Hvis velsignelse.... de nye fattige lande i EU?

[Anina W.]

"Et sideskud" af: https://www.overgangsalderen.dk/kvin...pic.php?t=3004

Du har nemlig helt ret, Sisse! Sådan har mine tanker også været helt fra 1972, hvor vi stemte os ind i EF!

Vi ved jo alle, hvordan standarden dengang var i fx Portugal og Italien, og for at alle kunne få samme levestandard, skulle nogle jo have og andre skulle der tages fra - logik for perlehøns!

Nu har vi så fået alle østlandende ind - lande, hvor der igen er et godt stykke vej op til vores meget forringede velfærd. Nu skal vi så igen "dele ud", så vi over en årrække bliver "ens". Så er der - igen - kun os til at betale gildet! Og det fortsætter åbenbart. Jeg har - og har altid haft - svært ved at finde fordelen ved deb form for "stordrift"!

Harmonisering kalder de det - politikerne glemmer bare at harmonisere til vores fordel. Her tænker jeg på bilpriser, moms og den slags!

Hej Anne

Hmm.... jeg tror faktisk, at de sidste "indlemmelser" er ikke så omkostningstunge, som det var da de oprindelige lande indgåede stiftelsesaftaler..... Man har vist nok gjort indmeldelsen i EU afhængig af en del overgangordninger, hvilket gør disse landers indtræden en del "billigere" end nogle af de "gamle" lande fortsat er. Mig bekendt "koster" Italien, Grækenland, Spanien, Irland og Portugal mange flere tilskudseuro end de "nye" tilsammen.

Der er i alt 456.448.500 indbyggere i EU i dag og i denne sammenhæng den danske befolkning på 5.397.600 indbyggere er til at overse. Vi betaler nok mere til Storbritanniens "rabat" end til de "nye" lande....

Man bør nok heller ikke overse, at de nye landes egen politiske omvæltning i havfemserne - skubbede deres egne befolkninger, den almindelige indbygger - ned i en fattigdom, der ikke fandtes mage til siden før Anden Verdenskrig og hvis vi taler om velfærdsforringelser - er det vand i sammenligning med, hvad disse almindelige mennesker måtte afgive både i anledning af et systemskifte og deres indmeldelse i EU, der af deres inderigspolitik er blevet (mis)brugt til yderligere at "rense ud" i sociale forhold, så de netop på sigt kom til at ligne Vestens.

Dette betyder, at i første omgang gratis sundhespleje, gratis undervisning, billige og momsfrie fødevarepriser, billige huslejer, billig transport, tryghed i ansættelsen samt de sociale pensioner (almindelig socialhjælp var stort set et ukendt fænomen) er blevet afløst af de såkaldte "friemarkeds mekanismer" med minimale, nærmest for syns skyld "kompensationer" og med den effekt, at 3/5 dele af befolkningerne i dag lever meget tæt på under fattigdomsgrænserne uanset hvad de pæne statistikker ellers pladderer for, for at fremme div. politiske tiltag hen imod det - vi allerede er ved at opleve også her landet..... dem der har nok, får endnu mere, mens kø til Frælsens Hær o.a. bliver længere og længere år for år.

Hvis man måler en bestemt befolknings trivsel og velfærd i, bare for at tage et eksempel.... hvordan de gamle har det.... så har de det sådan, f.eks. i Polen - at flere gamle begår selvmord hver eneste uge, da deres midler ellers kun er nok til at overleve 1,5 - 2,5 uger per måned. Resten af tiden skal de gennemvegetere i sult, kulde og uden den nødvendige medicin. Hvor mange dør som følge af manglende medicinsk behandling har ingen, selvfølgelig, et tal på....

Man skal heller ikke glemme, at f.eks. Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn har været også før systemskiftet - de "rigeste" i Østblokken.... Så hvis man vil prøve at bedømme de faktiske tilstande i de øvrige "nye" medlemslande.... de tidligere USSR-republiker - ja, så tør jeg ikke engang at gætte mig til, hvor horribelt må disse befolkninger i dag vegetere.... alene den trafik af kvinder og børn til salg i Vesten, Fjernøsten og Mellemøsten.... taler for sig selv.

Hmmm.... så det er altså svært at forholde sig enkelt og entydigt til det hele - mener jeg. Og jeg har selv meget svært ved at se EU`s velsignelser i de "nye" lande.... med et indre billede af en firsårig, der roligt venter på togskinnerne på at blive splattet eller en halvfemsårig, der langsomt begiver sig ud i frosten, for ikke at vende tilbage til det, næsten lige så kolde hjem hun forlader for stedse. Eller dem, der dør af manglende behandling for selv ganske almindelige sygdomme, eller de overfyldte børnehjem med børn, der rykker frem og tilbage i dagevis, til de bliver uigenkaldeligt sindsyge.... og meget mere i den dur - systemskiftet og det forcerede EU-medlemskab har været med til at skabe for menige indbyggere i disse "nye" lande.

