Kvinder i Krise

Anina W.

Administrator

Bemærk, at dette emne er opdateret ved at alle links, der i mellemtiden (11 år) forsvandt fra Nettet, er nu udskiftet med links til Web.Archive.org, hvor indholdet er arkiveret og fortsat kan læses, læres af. Bemærk venligst, at lige som de arkiverede sider ikke var mobilvenlige dengang, er de heller ikke mobilvenlige nu, og kan derfor bedst læses på tablets eller stationære PC'er.



Hjemmesiden for voldsramte kvinder findes på adressen: http://web.archive.org/web/20060427125541/http://www.kvinderikrise.dk/

Kvinder i Krise

omhandler vold mod kvinder i ægteskaber og parforhold, hvor magtbalancen parterne imellem er så skæv, at den ene part kan karakteriseres som voldelig og den anden som voldsramt.


Kvinder i Krise henvender sig til alle voldsramte kvinder, både nuværende og tidligere voldsramte, til kvinder, der ønsker at udelukke, at deres forhold er voldeligt, og til enhver, der ønsker mere information om partnervold.

Kvinder i Krise henvender sig derimod ikke til børn. Hvis du er under 18 år, anbefaler Kvinder i Krise, at du kontakter Familievold.dk - Foreningen for børn i voldsramte familier på telefon 20 67 05 06. (Edit: bemærk, at henvisningen er over 11 år gammel, og ikke længere aktuel. Emnet opdateres snarest med aktuelle kontaktoplysninger til netsteder, der yder hjælp til voldsramte børn og unge/red.)

Jeg er da ikke voldsramt!!

De fleste voldsramte kvinder har blankt afvist enhver tanke om, at de er voldsramte. De føler sig ganske enkelt ikke voldsramte, og de er ikke i stand til at identificere sig med det billede, de har af en voldsramt kvinde. Selv når andre direkte konfronterer dem med, at de ér voldsramte, kan det vare længe, både måneder og år, inden den voldsramte kvinde selv når til samme erkendelse.

Der hersker i reglen ikke helt samme tvivl om, hvad der kan karakteriseres som fysisk vold. Anderledes svært er det, når volden er af psykisk og verbal karakter. Det kan være vanskeligt at acceptere og forstå, at ord og adfærd kan være voldelige, når de ikke ledsages af fysisk vold i form af slag. Ikke sjældent forveksles psykisk vold med helt andre problemstillinger i forholdet og skaber grobund for megen forvirring hos både den voldsramte og omgivelserne.

Mange kvinder i psykisk voldelige forhold har ikke den fjerneste mistanke om, at de bliver udsat for vold. Ofte har de en nagende fornemmelse af, at noget er helt galt i forholdet, men kun de færreste tænker i retning af psykisk voldelige overgreb. I reglen vil en voldsramt kvinde ikke se sig selv som voldsramt og derfor blankt afvise, at hun er det. Erkendelsen kan tage lang tid og være yderst smertefuld. Voldsramte kvinder har ofte en tro på, at det (i høj grad) er dem selv, der er noget galt med og bruger forgæves år af deres liv på at forsøge at forklare sig, at undskylde sig, og på at forsøge at trænge igennem til deres partnere for at få forholdet til at fungere. Mange retter blikket mod almindelige løsninger på almindelige problemer i parforholdet og tror, at parterapi kan være en løsning. Ikke sjældent vil parterapi være nyttesløs, med mindre terapeuten har erfaring med dynamikken og psykologien i voldelige forhold.

I voldelige forhold vil man ofte have indtryk af, at der er noget grundlæggende galt med kommunikationen til partneren. Det falder derfor naturligt at forsøge at bedre kommunikationen, men problemerne forbliver uforandrede uanset, hvilke kommunikationsstrategier man forsøger at tage i anvendelse. Problemet i voldelige forhold ligger ikke i kommunikation, problemets kerne er volden, og den dårlige kommunikation er blot ét af mange symptomer.

Artiklerne på Kvinder i Krise beskæftiger sig primært med psykisk vold. Psykisk vold er den voldsform indenfor partnervold, der er sværest at gennemskue, og den psykiske vold er altid forløber for fysisk vold. Enhver voldsramt kvinde har således oplevet psykisk vold, mens ikke alle voldsramte kvinder har oplevet den fysiske vold.

Læs meget mere på Kvinderikrise.dk - et netsted som dette bør og skal støttes. Koste hvad det koste vil.
 
