Bedstemorbogen af Eva Marie Solheim

[Libri]

Bedstemorbogen
Af Eva Marie Solheim

Originaltitel Bestemorboka
Oversat fra norsk af Lena Krogh Bertram

Sider: 158
Forlag: Klim 1997
ISBN: 87-7724-681-0

Om bogen:

BØRNEBØRN er en af livets store, udfordrende gaver. Bedsteforældrene får en chance for på ny at opdage verden gennem børnebørnene, og der opstår ofte stærke, varme bånd mellem de to generationer. Men det kan også være krævende opgave, at balancere parterne imellem.

Denne bog er en hilsen fra bedstemor til bedstemor. Bedstemødre kan her læse om hinanden, genkende situationer og muligvis føle lettelse over ikke at være alene om problemerne med at indfri vor tids modstridende bedstemorforventninger. At skulle leve op til myten: en bedstemor med masser af tid og ro, i gyngestolen med håndarbejdet. Samtidig med at en bedstemor i dag ofte selv er udarbejdende eller på anden måde aktør i samfundslivet - og også stadig har både forhåbninger og drømme og krav til sit eget liv.

At være bedstemor i dag bliver for mange en øvelse i det umuliges kunst. Det fremgår af de samtaler, forfatteren har haft med bedstemødre i højst forskellige situationer. Kvinder, der er bedstemødre for børnebørnene, men tillige ofte omsorgsfulde døtre for deres egne mødre - oldemødrene - mødre for de voksne børn, svigermødre, koner til bedstefædre - eller til nye samlevere.

"Bedstemødre er et moderne fortidslevn. Ung og frisk, når der er brug for det, gammel og klog, når det er sådan, der skal tænkes, og gammel. stædig og sær, når det skal være på dèn måde. Hun er den, der ser tingene, og som helst ikke skal se dét, hun ser, når det ikke falder i god jord. Hun bekymrer sig, så de unge bliver irriterede, og sparker bagud, når de unge vil stavnsbinde hende. Hun er et paradoks, men er på pletten, når det er nødvendigt, med sine gamle kunster."​

Vil du se informationen på bogens omslag - klik her.

---

Bedstemorbogen
Af Eva Marie Solheim

INDHOLD

• Forord
• Rødhætte og bedstemor
• Bedstemors renæssance
  - Enlige forældre
  - Pensionsordning
  - Jesu bedstemor
• Momo
• Bedstemor - hvem er hun
  - Bedstemødre under mange vilkår
• Omsorgssvigt
  - Stol - kun? - på dig selv
  - Børnetimen
  - Må bedstemor være med til fødslen
  - Nærhed og afstand
  - Glem ikke dig selv
• Livet kunne have været så dejligt
• Bedstemor og børnebørn
  - Bedstemødre - fortidens, nutidens og fremtidens
  - I børnebørnene genfinder vi vores børn
  - Og vi møder os selv
  - Bedstemors hjem - et fristed
  - Tiden går alt, alt for hurtigt
• At give og at få
• Bedstemøder i en kompliceret verden
  - Babusjka
  - Ændrede positioner
  - To meninger om tingene
  - Adskillelse
  - Vi sukker. Og vi føjer os
  - Bland dig udenom!
  - Brug afbryderknappen
  - Vi er ikke centrum
• Med for nogen lykkes det
• Bedstemor set i historisk perspektiv
  - Kvindebevægelse og omsorg
  - Gamle og nye mønstre
• Livssyn i praksis
• Den tredje mand
• Myter og facts
  - Børnekulturens forvaltere fastholder myterne
  - De velbjergede?
  - Børnehaven som mytebærer
• En professionel bedstemor
• Loyalitet og solidaritet
  - Grænsesætning og husregler
  - Lidt afstand
  - Vær der. Men vær ikke styrende
• Jeg vil have spilleregler
• Vores mange roller
  - Livet er en scene
  - Kulisserne skifter
• Bedstemor og børnebørn på viften
• Bedstemorrollens udvikling
  - Bedstefar med lang pibe og moderne elskere
  - Er vi en kage?
• Regnestykket
• Spørgsmålet er, hvem man vil være
  - Jamen - hvad er du ellers?
• Psykologen som bedstemor
• Farmor og mormor - to forskellige roller
  - Farmor er svigermor
  - Kæmp ikke mod vindmøller!
  - Farmor - en konkurrent
  - "Påvirkningsagenter"
  - En mormor, der er solidarisk med farmor
  - Der er to valg: At være dum - eller - at være fornuftig
  - Din tid kommer
  - "men forstod de da ikke..."
  - Bedsteforældres samkvemsret
  - En dobbelt svær begravelse
  - Farmor-diskussion i Aftenposten
• En farmor-mormor samtale om mangt og meget
• Bedstemor af navn og bedstemor af gavn
  - Ledigt "bedstemoderskød"
• Mødte sig selv i døren
• At være eller ikke være
• Skilsmissernes mangfoldighed
  - Generne
  - Gråd over mormor, der var farmor
  - Møde ved døbefonten
  - Ingen kan gøre alle tilpas
• Et uofficielt barnebarn
• Mist ikke styringen
  - Hvem mon bor i hytten der
  - Kollektiv
• Mormor bygger på en "pensionsopsparing"
• Bedstemorringen
• Rapport fra fem bedstemordøgn med børnebørn
• Kærlighedens evangelium
• Litteratur

