Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
rosa uhrenholt nielsen, 20. september 2009 kl. 21:11
Citer:
@ Lene Bech 19. september 2009 kl. 13:54
Altså jeg spurgte om et tankeeksperiment, hvor I tager udgangspunkt i de punkter, TERM indeholder. Helt konkret, efter TERM modellen, hvordan skal patienten kunne overleve. Peg på ordlyd, sidetal, eller opdigtet mulighed. (..)
I det mindste bør I kunne komme med en opdigtet teori, som fritager TERM fra at være aflivning.
Lene
Er du fortsat i tvivl: lav en søgning (googling) på ME/CFS og bugspytkirtel. Her kan du nok se, hvor jeg står:
Sidste brev fra sygehus:
Svært nedat enzymproduktion : altså optager ikke næring fra kosten)
Fra lægen (i eftermiddags): alle blodprøvesvar er helt i top. Fik endda tallene.
Så jeg er altså supersund iflg. blodprøver, og via samme, pga. den nedsatte enzymproduktion: meget alvorligt, uhelbredeligt syg.
Er du forvirret, er det ingenting mod hvad jeg er. Er jeg ved at dø, eller er det (bare) at de prøver, som bliver taget, og efterfølgende besvaret overhovedet ikke er i tråd med patientens helbredsproblemer? Kører de med en standardiseret udgave (altså igen de forbandede skemaer), eller:
VIL DE HAVE OPKLARET HVOR ÅRSAGER OG AFVIGELSER KOMMER IND I BILLEDET? DEM, DER ENDDA I SIDSTE OMBÆRING KAN VÆRE MED TIL AT SILLE EN SIKKER DIAGNOSE. Skal lægen føle sig sikker, eller gælder det personen/ patienten ?
Kort og godt, jeg fik diagnosen Fibromyalgi, fordi lægen valgte at henvise ad denne vej. Her var den hurtige diagnose nærmest fra dag til dag, trods årelange ventelister. Til trods for alle andre symptomer, som peger i anden retning.
Eller:
Har jeg i stedet ME/CFS, altså der hvor jeg i alle årene har stået: jeg har ikke de forfærdelige smerter, men er totalt udmattet og kroppen det samme. Har jeg været medvirkende til at der er kommet mad på bordet, er jeg for træt til at spise den. Jeg falder i søvn af anstrengelsen ved at lave maden.
Min status: skal jeg nu forsøge med udenlandsk ekspertise, og dermed ligesom dig sætte mig i en klemme: kan jeg skaffe penge til en ordentlig udredning, måske endda behandling ?
Og med det danske system: selvom den egentlige årsag fremkommer: kan jeg så forvente at sundhedssystemet vil hjælpe mig til en anstændig behandlingsform, så jeg kan få det optimale ud af situationen? Eller har de mange penge, indbetalt via skat, været at regne som en spildt investering i en forsikring: den forsikring, jeg hidtil har troet var gældende via den danske skattemodel?
Det viser sig nu, at denne forsikring har været den samme som ved mange forsikringer: "dine penge er velkomne, men når du får brug for hjælpen opfylder du ikke kriterierne, så vi kan (desværre) ikke leve op til dine forventninger. Du må have misfortolket dine forsikringsoplysninger. Vi kører med en enorm selvrisiko".
Så, næste gang: Hyr en sagfører, og få ham til at hjælpe dig med oversættelsen. Og bed til, at de (eksperterne) ikke anmoder Retslægerådet om assistance, for så har du tabt på forhånd.
Jeg selv er ved at give op. Jeg leder med lys og lygte efter en eller flere personer, som kan være behjælpelige med at udrede en smule: især er jeg ved at dø eller er jeg sund og rask??? Vi selv er ikke i tvivl, for jeg ligner en neuengammeoffer nu, men…
....er du i tvivl om, hvad det drejer sig om, så læs på ME/CFS hjemmesiden. Her står fyldestgørrende informationer om årsager og konsekvensen for danske patienter. Om TERM.
Jeg har lagt flere indlæg ud om årsager og konsekvenser, men de er desværre sorterer fra her på tråden. De kan stadig læses under TERM på https://www.overgangsalderen.dk/foru...ad.php?t=11321
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Anina W. 21. september 2009 kl. 00:56
@ Lene Bech 21. september 2009 kl. 00:37
Find dig andre at eksperimentere med. Rosa har travlt nok med, bogstaveligt talt, at overleve fra dag til dag!
