen normalt optræder i enhver patients liv - er oplysninger og objektive redegørelser om sygdommens egentlige karakter - guld værd!

Når man så, år efter år bliver udsat for speciallægerne, der hellere vil tyde laboratorieresultater end dykke ned i deres egen ekspertise (hvis de reelt har nogen) eller er villige til at forske videre i stoffet - for sine patienters skyld... ja, så har man kun valg mellem at lade sig selv visne hen og holde mund eller.... gå selv i gang med at udforske, hvad der måtte være af viden om sygdommen.

Og sålædes er der efterhånden flere stofskiftesyge, der har en viden om deres sygdom, der langt overstiger hvad de fleste, middelmodige spæciallæger kan præstere, for slet ikke at kunne sammenligne, hvad de alment praktiserende læger går og tror de kan .

Ærgerligt folkens! Var det ikke kineserne der sagde allerede for mere end 5.000 år siden.... noget i retning af, at en læges uddannelse er aldrig fuldbragt og jo mere en læge lærer - desto mere er der endnu at lære. Min egen tilføjelse lyder sålædes: Kære læge. Sålænge du ikke kan finde ud af at lytte til dine patienter; sålænge du ikke har den fulde tillid til dine patienters udsagn; sålænge du ikke værdsætter dine patienters overlevelsesvilje; sålænge du finder dine patienter utålelige, kværulerende eller besværlige - sålænge kan du ikke kalde dig læge og uanset hvor mange år du ellers havde brugt på at samle på den viden, du nu så nødigt anvender til dine patienters bedste - er du blot en "tabellæser" og "receptudskriver" - og som sådan, er du mere til skade for dine patienter end du er til gavn...... For havde du ikke været der og dine patienter kom til en anden, bedre læge - havde de nok blevet meget bedre hjulpet, uden at havde lidt under tabet af liv og trivsel for sig selv og deres familier - gennem mange, mange år - du havde spildt på deres vegne.

Hormonsygdomme med oprindelse i hormon-mangel er på en gang, både nemmeste og sværeste at behandle....

...nemmeste - fordi altid findes en "nøgle" til helbredelsen i form af det manglende hormon; sværeste - fordi ved udelukkende at støtte sig til laboratorieprøver og konsekvent at nægte at lytte til de syge - finder man ganske enkelt ikke denne "nøgle".... om man så havde den dinglende foran næsen til evig tid.

Lad os nu se, om Klaus Johansen, speciallæge i endokrinologi, overlæge, dr. med. havde lyttet til patienterne, mens han skrev basisbogen i "Endokrinologi".... I mellemtiden kan vi læse, hvad han skriver om Lavt stofskifte på www.sundhed.dk

For lavt stofskifte (Myksødem)

Kroppens stofskifte reguleres af stofskiftehormonerne thyroxin og trijodthyronin, der dannes i skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea). Stofskiftehormonerne er jodholdige. Hvis der dannes for få hormoner i kirtlen, falder stofskiftet. Det betyder, at kroppens funktioner foregår langsommere.
Skjoldbruskkirtlens funktion reguleres af et hormon fra hypofysen (kirtel i hjernen). Hormonet hedder thyroidea-stimulerende hormon og forkortes TSH. Dette hormon bringes via blodet til skjoldbruskkirtlen, hvor det binder sig til og stimulerer de celler, der danner stofskiftehormonerne. Når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon falder, søger hypofysen at få gang i skjoldbruskkirtlen ved at øge dannelsen af TSH og hermed stimuleringen af skjoldbruskkirtlen.

Hyppighed
Her i landet konstaterer man ca. 2000 nye tilfælde af for lavt stofskifte om året. For lavt stofskifte kan forekomme hos begge køn og i alle aldre, men især ældre kvinder rammes af sygdommen. Man regner med, at 2 % af ældre kvinder har for lavt stofskifte.

Der findes en medfødt form for lavt stofskifte (kretinisme). Den forekommer ved ca. 1 ud af 4000 fødsler og kan bl.a. føre til evnesvaghed. Alle nyfødte får derfor taget en blodprøve i 5. levedøgn, så man kan stille diagnosen så tidligt som muligt og få begyndt behandlingen, inden der opstår skade på den nyfødte.

Årsag
Den hyppigste årsag til for lavt stofskifte er en autoimmun betændelsestilstand, der ødelægger skjoldbruskkirtlens hormonproduktion. Autoimmun betyder, at kroppen reagerer mod sit eget væv. Tilstanden kan enten medføre, at skjoldbruskkirtlen bliver mindre, bliver forstørret (Hashimotos sygdom) eller forbliver uændret. Ved lavt stofskifte pga. en autoimmun betændelsestilstand er der forhøjet indhold af autoantistof i blodet.