Ja, det er sørme en nød at knække..... Ikke kun at have en mening, men mest hvor egentligt man skal pege for at finde de rigtige syndere.... der leger med politik og menneskeliv uden at sørge for, at de rette betingelser er tilstede først.... Dette kalder jeg den maskuline forbandelse og resultat af, at det køn der ikke egner sig til at "tage vare på....", "omsorg" og "ære for livet" får magten til at skalte og valte med menneskeliv for individuelt og køns-fælles at puste sig op og sætte sit eget spor i de historiske forløb....

Man siger, at de "nye" lande har gennemgået en "revolution uden blodtab". Jeg siger, at dette er en forbandet sludder - for denne revolution har kostet og fortsat koster menneskeliv i hobetal.... Revolutionen er overstået, men der fødes fortsat små mennesker med garanteret udsigt til at lade livet i utide som følge af sult, sygdom og kulde. Hurrah squ for patriarkatet siger jeg bare....

[Anina W.]

Gode links til Danmark og EU i tal og statistik:

www.statistikbanken.dk

www.eu-oplysningen.dk

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/tal/

[admin]

Flyttet fra en "forkert" tråd https://www.overgangsalderen.dk/kvin...pic.php?t=3004 (undskyld Anne )

Jeg ved godt, at forholdene i østlandene for mange mennesker er horrible - meget værre end før. Tidligere var alle mennesker jo garanteret arbejde, bolig og mad. Jeg har fulgt udviklingen på nærmeste hold i Rusland gennem de sidste 10 år.

Svetlanas far havde en god stilling i den offentlige forvaltning, med alle de priveligier, der fulgte med!

Stillingen har han heldigvis stadig, men i mange år måtte hendes familie alligevel overleve ved hjælp af kolonihaven, hvor de kunne dyrke deres egne grøntsager. Først de seneste par år er det begyndt at gå fremad igen. Der er bestemt ikke noget at sige til, at mange ældre ønsker kommunismen tilbage med den tryghed, det gav.

Jeg ved godt, at EU-medlemslandene ikke er skyld i den forringede velfærd - og DK bliver jo selv overdænget med diverse tilskud af den ene og den anden slags. Det er mere den ulige fordeling, der bliver mere og mere ulige, jeg er så harm over. Jeg afgiver gerne noget af min velfærd, såfremt den går til de mennesker, der har behov, således at de kan komme op det niveau, vi trods alt har i dag. Det er bare ikke der, pengene går hen!

Mænd burde fratages retten til at bestemme over andre mennesker! Deri er vi helt enige. Det bliver desværre nok ikke i vores levetid, men vi kan jo håbe på, at flere og flere kvinder går ind i politik. Så må vi også håbe, de bevarer de kvindelige værdier. Når man ser på magtfulde kvinder som Madelaine Allbright eller Codoleeza Rice, er det jo ikke lige kvindelighed og empati, der kendetegner dem.

[Anina W.]

Jeg afgiver gerne noget af min velfærd, såfremt den går til de mennesker, der har behov, således at de kan komme op det niveau, vi trods alt har i dag. Det er bare ikke der, pengene går hen!

Jeps Anne
Jeg er meget enig.... men da jeg læste i den anden tråd.... gik det op for mig, ikke mindst i anledning af de hundreder af andre tanker jeg ellers gjorde mig i tidens løb, at vi ved så pokkers lidt om, hvad der virkelig foregår udenfor vores egen andegård, for medierne formidler kun hvad der passer til det oficielle billede af Europa og verden som helhed....

Prøver man at tage fat i de åbenlyse uretfærdigheder - bliver man af de etablerede skældt ud for at være "romantiske græsrødder" eller "naive idealister" eller "pladderhumanister" - eller "værst af alt!!": "venstreorienterede" - alt sammen for at lukke munden på alle dem, der ikke støtter op om det, der indtil videre "en-gang-for-alle" er vedtaget som værende den "rigtige politik". Og så er det, at man får lyst til lige at blande lidt facts ind i dette lyserøde billede af velfærd og blændende udsigter for alle dem, der i forvejen har overlevelsesevnen i behold, som regel betalt i rede valuta af alle de små og "ugyldige" på bunden af alle samfund her og der....

For mit eget vedkommende kan jeg afsløre, at jeg er så konsekvent liberalt orienteret, at jeg lever helt uden nogen som helst samfundsfinansierede ordninger.... meeeen... denne liberale indstilling, specielt på det kollektive plan ophører hvor den sociale bevisthed begynder. Dvs jeg så jeg helst netop alle mine mange skattekroner anvendt på det, der burde være ethvert samfunds fornemste opgave.... på kort og langt sigt at tage vare på alle borgere, der af den ene eller den anden årsag har behov for hjælp og støtte - istedet for at lege stormagt ude i verden og spilde folkets midler på de individuelle og kollektive politske egotrip! Punktum!