Citer:
@ rosa urenholt nielsen 20. september 2009 kl. 21:11
Jeg selv er ved at give op. jeg leder med lys og lygte efter en eller flere personer, som kan være behjælpelige med at udrede en smule: især er jeg ved at dø eller er jeg sund og rask ??? vi selv er ikke i tvivl, for jeg ligner en neuengammeoffer nu.
Gid det var en overdrivelse!
Rosa Urenholt Nielsen, der er blevet støvet af vejen med skraldespands-diagnose “fibromyalgi” og som kan fremvise verdens bedste blodprøveresultater samtidigt med at hun ikke kan tage næring til sig og er ved at dø fra os… denne Rosa Urenholt Nielsen ser ud i dag, som afbildet her:
Hvad ellers kan man sige til verdens bedste sundhedsvæsen, der behandler sin borger i overensstemmelse med TERM-modellen, der ikke lader sig rykke selv når patienten ikke længere kan tage næring til sig og er ved at dø for øjnene af sine nærmeste og sine…. læger?
Shame on you! Shame on you all!
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Rosa
Det er korrekt, at flere af rosa urenholt nielsens indlæg er blevet "væk" på Lisbeth Knudsens blog:
Det drejer sig om:
Indlæg nr. 50 af d. 30. august 2009 kl. 20:12 som kan læses her
Indlæg nr. 63 af d. 6. september 2009 kl. 14:16 som kan læses her
Indlæg nr. 72 af d. 12. september 2009 kl. 20:28 som kan læses her
Indlæg nr. 73 af d. 14. september 2009 kl. 14:50 som kan læses her
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Anina W. 21. september 2009 kl. 22:52
Citer:
@ Lene Bech 21. september 2009 kl. 21:13
“Det er en grov offentlig krænkelse, du fremkommer med, det er injurier, ….. det er beviseligt ikke sandt. Din injurierende påstand vil blive vurderet.”
Tak, lige som din injurierende anklage om udøvelsen af internetchikane, allerede i skrivende stund er ved at blive vurderet juridisk.
Citer:
@ Lene Bech 21. september 2009 kl. 21:13
@ Lene Bech: “Anina lukker fuldstændig af, for at de mennesker som ikke har kendt TERM modellen i “100 år”, tør at komme med et kvæk, for hvem kan hamle op med så vidende eksperter? Jeg undre mig blod over, hvorfor de mennesker, som har “kendt TERM i 100? år ikke har gjort opmærksom på, at TERM modellen er i strid med patientens rettigheder?”
TERM-modellen strider mod FNs internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Art. 12: Fysisk og psykisk sundhed.
1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed.
2. De foranstaltninger, deltagerne i denne konvention skal træffe for at opnå den fulde virkeliggørelse af denne ret, skal omfatte sådanne som er nødvendige for at:
a) mindske antallet af dødsfødsler og dødeligheden blandt småbørn samt fremme barnets sunde udvikling;
b) forbedre alle sider af de hygiejniske forhold i det menneskelige miljø og på arbejdspladsen;
c) forebygge, behandle og bekæmpe epidemiske og endemiske sygdomme samt erhvervs- og andre sygdomme;
d) skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom.
Kilde: http://www.menneskeret.dk/internatio...erkl%C3%A6ring
Hmm… indtil videre er det ikke til at sige, om Danmark har underskrevet eller har tiltrådt Verdenserklæringen….. Idet TERM-modellen og FNs internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ikke synes forenelige med hinanden - kunne man fristes til at tro, at Danmark er ikke omfattet af Konventionens bestemmelser…. eller hur?
Ethvert menneske i dette samfund, som kender til, er udsat for, udvikler og fremmer TERM-modellen - samt enhver politiker og embedsmand - som på en eller flere måder har bidraget til TERM-modellens tilblivelse - bedes venligst om at sætte TERM-modellens virke, formål, praksis og omfang op mod FNs Verdenserklæringen om Menneskerettighederne - Universal Declaration of Human Rights.
Medmindre menneskerettigheder er frataget sygdomsramte danske borgere og medmindre danske læger anført af danske liaisonpsykiatere er hævede over loven - strider TERM-modellen på flere punkter mod Verdenserklæring om Menneskerettighederne
I kraft af uudtømmelige midler, som fosser ud af statskassen, alle borgeres ejendom - kan politikere, embedsmænd og liaisonpsykiatere beskæftige en hær af eksperter til at finde smuthuller i Verdenserklæring om Menneskerettighederne med det ene formål, at omgå denne forpligtelse og dermed fastholde og videreføre TERM-modellens overgreb på den del af befolkningen, som rammes af sygdom, kronisk sygdom og handicap - nu og i fremtiden!