 

[Libri]

Bedstemorbogen
Af Eva Marie Solheim

FORORD

Denne bog er blevet til gennem samtaler og i samarbejde med bedstemødre. I nogle tilfælde bliver deres bedstemorhistorier gengivet, i andre tilfælde bruger jeg deres erfaringer og sætter dem ind i sammenhænge, hvor de er med til at belyse et emne. Ganske mange af de interviewede har været ængstelige for at få deres historier på tryk, for at have sagt noget forkert.

Det forholder sig sådan, at vi nu om dage lever med et successyndrom. Vi har skabt os et billede af familielykke, som ligner de idyller, vi læser om i reportager om de kendte, og vi har let ved at tro, at lige bortset fra os, fungerer det gnidningsløst for alle andre. Og så er sandheden snarere den, at mange går rundt med skyldfølel-se over ikke at kunne slå til i forholdet til børn og børnebørn. Stadig flere føler, at de ikke slår til og spørger sig selv, hvad der kan være galt med dem. Mange bedstemødre kvier sig ved at tale ud med deres børn af frygt for at såre dem. Og de skammer sig over for omverdenen, hvis forholdet til deres børnebørn ikke er perfekt.

Jeg har ikke mødt en eneste bedstemor, hvordan hun så end vælger at spille sin rolle, som ikke har erklæret børnebørnene sin kærlighed og givet udtryk for medansvar over for den nye generation. Men jeg har mødt mange bedstemødre, der føler sig afmægtige, tilsidesat og irettesat. Dette er et tabu. Ikke noget man taler højt om. Forestillingerne om andres succes vokser i takt med følelsen af egen fiasko.

- Bedstemor? En dejlig rolle, sagde én, som jeg tilfældigt fortalte, at jeg var ved at skrive en bedstemorbog. - En dejlig og vanskelig rolle, føjede hun eftertænksomt til. - For vi kan jo så tydeligt se de fejl, forældrene (vores børn) gør, og som vi også gjorde, da vi var unge forældre. Det skærer os i hjertet, for vi ønsker, at de kære små skal leve i paradis. Vi må ikke glemme, at de unge har ret til at begå deres egne fejltagelser, selv om det kan være frygteligt at stå ude på sidelinien og ikke kunne foretage sig noget som helst.

Mon ikke modsætningerne mellem bedstemor- og forældregenerationen ligger netop her? Vi vil gerne give vores børnebørn det tabte paradis tilbage, det, som heller ikke vi formåede at give vores børn, for vi elsker jo vores børn gennem vores børnebørn, og vi ønsker så inderligt, at vi havde kunnet give dem værdier med på vejen, som gjorde dem til de fuldkomne forældre, vi ikke selv formåede at være. De unge kan ikke se, at der ligger en stor kærlighed til begge generationer i vores måske ofte besværlige adfærd.

Det er hårdt at orientere sig i en verden, hvor man både skal leve op til gamle myter og moderne krav, samtidig med at det forventes, at man selv skal have et nogenlunde vellykket liv. Meningen med denne bog er, at vi skal kunne læse om hinanden, genkende situationer og muligvis føle lettelse over, at vi ikke er alene om problemerne med at takle tidens modsætningsfyldte forventninger.

Lad os se det i øjnene: At være bedstemor er et arbejde. Et hyggeligt arbejde for de heldige, fortvivlende for andre. Forhåbentlig kan disse bedstemødres historier få os til at indse, at meget af det, vi tror er individuelt og måske forbundet med skam, er noget, vi deler med mange.

Bogen handler om bedstemor. Hvorfor ikke også bedstefar? vil nogen spørge. Bedstefar er da også glad for børnebørnene. Og det siges, at det først nu går op for ham, hvad han er gået glip af i forhold til sine egne, da de var små. Jeg forstår godt synspunktet og overvejede at tage ham med for hans gode intentioners skyld. Men valgte at lade være. Som kvinder i alle tidligere generationer har måttet gøre det, må også han tage til takke med at stå bag, med at være støtteperson, ikke blive nævnt, men vide, at han heller ikke er glemt.

Der er vigtige grunde til, at bedstefar ikke er med. Selv om han er rar og næsten lige så glad for at ride ranke som børne-børnene, er der alligevel et stykke vej til, at han bliver den socialarbejder, som bedstemor er i dagens unge familier. Det er hende, der forsømmer sit arbejde eller melder afbud til en fest, når børnebørnene er syge. Det er hende, der er den unge families vigtigste støtte.