Andre årsager
* Man kan også udvikle for lavt stofskifte efter operation af skjoldbruskkirtlen eller efter behandling af for højt stofskifte med radioaktivt jod. Efter 10 år vil 20-30 % have udviklet lavt stofskifte efter kirurgi og over 50 % efter radioaktiv jodbehandling af diffus struma med for højt stofskifte.

* Sygdomme i hypofysen med beskadigelse af de celler, der danner TSH, kan medføre for lavt stofskifte.

* De lægemidler, der anvendes til behandling af for højt stofskifte, kan, når de gives i for høj dosis, fremkalde lavt stofskifte, som normaliseres igen ved nedsættelse af dosis.

* Litium er et middel mod depression. Det kan udløse for lavt stofskifte. Det samme gælder Amiodaron, som anvendes til behandling af forstyrrelser i hjerterytmen.

* Indtagelse af kosttilskud eller naturlægemidler med højt jodindhold kan give lavt stofskifte, men i Danmark er det mere almindeligt, at høj jodindtagelse medfører for højt stofskifte.

* 2 til 5 % af alle kvinder kan udvikle for lavt stofskifte efter en fødsel. Som regel er det forbigående. Symptomerne bliver ofte fejltolket som udmattelse på grund af fødsel og amning.

Symptomer
Sygdommen begynder som regel snigende, og der går ofte lang tid inden man erkender, at man er syg, og der kan gå lang tid inden diagnosen stilles. Når alle kroppens funktioner bliver langsommere, kan man få symptomer fra mange forskellige organer. Symptomerne er stort set de modsatte af dem, man ser ved forhøjet stofskifte.

De mest fremherskende symptomer er imidlertid, at:
* Man føler sig kuldskær og foretrækker at gå med overtøj om sommeren, hvor andre går i sommertøj.

* Man tager på i vægt, fordi kroppen bruger mindre energi og har brug for færre kalorier. Hvis man derfor spiser det, man er vant til, øges vægten.

* Tarmfunktionen bliver langsom, og man får "hård mave".

* Man føler sig meget træt og kan sove hele tiden. Så snart man sætter sig ned, kan man falde i søvn.

* Man får et søvnigt udseende med poser under øjnene, rynker i panden og ens hår bliver tyndt. Stemmen bliver hæs.

* Hukommelsen og humøret bliver dårligt, og ens bevægelser og tale foregår langsomt.

* Huden bliver gulligbleg, tør og grov.

* Man bliver øm og stiv i leddene.

* Man kan udvikle blodmangel. Menstruationerne bliver sparsomme eller ophører.

Faresignaler
Da sygdommen ofte forekommer hos ældre mennesker, skal man være opmærksom på ikke at tilskrive symptomerne almindelig alderdomssvækkelse. Ellers risikerer man, at ældre med for lavt stofskifte ender på plejehjem i stedet for at få behandling for det lave stofskifte. Alle, man mistænker for demens, bør undersøges for, om de har for lavt stofskifte.

Hvad kan man selv gøre?
Hvis man tidligere har fået foretaget operation eller har fået radioaktivt jod pga. for højt stofskifte, skal man regelmæssigt hvert halve til hele år have kontrolleret, om man har udviklet for lavt stofskifte. Ens læge bør informere én om hvilke symptomer, man særlig skal være opmærksom på.

Undersøgelse
Diagnosen stilles på symptomerne og på undersøgelse af indholdet af TSH i blodet. Hvis TSH er forhøjet, måles også thyroxin og trijodthyronin i blodet.

Ved for lavt stofskifte pga. sygdom i skjoldbruskkirtlen vil der være lavt indhold af thyroxin og trijodthyronin i blodet og højt indhold af TSH, idet hypofysen forgæves vil søge at øge funktionen af skjoldbruskkirtlen. Hvis det lave stofskifte derimod skyldes hypofyselidelse, vil TSH også være lavt i blodet.

En måling af autoantistoffer i blodet kan bruges til at adskille de former for "for lavt stofskifte", der skyldes autoimmun betændelsestilstand, fra de andre former for "for lavt stofskifte". Der er som regel ikke behov for ultralydsundersøgelse eller skintigrafi af skjoldbruskkirtlen, som der er ved for højt stofskifte.