Ethvert anstændigt menneske i dette land bør kunne erkende, at TERM-modellen afvikler ikke sig selv. Kun den samlede og forenede Offentlige Mening kan udrette, hvad der i de politiske kulisser er blevet støbt af en tavs enighed om at etablere et skygge-sundhedsvæsen, hvor de syge ikke behandles for deres sygdomme, men psykisk manipuleres til at afstå fra at søge lægehjælp. Eller direkte nægtes lægehjælp.
Man kan ikke tillade sig at underkaste hele den samlede danske befolkning TERM-modellen, blot for at “opfange” de 6-10% af indbidt syge, idet de resterende - de reelt syge - deres sygdom ubehandlet forværres og overgår til kronisk fase, for til sidst - for en ukendt procentdel - at afsluttes med en dødelig udgang.
TERM-modellen er uforenelig med Verdenserklæring om Menneskerettighederne.
----------------
Skrevet og postet her på Lisbeth Knudsens blog af Anina W. d. 9. august 2009 kl. 12:26
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
rosa uhrenholt nielsen, 23. september 2009 kl. 13:02
Citer:
@ jenni christensen 23. september 2009 10:10
Det er netop den form for adfærd, læger kan køre patienters sager helt ud i hampen med. Vildledende, ond vilje, insinuerende, journalnotater og ditto ordlyd i erklæringer. Usaglige - endog fuldstænndig faktuelt forkerte påstande.
http://www.justitsministeriet.dk/fil...etning2007.pdf
her kan ses lidt uddrag vedr. Retslægerådets rapport i 2007:
Fratagelse af autorisation … ”Sluttelig skal det nævnes, at Retslægerådets rolle i sager om autorisationsfratagelse på grund af manglende overholdelse af påbud ville blive klarere, hvis der i forbindelse med sagens forelæggelse for Retslægerådet blev stillet nogle konkrete spørgsmål, som rådet kunne tage stilling til.
I denne sag udtalte Retslægerådet, at en forudsætning for at iværksætte lægelig behandling er, at der foreligger en journal med blandt andet en gennemgang af sygehistorien med vægt på de klager og symptomer, der medfører ønsket om behandling, samt oplysninger om eventuelt tidligere relevante somatiske og/eller psykiske sygdomme eller symptomer. Journalen skal hertil indeholde relevante kliniske eller parakliniske undersøgelser, diagnostiske overvejelser samt begrundelse for den valgte behandling.
I lyset af, at antallet af autorisationssager synes at være stigende, har rådet for nyligt drøftet sin praksis og forsøgt at definere en konsekvent linie, så man ikke udtaler sig direkte om selve den juridiske afgørelse, der beror hos andre myndigheder. Dette blandt andet under hensyn til, at Retslægerådets formål er
at afgive lægevidenskabelige eller farmaceutiske skøn, og at rådet ikke har nogen afgørelseskompetence”.
Når man ser disse udsnit, burde det vist være indlysende for enhver, at der hersker total kaos indenfor Sundhedssystemet. Hvem tager sig af hvad, hvem har lov til at udtale sig om hvad, hvem kan jeg klage til ?
Når sundhedsministeren er Sundhedsstyrelsens papegøje, altså kronen på kransekagen, men uden beføjelser. Sundhedsstyrelsen er direktøren, der sammen med Regionerne styrer og bestemmer, og derfor kan rationalisere og sortere efter behag og ideologi, det overordnede vedr. afgørelser reelt træffes af Retslægerådet, hørende under justits-ministeriet. Og som pr. defination nu udråber næsten alle lidelser som en sindslidelse (hvilken intelligenskvotient er mon det afgørende kriterium ? se: hjerneskade og senilitet er med herunder ), og de optræder som overdommere i systemet, over domstolene...
Patientklagenævn hører under sundhedsstyrelsen som lægernes vogter mod "uberettigede" klager fra patienter.
Hvortil kan vi rette en klage over Sundhedsstyrelsen, for ombudsmanden tager sig ikke af sager vedr. behandling og diagnoser ?
Så, du/I har helt ret, Jenni og Anina: Der hersker total kaos, især når læger i privaten samtidig giver disse diagnoser, uden at opfylde kriterier for, hvordan en diagnose skal stilles. Uden anden viden end få dages kursus, incl. Rollespil om disse besværlige patienter… Det kan kun gå galt..