Personligt går jeg fuldt og fast ind for den private ejendomsret. Derom ingen tvivl. Hvor der derimod eksisterer en afvigelse mellem min opfattelse af den private ejendomsret og andres opfattelser af samme er det punkt, hvor vi alle, rig som fattig bliver mætte. At samle gods og penge til hundreder af liv (det ene = jordiske liv) ved at gøre andres liv trænge og svære er i min optik ikke alene "bare" uforståeligt, men u-e-t-i-s-k og rangerende på linie med o-v-e-r-g-r-e-b ..... Hvorfor? Fordi rig som endnu rigere..... v-i k-a-n i-k-k-e t-a-g-e d-e-t m-e-d o-s !! Den dag vi tager herfra er vi alle lige nøgne og lige bange og lige forsvarløse..... Forskellen ligger i om vi har bidraget eller bare raget.

[Anina W.]

Hmm... det svenske Internet vrimler med "kvindestof".... hos os er det enten "dødt" akademisk eller intet.... o.k. - næsten intet...

"Kvinnor, fattigdom och det nya Europa - har vi förstått de verkliga problemen?"

Behöver en kvinna bara ha ett arbete för att inte vara fattig?
Ger anställning och socialt stöd kvinnor tillräckligt skydd mot den ensamhet eller sårbarhet som leder till okunnighet? Arbetslöshet påverkar alla medborgare.

I de länder i det tidigare Sovjetunionen som nyligen återförenats inom Europeiska unionen tillhandahöll å andra sidan statsägda företag utöver månadslönen även hälsovård, barntillsyn, utbildning, bostad, värme, elektricitet, vatten och telefon utan eller mot mycket låg avgift.

Det är därför tydligt att kvinnors fattigdom inte bör ses enbart i ekonomiska och monetära termer. Det är sant att arbete gör individen delaktig i ett kollektiv. Erfarenheten visar dock att detta inte räcker för att man ska bli en medborgare. Familjer och enskilda som lever i fattigdom vittnar om att arbete är mycket mer än en inkomstkälla.

Hur kan vi börja främja ett nära partnerskap med de fattigaste kvinnorna och familjerna, de verkliga experterna i kampen mot fattigdom, för att bekämpa extrem fattigdom effektivt och övervinna socialt utanförskap? Det är dock inte möjligt att ta itu med kvinnors fattigdom och samtidigt bortse från männens roll.

Sociologiska studier visar att männen drabbas lika hårt av fattigdom och socialt utanförskap, medan ingen särskild uppmärksamhet ägnas åt dem på grund av kön i de nationella handlingsplanerna för sysselsättning och social integration. För att få bukt med fattigdomen i dess helhet måste alla faktorer beaktas. Därför kan en rättvis plan för att effektivt ta itu med fattigdomen i Europa inte enbart vara riktad till kvinnor. Har vi inte strävat mot en effektiv offentlig politik som står nära medborgarna?

När man söker lösningar kan det vara lämpligt att behandla genderaspekten som en förklarande paradigm. Om fattigdom i högre grad påverkar kvinnor är de också de första att försvara dem som omger dem från fattigdom och socialt utanförskap.

Kvinnor, som kontakt- och fredsskapare, är pionjärer också när det gäller att se till att mänskliga rättigheter och värdighet för alla respekteras. Därför kan kvinnor, särskilt yngre, verka fritt och självständigt, en möjlighet som bör utnyttjas, inte endast i huvudstäderna eller i de blomstrande regionerna i EU utan också i medlemsstaternas mindre utvecklade regioner.

Det är därför jag ser det som värdefullt att vidga begreppet Stabilitetspakten. Vi känner till denna term som lånats från den ekonomiska sektorn. Jag vill se en annan stabilitetspakt, som leder till större självförtroende och respekt för värdigheten hos de män och kvinnor som är utestängda, i vissa fall långsiktigt, från arbetsmarknaden och samhället: en medborgarnas stabilitetspakt som främjar ett engagemang för vilket de mest missgynnade medborgarna skulle vara den verkliga drivkraften och verkliga partner.

Detta är en sann utmaning för medborgare och representanter för offentliga myndigheter. För att uppnå ett verkligt partnerskap måste de fattigaste kvinnorna engageras direkt i de politiska beslutsprocesser som berör dem och deras familjer. Genom att träffa och tala med de fattigaste familjerna kan valda ombud och tjänstemän förstå denna erfarenhet av fattigdom, som går utöver enbart rättsliga eller ekonomiska angelägenheter.

På denna punkt är det därför viktigt att understryka att kvinnor som lever i extrem fattigdom bör ta upp sin roll och sitt ansvar, bland annat som mödrar, liksom alla andra kvinnor. De upplever samma glädjestunder, har samma förhoppningar och känner samma farhågor och tvivel, fast under svårare omständigheter än flertalet kvinnor.

De fattigaste kvinnorna bör vara privilegierade partner, och man bör lyssna på deras åsikter när man utformar, genomför och utvärderar jämställdhetspolitik. Om man erkänner kvinnornas speciella egenskaper, deras sätt att vara och nyskapa, stimuleras framväxten av rollmodeller vars egenskaper vi inte kan känna till på förhand men som skulle ge andra möjligheter till en meningsfullare tillvaro.

Dr Anna Záborská, ledamot av Europaparlamentet (Slovakien) och ordförande i dess Kommitté för kvinnors rättigheter och jämställdhet.

http://www.eu-debatt.nu/extra/news/?...d=1926&theme=5