Mens bedstemors biologiske frugtbarhedsfunktion stort set er slut i den alder, hvor hun bliver bedstemor, er bedstefar stadig i besiddelse af sin. Når jeg som mor og bedstemor læser avisens rubrikker for nyfødte, finder jeg ikke bare navnene på mine børns venner, det sker også, at jeg finder mine mandlige klassekammerater. Bedstefar har foretaget et virilt spring ind i sine egne børns generation og er nu i færd med at fylde generationskløften op med ny kone og nye børn. Den faderrolle, han nu er gået ind i, kræver langt mere af ham, end den gjorde for femogtyve-tredive år siden. Og det er klart, at der vil blive mindre tid til børnebørn under de omstændigheder.

Med bedstemor er det en helt anden sag. Indtil forskningen indfrier et eventuelt ligestillingskrav på det område, er hun forskånet for lignende meritter. Færdig med egne børnefødsler, står hun nu parat til at give det bedste af sig selv til børnebørnene. En af hensigterne med bogen er at huske hende på også at være lidt rundhåndet over for sig selv.
​

 

[Libri]

Bedstemorbogen
Af Eva Marie Solheim

Bedstemors renæssance

Det er ikke undgået vores opmærksomhed, at de, der ved alt om samfundet: Sociologer, pædagoger, socionomer og politikere, ja, alle former for fagfolk, forsøger at puste liv i kernefamilien igen. Den ene ekspert efter den anden slår i bordet og snakker om truende opløsningstendenser. Situationen er alvorlig, når både den norske konge og statsministeren fandt det nødvendigt at udtrykke bekymring for børn, unge og familier i deres nytårstaler for året 1996.

Ifølge statsministeren er det »nabokonen«, vi mangler; hende, der holder øje med, at alt er i orden hos os, og hende, der står parat til at hjælpe om nødvendigt. Hvad med bedstemor? Har hun virkelig udspillet sin rolle, efter at hun forlod strikketøjet og gyngestolen i nabohuset, og er hun holdt op med at føle ansvar?

Ork nej. At familien ikke længere fungerer som før, med alvorlige konsekvenser for børnene, har bekymrede bedstemødre advaret om for længe siden. Men dengang havde forståsigpå'erne andre budskaber at komme med. Og bedstemødrenes røster blev ikke hørt, hverken i den lille eller i den store sammenhæng.

I mellemtiden er en stor del af familiens traditionelle indhold gået tabt. Hjemmet står tomt hele dagen og er befolket af travle voksne og børn om eftermiddagen; en form for station, hvor tog ankommer og afgår. Lørdagene går med rengøring og indkøb i supermarkeder, hvor de mindstes oplevelser er at køre Post-mand-Per-bil.

Så er der søndagen tilbage som familiedag; dagen, som skal bruges til sammenhold og hvile og til at samle kræfter til den kommende uge. Men hvor meget er der tilbage af hviledagen?

Det tidligere fællesskab i kampen for det daglige brød er forsvundet. I dag er det det følelsesmæssige forhold mellem familiemedlemmerne, der er det samlende punkt. Men det er jo netop følelserne, der bliver tappet allermest i den daglige trummerum. Der bliver så lidt overskud til at skabe et trygt og godt forhold, når både børn og forældre har et højt aktivitetsniveau.

En god definition på en familie er, at den består af medlemmer, der har et forpligtende forhold til hinanden. En endnu bedre definition er, at medlemmerne skal have et varigt forpligtende forhold til hinanden. Men i dag er det næsten udelukkende ét menneske, der samler alle trådene og som aldrig har tænkt sig at droppe nogen af dem, så længe hun lever: Bedstemor.

Vores børn, som er så flinke til at skænke os børnebørn (med både den ene og den anden), har fået øjnene op for vores værdi, ikke blot som socialarbejdere og børnepassere, ikke blot som børnebørnenes forankring, men også som deres egen. Med deres noget ustabile samlivsformer har vores voksne børn brug for os. Ikke mindst dem, der er enlige forældre.

---

Bedstemorbogen
Af Eva Marie Solheim

Originaltitel Bestemorboka
Oversat fra norsk af Lena Krogh Bertram

Sider: 158
Forlag: Klim 1997
ISBN: 87-7724-681-0

Mon det nytter at tigge forlaget KLIM om at genoptrykke Bedstemorbogen? Den er mindst lige så aktuel i dag, som den var i 1997. Endda vil jeg vove påstanden, at tidens forsøg på at afpille kvindekønnet selv de utilstrækkelige rettigheder, vi troede vi har opnået - Bedstemorbogen er nødvendigere nu, end dengang.

---

Omtalen af en anden, temmelig nyttig og visionær bog (Mod nye horisonter) af Eva Marie Solheim, skrevet for kvinder i nærheden af overgangsalder - kan læses her.

​