Som vi har kunnet se, har disse læger endog stillet diagnoser på os her på tråden.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
rosa uhrenholt nielsen, 24. september 2009 kl. 13:50
Citer:
@ jenni christensen 24. september 2009 kl. 09:23
http://www.berlingske.dk/article/200...nder/90924032/ Politiklagesystemet, som VAR sådan, er lige - omsider - blevet erklæret skrottet, fordi man som krænket/skadet/chikaneret borger, selvfølgelig ikke kan få en ordentlig, uvildig, klagesagsbehandling, når det er selve gerningsmanden og hans venner, der får lov til at “behandle” klagen. Klagen over sig selv!!!! Har man hørt mage.
Det er så Ebberød Bank, at man skulle tro det var en ATS.
Igen kan jeg kun erklære mig enig med dig.
Dette udspil er lidt af en parodi. Jeg har lige gjort mig nogle tanker omkring det.
- Hvorledes fremstår sagen, hvis det efterfølgende viser sig at være begået direkte lovbrud?
Går sagen videre til domstolene, eller skal patienten som nu, skaffe både kræfter og penge til en civil retssag ? Endda punkt for punkt-redegørelse (stadig uden at have fået relevant information og journalmateriale).
- Hvordan skal det afgøres, hvorvidt der ER begået fejl? Hvordan bedømmes det og af hvem ? Hvem skal være eksperterne?
- Har vi som patienter ret til en second opinion, evt. foretaget af uvildige og uafhængige læger i udlandet?
- Ved en evt. fejloperation eller fejl-diagnose: kan man som patient være sikker på, at der nu vil blive gjort forsøg på at rette op på fejlen, altså henvises til anden region eller vil det være som nu, hvor det er op den enkelte læge/ afdeling, ledelse eller region om de vil bruge tid, penge og evt. prestige på dette?
- Igen , som du påpeger, vil det være patienten som nu skal være i stand til at dokumentere sin påstand. Og vil skulle klage til dem, der har lavet fejlen. nøjagtigt som det nu foregår vedr. hjemmehjælp, hjemmepleje, forkerte afgørelse i sociale sager osv. Og som selv skal bedømme, udrede og som selv skal klare det økonomiske efterslæb ?
- Udspillet fremstår som en klar forbedring, men det er stadig kun omfattet af fremtidige skader og fejl. Altså vil samme diskussion komme om x antal år, når det stadig viser sig ikke at holde.
Jeg synes det fremstår som et APS (den jyske oversættelse): a prøwer skisme. Og er det ikke nok, eller pengene er ved at slippe op: APSI: A prøwer skisme igen….
Hvor står alle de patienter, som nu er skadet eller invalideret pga samme ??? Hvilken placering får de: de skal stadig behandles efter TERM-modellen. For dem får dette ingen betydning.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Anina W. 25. september 2009 kl. 20:22
Citer:
@ rosa urenholt nielsen 7. september 2009 kl. 12:07 :
“Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende.”
Bedre sent end aldrig Rosa.
Nu ved jeg ikke hvad har lægen bygget sin diagnose om en “ikke behandlingskrævende” struma på. Men det ville ikke undre mig hvis dine laboratiorietal befandt sig indenfor den norm lægerne bruger, når de træffer en afgørelse om en behandling skal “afventes” eller afvises. Det er nemlig ikke sygdomme, men de lægefaglige organisationer, der træffer afgørelsen om man er syg eller om man er rask. Det er min påstand, at netop disse guddommelige afgørelser står bag eksplosionen af de sidste 20-30 års “funktionelle lidelser”. De “nye” og udskældte sygdomme - er måske slet ikke så “nye” endda… Måske er de ikke engang bare sygdomme, men snarere følgesygdomme efter en overset og derfor ubehandlet oprindelig stofskifte-sygdom?
Jeg er engang faldet over et brev, en amerikansk kvinde - Gail Wurmstein skrev til Oprah, i anledning af Oprah Awareness Campaign. Til min skræk, under nærlæsningen - er det gået op for mig, at dette brev kunne lige så godt være skrevet af mange danskere, man enten ikke kan finde ud af diagnosticere eller - som allerede har fået diagnosen Fibromyalgi eller Kronisk Trætheds Syndrom, uden at man besværer sig med at finde ud af en måde, at hjælpe dem af med deres værste symptomer… Passage i brevet, der har fået mig til at fare op af stolen er følgende:
"Kronisk træthedssyndrom og Fibromyalgi er to sygdomme som er nye. Sjovt nok, blev de aktuelle lige efter at Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin) og TSH-testene begyndte at indgå standard behandling. De fleste med fibromyalgi og KTS har problemer med skjoldbruskkirtlen. Ømme led og træthed er to af de oftest forekommende symptomer ved lidelser i skjoldbruskkirtlen. Et fåtal læger er nu begyndt at udforske denne nye viden, hvilket har ført til adskillige succesbehandlinger af fibromyalgi og KTS ved at dosere T3-hormon. Glem ikke at siden indførelsen af TSH-test, har læger ordineret lige præcis hormontilskud nok til at TSH niveauet kom ned under 5, men dog uden at behandle patienten fuldt ud. Husk også på, at T3-hormon ikke er tilstede i Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin). Det er kombinationen af disse to fejl-dispositioner, der har skabt sygdomme som fibromyalgi og KTS.