Last edited:
Hjemmesiden for voldsramte kvinder findes på adressen: http://web.archive.org/web/20060427125541/http://www.kvinderikrise.dk/

Læs meget mere på Kvinderikrise.dk - et netsted som dette bør og skal støttes. Koste hvad det koste vil.

Alle links i denne tråd er (også) "døde"! Det er som om alt relaterende til "vold-mod-kvinder" er pist væk fra nettet. Gid også volden mod kvinder var det, så var der jo ikke noget problem, vel? Men så heldige er vi ikke. Det er kun refugium-netstederne for voldsramte kvinder, som er væk. Selve kvindevold fortsætter uforandret... #-o

Der er sådan noget jeg bare HADER! At dette (og andre) netsteder var fyldt til randen med info og personlige beretninger, der ville være en uudtømmelig skat for andre og nye voldsofre, som jo hver dag kommer nye til, men hjemmesiderne er nedtaget. AF HVEM? Og med hvilken ret tillader "man" sig at fjerne den måske eneste personlig dokumentation på skyggesiden af et kvindeliv - gældende for os her i landet og for dem, som kommer efter os - og vil lide i tavshed, i en (falsk) forvisning om, at de nok er enten alene om det eller værre: selv ude om det.​
 
Alle links i denne tråd er (også) "døde"! Det er som om alt relaterende til "vold-mod-kvinder" er pist væk fra nettet.

Hvis man går ind på www.archive.org finder man flere gamle versioner af kvinderikrise.dk, deriblandt også deres kontaktoplysninger.

http://web.archive.org/web/20060503044716/www.kvinderikrise.dk/kontakt.htm

Her finder man et telefonnummer 70 20 30 82 der ejes af:

Lokk Sekretariat Landsorg. af Kvindekrisecentre
Kampmannsgade 4 1604 København V

Hvor LOKK står for Landsorganisationen af KvindeKrisecentre.

Se mere her: http://kvindehjemmet.dk/om-kvindehjemmet/ og http://www.lokk.dk/
 
Alle links i denne tråd er (også) "døde"! Det er som om alt relaterende til "vold-mod-kvinder" er pist væk fra nettet. Gid også volden mod kvinder var det, så var der jo ikke noget problem, vel? Men så heldige er vi ikke. Det er kun refugium-netstederne for voldsramte kvinder, som er væk. Selve kvindevold fortsætter uforandret... #-o

Der er sådan noget jeg bare HADER! At dette (og andre) netsteder var fyldt til randen med info og personlige beretninger, der ville være en uudtømmelig skat for andre og nye voldsofre, som jo hver dag kommer nye til.... Men hjemmesiderne er nedtaget. AF HVEM? Og med hvilken ret tillader "man" sig at fjerne den måske eneste personlig dokumentation på skyggesiden af et kvindeliv - gældende for os her i landet og for dem, som kommer efter os - og vil lide i tavshed, i en (falsk) forvisning om, at de nok er enten alene om det eller værre: selv ude om det.

Tilbagemelding modtaget fra Nete Sølvssøe d. 27. oktober 2009:

At få hjælp - eller et ulønnet job - for at komme fri af partnervolden

Det gode hedengangne "Kvinder i Krise"-site var et privat site. Startet af een kvinde, drevet af samme. Non-profit og ulønnet arbejde. Ingen tilskud, ingen hjælp, kun hendes indsats.

Hvorfor jeg nævner det? Fordi, som så mange steder i DK, hvor partnervoldsramte kvinder har brug for støtte, er det arbejde på FRIVILLIG BASIS (ulønnet, og oveni hvad man ellers har af forpligtelser i hverdagen).

Netværk for Voldsramte Kvinder, som i slutningen af 2003 blev sat i verden af Socialministeriets Ligestillingsafdeling, som "projekt" under VFC (Videns og Formidlingscentret for Socialt Udsatte), blev også kørt af frivillige.

De frivillige - kvinder, partnervoldsramte - var de som havde behov for hjælp... Dvs. at ministeriet, i stedet for at komme med en regulær hjælp til de partnervoldsramte kvinder, krævede af samme kvinder, at for at få hjælpen (midlerne til drift af organisationen), måtte vi selv opbygge og drive hjælpeorganisationen...