Undertiden finder lægen et let forhøjet TSH i blodet, men thyroxin og trijodthyronin er normale. Dvs. at stofskiftet er normalt symptomerne, der foranledigede undersøgelsen, ikke kan forklares ud fra lavt stofskifte. Symptomerne kan være den spæde begyndelse til for lavt stofskifte. Tilstanden kræver regelmæssig kontrol og kun behandling, hvis TSH er over en vis grænse, og der samtidig er autoantistoffer i blodet.

Forløb
Når den rette behandling med stofskiftehormon sættes i gang, bliver man atter lige så rask og frisk som før sygdommen satte ind, forudsat at man overholder behandlingen.
Det tager dog et par måneder, inden man mærker den fulde virkning af behandlingen.

Behandling
Behandlingen er enkel, da den består i at givetabletter med skjoldbruskkirtelhormon.Der er ingen bivirkninger ved behandlingen, da man tilfører et hormon (thyroxin), som normalt findes i kroppen. Thyroxin bliver i kroppen omdannet til trijodthyronin, som er det mest aktive af de to stofskiftehormoner.

Man begynder behandlingen med en lav dosis og øger så dosis, indtil indholdet af stofskiftehormon er normalt i blodet. Især hos ældre mennesker med hjertesygdom begynder man med meget lave doser af thyroxin. Behandlingen skal gives resten af livet. I tilfælde af forbigående lavt stofskifte, som fx efter en fødsel, kan behandlingen ophøre, når stofskiftet igen bliver normalt.

Hvis der er mistanke om, at det lave stofskifte skyldes en hypofyselidelse med nedsat TSH, skal ens hypofyse (kirtel i hjernen) undersøges for mangel på andre hypofysehormoner, før man starter på behandling med thyroxin.

Gravide med lavt stofskifte bør hver 6. til 8. uge have deres TSH undersøgt, da behovet for thyroxin ofte øges til det dobbelte under graviditet. Efter fødslen kan thyroxindosis nedsættes i 2. til 3. måned efter fødslen. Behandling med thyroxin er helt uskadelig for mor og barn under graviditet og amning.

Link til artiklen

Af samme forfatter atikel om "For højt stofskifte (Thyrotoksikose)" klik HER:

[Anisa]

Hvis man tidligere har fået foretaget operation eller har fået radioaktivt jod pga. for højt stofskifte, skal man regelmæssigt hvert halve til hele år have kontrolleret, om man har udviklet for lavt stofskifte. Ens læge bør informere én om hvilke symptomer, man særlig skal være opmærksom på.

Hmm... det lyder vældig godt.... lige bortset fra, at jeg personligt fik stukket en recept på Eltroxin i hånden dengang i 1978 med besked om, at de 100 mcq skulle jeg indtage resten af livet, hvilket jeg så også fortsat gør.... Der er ikke en sjæl der bekymrer sig om halvårlige målinger og kun når jeg kravler på mine grædende knæ, får jeg allernødigst en rekvisition til blodprøvetagning.... en gang hvert.... 5. 6. år måske... Og hver gang får jeg at vide, at mine tal ligger nederst i normen ergo: er jeg rask som en havørn, selv om hele mit liv siden operationen i 1978 har været en lang Golgota-vandring....

Behandlingen er enkel, da den består i at givetabletter med skjoldbruskkirtelhormon.Der er ingen bivirkninger ved behandlingen, da man tilfører et hormon (thyroxin), som normalt findes i kroppen. Thyroxin bliver i kroppen omdannet til trijodthyronin, som er det mest aktive af de to stofskiftehormoner.

Først fornyligt havde jeg opdaget på egen hånd, at en del patienter der modtager supplerende behandling med Tyroxin (T4) faktisk ikke kan omdanne denne til Trijodthyronin (T3) i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de bliver ved med at lide under et lavt stofskifte uden at dette kan bekræftes af blodprøveresultater.... Og sålædes går tusinde af patienter - raske på papiret, syge i virkeligheden....

Hmm... hvor "rask" kan man egentlig være, når det tilførte hormon T4 Tyroxin - rent faktisk slet ikke eller for ringe omdannes til T3 "som er det mest aktive af de to stofskiftehormoner".... ?

Men lad os nu ikke tage sørgerne på forskud. Lad os se, hvad Klaus Johansen rent faktisk skriver om denne side af problemet i sin bog.... hvis han i det hele taget skriver noget som helst om netop dette.... Bogen er blevet afsendt fra saxo.com i dag. Det tager nogen tid at studere "thyreoid-kapitlerne" og når jeg er nået så langt..... følger fortsættelsen....