Ovenstående citat gælder fortrinsvis diagnosticerede stofskiftepatienter. Men hvad med alle de andre, der ikke havde konstateret en stofskiftesygdom fordi de er ikke blevet screenet for det - enten fordi lægerne ikke kender nok til stofskiftesygdomme/symptomerne eller - nøjes med at se på laboratorietal - i stedet for at interviewe patienter og registrere (respektere) deres symptomer. Og når man samtidig erkender, at selv et sundt stofskifte falder med årene til det skraber bunden under og efter overgangsalderen - er man kommet tæt på svaret på, hvorfor er der så mange kvinder og færre mænd, der rammes af disse sygdomme… Hos en del af yngre kvinder opstår disse problemer ofte i forbindelse med graviditeter idet moderen er fosterets eneste “kilde” til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem…
Alt dette kan forebygges, hvis man er en frit tænkende læge! En frit tænkende læge sætter sin patient under skærpet opsyn allerede når TSH ligger på 2. Stiger TSH-tallet med blot et point første og anden gang, eller fortsætter på niveau 2 der foretages blodprøvetest indenfor de efterfølgende 7-8 uger - bør patienten udredes for en autoimmun thyreoideasygdom tillige med igangsættelse af behandling for at kompensere for den underaktive skjoldbruskkirtel. I den ideelle verden. Desværre for os - bliver stofskiftepatienterne med TSH-tallet under 10, sædvanligvis ikke behandlet. Dette er årsagen til, at velhavende danske patienter rejser til Balder Klinikken i Norge, til Hertoghe-klinikken i Belgien samt til Tyskland, hvor den private medicinske sektor behandler stofskiftepatienter allerede ved TSH-tal på 2 og derefter. Men ikke alle er velhavende.
I Danmark er den faglige interesse for stofskiftesygdomme til at overse. Det er der ikke status i. Lægerne er ikke klar over hvor komplicerede thyreoideasygdomme er. De tror at en enkel blodprøve og en enkel tablet dagligt løser problemet. Vel at mærke hvis TSH er over 10, ellers får de syge lov til at vegetere ubehandlede. Thyreoideasygdomme har så lavt status at diagnose og behandling stort set overlades til praktiserende læger. Når man tænker på, at thyreoidea-kundskab fylder kun ganske få undervisningstimer i pensum på lægestudiet - er denne indstilling ganske skæbnesvanger for de syge. Thyreoideasygdomme er langsomme dræbere, først sjælen, så kroppen.
Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge… Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere høster flest “hypokondere” med deres TERM-model-værktøj stoppet i hænderne på praktiserende læger. Alle disse udiagnsoticerede thyreoideasyge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og “lærer at leve med” den “indbildte” sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med…
Bare for at opremse ganske få eksempler på, hvad overset, sygt, ubehandlet stofskifte kan skaffe folk af diagnoser…. falsk senilitet, falsk Alzeihmer, ADHD m.fl., “endogene” depressioner, psykoser, div. neurologiske sygdomme inkl. kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi…. bindevævssygdomme, almindelige organsygdomme, hyperkolosterolæmi - som følge af understimulering, underernæring på celleniveau…. Tidlig alderdomsforfald… forfald af kognitive færdigheder, hukommelseskollaps….. forfald af immuniteten inkl. faldende evne til at bekæmpe cellemutationer - og man kunne blive ved! Og ikke mindst - gælder det ikke kun de allerede syge - men også den næste generation, fordi… et utal af årsager til stofskifteproblemer er arvelige!