Altså at vi skulle arbejde gratis med at opbygge og drive en kompleks, landsdækkende organisation - OVENI hvad vi stod med af problemer med at komme fri af partnervolden/ efterbearbejde den, - altså hele den hverdag man har som partnervoldsramt. Mange stod også med retssager, børneproblemstillinger, boligforhold, behandlinger osv.

Det bør rejses et stort rungende spørgsmål i hele det politiske Danmark: "Er det sundt og rimeligt, at kræve ulønnet arbejde som "indsats" af nødstedte for at de kan få den hjælp de beder om?"

Hvad var så Ministeriets logik i at sætte mennesker med behov for støtte til at arbejde ulønnet med den store opgave? Den logik tog det Netværkets bestyrelse et par år at finde. Det viste sig, at der lå en antagelse fra projektopstarternes side, dvs. fra Ligestillingsafdelingens og VFCs side. Antagelsen var:

"At kvinder der er ramt af partnervold, "trænger til at lære at tage ansvar og handle selv". En såre patroniserende, og værre endnu, fejlagtig, slutning fra ministeriets og VFCs side.

I praksis betød det, at man fra ministeriet og VFC's side manipulerede de kvinder der henvendte sig for hjælp: Al "hjælp" blev tildelt ud fra denne skjulte dagsorden for Netværket: "at kvinderne skulle lære ...", under dække af at det var en støtteorganisation, og ikke et projekt til at lære partnervoldsramte kvinder at handle selv. Lidt tydeligere sagt:

Ministeriet søsatte Netværket som en slags opdragelsesanstalt, hvor partnervoldsramte kvinder skulle genopdrages/ resocialiseres til at yde; "lære at handle selv" - fordi man i ministeriet fejlagtigt troede, at det var partnervoldsramte kvinder nok ikke kunne handle selv, siden de var havnet i (og blevet i) partnvervold "så længe"...

Denne skjulte dagsorden om at lære kvinderne at handle selv, kom først på tryk og til offentlighedens kendskab, da tidl. projektleder Mette Højte, i VFC's eget magasin i 2006, bragte en afsluttende artikel om deres "indsats" og erfaringer med at opstarte Netværket.

Alle der har levet med partnervold ved, at man er nødt til at handle meget for at klare en hverdag i volden. Det man kun svært kan løfte alene, er "at komme fri af volden". Der har mange brug for støtte. Støtte, tak! Ikke flere byrder i form af et ulønnet job, endda med skjult formål mhp. "genopdragelse"...

Sitet Kvinder i Krise, var en stor opgave at løfte for den kvinde. Som også det at opbygge og drive Netværk for Voldsramte Kvinder er en stor opgave. Nogle gange bliver det "frivillige arbejde" for meget oveni alt det andet man som partnervoldsramt også skal håndtere. Og noget er nødt til at blive valgt fra, f.eks. et site lukkes ned. - sådan skete det for sitet Kvinder i Krise.

Netværk for Voldsramte Kvinder lever stadig - nu på 2. år uden offentlige midler. Men nu altså også uden udefra kommende skjulte dagsordener. Netværket er helt og holdent kvindernes egen organisation. På vores vilkår og betingelser. For kvinderne. Så vi kan hjælpe hinanden og andre i at komme fri af partnervolden, UDEN at skulle manipuleres.

Lad denne redegørelse være et til diskussion om hvad der er sundt og rimeligt at kræve af mennesker der har behov for støtte! Hvad kan vi være bekendt at byde ofre når de henvender sig for at få støtte!? Ulønnet arbejde? At blive manipuleret?

Danmark har forpligtet sig til at efterleve EU's tiltag for "Bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien" - men hvordan skal den støtte gives, så ALLE med behov for støtte til at komme fri af volden, får et tilbud om hjælp? Og endelig, er det rimeligt, at de tilbud langt overvejende er frivillighedsbaserede!?

Med venlige hilsner

Nete Sølvssøe
tidligere næstformand i Netværk for Voldsramte Kvinder
 
Nete Sølvssøe said:
Netværk for Voldsramte Kvinder lever stadig - nu på 2. år uden offentlige midler. Men nu altså også uden udefra kommende skjulte dagsordener. Netværket er helt og holdent kvindernes egen organisation. På vores vilkår og betingelser. For kvinderne. Så vi kan hjælpe hinanden og andre i at komme fri af partnervolden, UDEN at skulle manipuleres.

Åbenbart lykkedes det alligevel ikke at holde liv i Netværk for Voldsramte Kvinder, der "døde" i mellemtiden. Det sidste spor af Netværk for Voldsramte Kvinder - fra 2013 -findes på Web.Archive.org og kan ses her.

Af forsiden at dømme, sidste indlæg skrev Nete Sølvssøe d. 21. februar 2012 (desværre ikke arkiveret), men heller ikke før var aktiviteterne overvældende. Som i det virkelige liv, også på Nettet, en aktivisme til forsvar for ofrene, kræver flere ildsjæle, der er villige til at gøre hele deres tilværelse til et redskab for kampen for ofrene af vold i familien. Det ser ud til, at det ikke lykkedes Nete Sølvssøe at samle flere ligesindede om denne sag. Måske er der for få, der orker, og for mange, der er magtesløse?

Hvorom alt er, findes også i dag enkelte netsteder der yder hjælp og assistance til voldsofre i alle aldre. Inden længe opdateres emnet med de aktuelle kontaktoplysninger. Hej så længe. :smt039
 
Åbenbart lykkedes det alligevel ikke at holde liv i Netværk for Voldsramte Kvinder, der "døde" i mellemtiden. Det sidste spor af Netværk for Voldsramte Kvinder - fra 2013 -findes på Web.Archive.org og kan ses her.

Af forsiden at dømme, sidste indlæg skrev Nete Sølvssøe d. 21. februar 2012 (desværre ikke arkiveret), men heller ikke før var aktiviteterne overvældende. Som i det virkelige liv, også på Nettet, en aktivisme til forsvar for ofrene, kræver flere ildsjæle, der er villige til at gøre hele deres tilværelse til et redskab for kampen for ofrene af vold i familien. Det ser ud til, at det ikke lykkedes Nete Sølvssøe at samle flere ligesindede om denne sag. Måske er der for få, der orker, og for mange, der er magtesløse?

Hvorom alt er, findes også i dag enkelte netsteder der yder hjælp og assistance til voldsofre i alle aldre. Inden længe opdateres emnet med de aktuelle kontaktoplysninger. Hej så længe. :smt039


Modtaget i dag fra Nete Sølvssøe, cand.arch., tidligere fungerende formand for Netværket for Voldsramte Kvinder, med overskriften:

Årene 2003-2007 og senere, Netværkets historie/ Netværk for Voldsramte Kvinder, som omtalt på overgangsalderen.dk af superbruger Anina W som er ukorrekt. Her historikken:


Vigtigheden af 'Netværk for Voldsramte Kvinder' i dansk officiel politik/ partnervoldsbekæmpelses-historie 2003-2008: (Bruger 'Anina W' har misforstået betydningen).

Det af Socialministeriet i 2003 nedsatte 'Netværk for Voldsramte Kvinder' blev realiseret under (Socialministeriets/red.) Ligestillingsafdelingen, med 2 indhyrede konsulenter fra VFC-Udsatte (VFC-Udsatte = Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte under daværende Socialministeriet/red.).

Vi kvinder i dette officielle og landsdækkende Netværket, var den af ministeriet initierede løsning på EU-kravet til Danmark om: "Bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien"; Hvilket også var ministeriets arbejdstitel til den årlige HANDLINGSPLAN de første år, for hvordan DK [Danmark] skulle løfte EU forpligtelsen.

BEMÆRK at det er fra dette krav mod Danmark fra EU, at KØNSKAMPEN startes af Ligestillingsafdelingen!

Vi i Netværket ville gerne dække både voldsramte mænd OG kvinder. Men det måtte vi ikke, fordi EU-forpligtelsen var at bekæmpe MÆNDS VOLD mod kvinder og børn; Kønskamp pr ministerielt dekret.

Netværket var efter stiftende generalforsamling og i årene 2003 [og] frem til januar/febr. 2007, det eneste landsdækkende tiltag til fra officielt dansk hold, til STØTTE FOR OFRENE for vold i familien for os der ikke ville på krisecenter/ kvindekrisecentre.

Vi blev hurtigt i årene 2003-04 landsdækkende via de voldsramte kvinders eget engagement i lokalgrupper, ulønnet (!), jeg selv i Holbæk, og det første årstid med superviserede møder med VFC-Udsattes psykolog Susanne (?) der rejste rundt i landet til hver lokalgruppe.

Samme årrække sad Netværkets formand og næstformand med til tværorganisatoriske møder i det 'Nationale Voldsobservatorium', i Dansk Kvindesamfund, Niels Hemmingsensgade 10, Kbh K.