Der konstateres over 2000 nye tilfælde af hypothyreose (underaktivt stofskifte) hver år, alene her i Danmark. Jeg tør end ikke forsøge på at gætte mig til, hvad det reelle tal er. Det er ganske normalt, at man går med sin døende skjoldbruskkirtel i årevis og indtil adskillige helbredsskader er blevet uoprettelige…. Lægerne venter jo på, at TSH-tallet skal stige til 10 før de mander dem op til at rekvirere en antistof-prøve, men antistofferne har i mellemtiden allerede ædt op så meget af skjolbruskkirtlen, at skaderne er uoprettelige og patienten er kronisk syg allerede inden behandlingen påbegyndes. Det er så de heldige. De, som trods alt kommer i behandling. De øvrige, de udiagnosticerede - de lever et tiltagende vegetativt liv, for endelig, efter mange år fyldt med senfølgesygdomme af det ubehandlede thyreoideasygdom - “funktionelle” eller andre - de kommer herfra uden at nogensinde at vide, hvad var grunden til at deres helbred forfaldt, tilsyneladende uden “medicinsk årsag” eller med den sidste sygdom patienten led af anført på dødsattesten…. Så vigtigt er det for læger, at “tallet passer”, at symptomerne ignoreres eller henlægges i kategorien “funktionelle lidelser”.
Specielt udsatte er piger lige før og under puberteten, gravide kvinder (moderen er fosterets eneste “kilde” til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem) og kvinder lige før, under og efter overgangsalderen… De er “udsatte” fordi de er kvinder. Mændene bliver ikke gravide og kommer i overgangsalderen. Derfor er det færre mænd, der får sygdommen og de, der bliver syge - dem bliver der taget hånd om hurtigere og før skaderne bliver uoprettelige i sammenligning med kvindernes.
Hvorfor er der denne forskel? Fordi netop i anledning af disse “helbredstilstande” bliver kvinderne tørret af med, at “sådan kan det gå” når man er gravid eller “det er bare overgangsalderens skyld altsammen”! Har en kvinde været uheldig at blive stoppet under bogstavet “F” for fibromyalgi, er alt håb ude. Ingen læge vil synnerlig mere interessere sig for denne patient. En kvinde skal nærmest falde død om - før lægestanden siger “hovsa”.
I dit tilfælde har de ikke engang sagt det…. ser det ud til.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Anina W. 25. september 2009 kl. 20:26
Skulle nogen blive interesseret i hvem denne Gail Wurmstein er og hvorfor skrev hun til Oprah - her er linket: http://thyroid.about.com/cs/publicaw...rahletters.htm
Som jeg skrev før - selv i skrivende stund sidder mange danske kvinder i nøjagtig samme situation og med nøjagtig på samme måde ødelagt liv, fordi lægerne foretrækker tørre tal frem for klinik.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Anina W. Din kommentar afventer bedømmelse. 26. september 2009 kl. 20:26
Citer:
@ Susanne F. A. 26. september 2009 kl. 14:32
“Det undrer mig at Rosas links der henviser til sider omhandlende: at alt og alle i sundhedssystemet bliver undervist i TERM/TERM-lignende syn på patienterne sådan forsvinder!”
Hmm… jeg kan jeg godt se der mangler noget, men ikke så overvældende meget. I Rosa Urenholt Nielsens indlæg postet d. 25. august 2009 kl. 13:01 mangler 4 nederste tekstlinier inkl. 2 link. I indlæg af d. 28. august 2009 kl. 09:44 mangler en hel afslutning på 6 tekstlinier og indlægget ender meningsløst med ordene: “under almene bemærkninger” samt mangler der et helt indlæg postet ellers d. 6. september 2009 kl. 14:16 indeholdende bl.a. 3 links til div. kilder.
Citer:
@ Susanne F. A. 26. september 2009 kl. 14:32
“Anina W. - dit sidste indlæg er jo sagens kerne her på debatten for mig! Men lige et spørgsmål! Du henviser til Gail Wurmstein - nu er jeg meget forvirret - hed hun ikke Mary Shomon???”
Hun hedder Gail Wurmstein: http://www.freebohemia.com/thyroid.html
Hendes “Brev til Oprah” var første gang publiceret på advokat Mary Shomons thyreoidea-site: http://thyroid.about.com/ - hvorfor ofte denne forveksling med hvem oprindelig skrev brevet.
Citer:
@ Anina W. 25. september 2009 kl. 20:22
“Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge… Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere høster flest “hypokondere” med deres TERM-model-værktøj stoppet i hænderne på praktiserende læger. Alle disse udiagnsoticerede thyreoideasyge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og “lærer at leve med” den “indbildte” sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med…”
Meget passende at minde om Anette Ulstrups ord af d. 15. september 2009 kl. 15:01
Citer:
At negligere menneskers smerter fordi man ikke lige kan gennemskue de anatomiske nøjagtigheder er udtryk for intellektuel og menneskelig fattigdom. Vi mangler viden om tidens sundhedsproblemer, og der er for mange dårlige forklaringer. F.eks. gøres sammenhænge ofte til årsager – at de grupper, det lykkes at komme i arbejde har det bedre, kan sagtens være fordi de ikke grundlæggende er så syge, som dem, der ikke kommer i arbejde.
De sundhedsproblemer, som vi står overfor i dag, handler i store træk om uerkendte endokrinologiske skader. Skader i binyrer, hypofyse, skjoldbruskkirtel osv.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1...?dopt=Abstract
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/en...earch=17265431
Vi mangler viden om vor tids sundhedsproblemer. At slå dem hen med bl.a. vendinger som ”noget psykisk” er fattigt. Lad os dog få valid forskning så vi kan komme videre.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Anina W. 27. september 2009 kl. 13:54
Jeg vil blot informere, at jeg har besvaret kommentarer fra Rosa Urenholt Nielsen og Susanne F.A.
Anina W. Din kommentar afventer bedømmelse. 26. september 2009 kl. 20:26
Mine kommentarer kan derfor ikke læses her, men de kan læses på Overgangsalderen.net
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
rosa uhrenholt nielsen, 28. september 2009 kl. 23:25
Citer:
@ Susanne F. A. 26. september 2009 kl. 13:56
"Ikke mindst Rose Urenholt Nielsen har her samlet information, som en bedre Sherlock Holmes, der belyser og beviser TERM i sin uskinbarlige sandhed - hvilket umenneskeligt menneskesyn der ligger bag TERM - og ikke mindst dens tydelige umenneskelige konsekvenser. Og jeg ved Rosa er det ægte kæmpende menneske selv fanget så grufuld i TERM´ens kløer, og jeg kender hende fra personlig kontakt (da hun på trods af egen kamp, har overskud til at hjælpe andre!!!). Anina W - ligeledes, hvis ægthed og engagement jeg heller ikke er i tvivl om! Hun går til kamp mod alt fordækthed - og går i opposition, så snart hun oplever mennesket bliver “ført bag lyset”….ikke bliver oplyst om sandheden."
hej Susanne
Tak for dine indlæg. og dine flotte indlæg mht. mig. Jeg er dybt rørt over det. Der er dog een ting, jeg her vil gøre dig opmærksom på: du mener, at jeg har overskud til at hjælpe andre. og heri har du ret, men det er kun fordi alle I andre er der til stadig at støtte mig og bakke mig op. Ellers havde jeg vist opgivet totalt forlængst.
Det er det, der har betydet allermest: når systemet svigter, er I andre ramte der til at hjælpe een op ad hængedyndet, når og hvis både humøret og kræfterne svigter.
De mange samtaler i telefon, mails og personlige kontakter gør, at jeg nu i stor stil kan forsvare mine oprindelige ideer: It kan bruges til at bryde isolationen, når kræfterne til at deltage i det pulserende liv udenfor ikke længere kan lade sig gøre.
Så har jeg/vi betydet en masse for dig, har du/I tilsvarende gjort det samme for os: Der er intet af det vi siger, gør eller tror på som har været forgæves.
Jeg ser allerede frem til vores næste snak…
Så, som du kan se : intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Det har givet mig en stor del tiltro til mine medmennesker tilbage. Ikke til systemet, men jer.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
rosa uhrenholt nielsen, 29. september 2009 kl. 12:34
Citer:
@ Doris Møller 29. september 2009 kl. 09:01
Rosa Uhrenholt Nielsen skriver i et indlæg på
www.overgangsalderen.net den 21. september klokken 13.09 flere ting om mig, bl.a. at jeg måske er identisk med en bestemt Facebook-profil, der er en bekendt af Bjarne Lausten, og at jeg skulle have skrevet, at jeg er fra Nordjylland.
Rosa Uhrenholt Nierlsen skriver i det ovenfor omtalte indlæg:
”Bliver Lene Bechs profil anvendt som en brik i et internt opgør mellem Bjarne Lausten og Socialdemokraterne nu via Doris Møller?”
Jeg kan oplyse:
• at jeg ikke er på Facebook
• at jeg ikke er fra Nordjylland
• at jeg derfor aldrig har skrevet, at jeg skulle være fra Nordjylland
• at jeg ikke kender Bjarne Laustsen
• at jeg ikke kender noget til Lene Bech – bortset fra, at jeg har læst nogle af hendes indlæg i debatten om TERM.
Jeg ved snart ikke, om jeg skal græde eller grine over ovenstående udtalelser om mig. Men jeg henstiller til dig, Rosa Uhrenholt Nielsen, om at holde op med den slags. Det er ikke morsomt!