En landsdækkende telefonrådgivning fik vi også til at køre flot; De voldsramte kvinder der havde de turnus fik - selvfølgelig - hjælp af psykolog der superviserede dem (så de ikke selv blev unødigt retraumatiserede), disse udgifter godkendt af generalforsamlingen.

Sideløbende hermed deltog udvalgte kvinder som paneldeltagere ved et par store konferencer som Socialministeriet afholdt for erhverv der skulle opdateres på viden om vold mod kvinder og børn i familien: Politi, skadestuepersonale, jurister, dommere, retsvæsen var deltagere. Hertil blev en 'Værktøjskasse' med volds-info-materiale udarbejdet.

I efteråret 2006 forsøgte LOKK (LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre/red.) at kuppe Netværket, via en sekretær vi havde ansat deltid - halvt LOKK og halvt i Netværket, til praktisk-administrativt arbejde for Netværkets bestyrelse. Men inden få måneder brød hun stillingens tillid og formål, foranlediget af LOKK der ønskede at overtage vores veldrevne forening på ca 130-140 medlemmer på landsplan, - og dermed også overtage de kr 1.000.000 (1 million)som vi i Netværket vi fik fra Satspuljemidler/år.

Sekretær Mette Volsing overskred funktion og arbejdede udenom bestyrelsen i hemmelighed parallelt med 4 andre medlemmer i Netværket, heraf 3 fra bestyrelsen, om at overtage Netværket ved forestående generalforsamling marts 2007. Det var i skibsterminologi et mytteri de planlagde, imod medlemmernes ønsker jf tidligere generalforsamling.

Optakten var absurd:

Under påskud af at vores køb af psykolog til supervision til telefonrådgiverne skulle være i modstrid med krav til Satspuljemidlernes anvendelse, blev formanden Gittemarija Loiborg afkrævet forklaring, hvilket pres hun ikke tålte oveni i eget advokatvirke, så hun gik ned med stress. Og næstformanden Nete Sølvssøe måtte, nu som fungerer fmd., stå for den udredning overfor LOKK (og derfra til Ligestillingsafdelingen). En extern advokat tog jeg med til det møde i LOKK. Og ALLE PUNKTER blev tilbagevist som uretmæssigt betvivlede.

Men da havde ministeriet og LOKK allerede desforinden lukket for midlerne, og de genåbnede ikke Satspuljemidlerne trods tilbagevisning af anklager!

Bemærk også at LOKK da havde nået at sende årsberetning 2007 ud på internettet - men LOKK trak den i tavshed tilbage, og erstattede den med en ny version 2007 i hvilken der IKKE længere stod [de] uretmæssige anklager om Netværkets anvendelse af Satspuljemidlerne 2006-07!

Sideløbende hermed skulle jeg som fung.fmd. samle en splittet bestyrelse da de 3 bestyrelsesmedlemmers hemmelige LOKK-planer var afsløret. De 3 illoyale bestyrelsesmedlemmer kom via venligt stillede spørgsmål om stillingtagen og loyalitet ovf medlemmerne, selv frem til, at trække sig fra Netværkets bestyrelse inden generalforsamling marts 2007. Og foreningens medlemmer skulle have overleveret en hel forening trods mytteriforsøget og trods formandens forsvinden. Det fik de også, og formandens beretning 2007 v. fung.fmd blev vedtaget.

Der var få spørgsmål fra salen - fra de som havde forsøgt at lave aftaler udenom generalforsamlingen. De 2 personer fik svar med dokumentation og forlod salen og Netværket. Advokaten, ekstern, vi havde valgt til dirigent godkendte og lukke generalforsamlingen marts 2007 i god ro og orden. Foreningen var hel igen, men uden Satspuljemidler.

Netværkets kvinder besluttede på den generalforsamling at forsøge at drive Netværket videre ved egen finansiering. Nete Sølvssøe havde hermed fuldbragt sin opgave som fung.fmd: Overleveret en hel forening med godt arbejdende bestyrelse der havde løst årets opgaver, og en fint forløbet og godkendt generalforsamling.

Årene efter 2007 for Netværk for Voldsramte Kvinder må andre skrive om.

Mvh
Nete Sølvssøe, cand.arch.,
tidl fung fmd. Netværke for Voldsramte Kvinder
Den 12. december 2020


 
Back
Top