Jeg beklager dybt og inderligt. Men, som jeg håber du kan forstå: når jeg/vi er i denne situation som tilfældet er, er det simpelthen nødvendigt at forsøge at lede med lys og lygte. Det er som at finde en nål i en høstak: Hvem kan tænkes at ville hjælpe og derfor forsøge opklare hvem er hvad og hvorfor.
Vi er heroppe vant til, at det er partibogen som afgør ens situation, både job og placering i bestyrelser osv. Her i Nordlylland er modstandere blevet vant til ikke at måtte høres. Hverken i byråd eller Regionen. Heller ikke i klagesager og anmodninger om svar på forespørgsler.
Ikke bare mig, men de mange tusinde, især kvinder, som i dag sidder låst. Uden at kunne blive udredt, uden behandling og som, ifald det endeligt bliver konstateret en sygdom/alvorlig lidelse, bliver låst fast i en tilknytning til en bestemt læge, og på sygehus, til een bestemt afdeling. Ingen videresendelse til andre områder. Som ikke kan forvente, at sundhedskronerne skal ofres på dem.
Og som samtidig efterfølgende risikerer en total udelukkelse også fra det sociale system, fordi afgørelserne lægges ud til kommunens jobcentre/sagsbehandlere, og som lægger lægekonsulenternes erklæringer til grund herfor. Hos mig selv personligt: jeg var placeret på laveste. Det tog 13 år om at få anerkendt at der var sygdom til stede. Og først efter endnu to år: stillet en diagnose.
Dette bevirker, at der i dag går i massevis, som nu efterfølgende er hunderæd for at sende bud efter læge/vagtlæge, af frygt for en indlæggelse, hvor de igen skal igennem samme ydmygelser og nedgøring af deres person. For holdningerne omkring disse personer er den samme begge steder, ofte endda samme læger.
P.S. Synd, at du hermed udstiller mig som en dybt utroværdig person. Det kan jeg kun beklage. Selv om jeg er blevet kaldt meget igennem tiden, er dette dog nok det værste, der kan ske for mig. Men det må jeg (desværre) også lære at leve med.
Så sent som i forgårs hørte jeg igen om en kvinde, som skulle bisættes. En kvinde på 42 år, som var fejloperet eller i hvert tilfælde sendt for tidligt hjem fra netop min afdeling. Hun havde været så bange for en ny indlæggelse på Aalborg Sygehus, at manden fik forbud mod at køre hende derud eller tilkalde lægen. Da han alligevel valgte at gøre det, døde hun efterfølgende, få timer senere. Det vil aldrig blive klarlagt nøjagtigt hvorfor, selv om politi blev tilkaldt, for deres job består i at afgøre om lovgivningen er blevet overholdt.
Jeg selv har personligt kendt flere heroppe, med et tilsvarende forløb. Og desværre samme resultat.
Uhyggeligt, når indlæggelser heroppe i den grad kan traumatisere indlagte patienter. Og som omfatter både mænd og kvinder, i deres bedste alder, og som er uden viden om Term. Der er her ikke tale om konspirationsterorier, men om relle sager, med den dertil hørende dokumentation.
Som du selv siger: Det er ikke morsomt. Tværtimod. Og igen, jeg beklager meget
Med venlig hilsen
Rosa Maria Uhrenholt Nielsen, Aalborg
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
rosa uhrenholt nielsen, 30. september 2009 kl. 13:40
Citer:
@ Doris Møller 29. september 2009 kl. 22:17
Jeg forstår bare ikke, at du sammen med din beklagelse skriver alt dette om TERM. Det, at mange mennesker bliver dårligt og ydmygende behandlet på grund af TERM-modellen, leverer efter min mening ikke nogen brugbar og indlysende forklaring på, at du pludselig begyndte at opfinde alle disse ting om en anden TERM-kritiker, nemlig mig. Det virker umiddelbart mærkeligt.
@ Doris Møller 30. september 2009 kl. 07:17
Jeg synes, at debatten burde handle om sundhedssystemet.
Og igen, det er korrekt, at det handler om sundhedssystemet og om at få det ændret. Men en absolut betingelse for at kunne få et sådant krav igennem er først og fremmest, for mig at se, at få andre til at forstå den forandring systemet har fået nu. Og især: At lægen ikke længere er patientens advokat, som han ofte var tidligere. I dag er han stadig advokat, men det er som forsvarer af systemet og sig selv og egne interesser, især.
Patienten er nu i stedet den, der bliver anklaget for at ville snyde sig til et eller andet, som de (det offentlige og forsikringsselskaber) ikke vil anerkende. Og er der tvivl herom, bliver journalerne bare væk.
Forstå dog, at TERM ikke kan holdes ude fra patienternes historier: Disse historier er fremkommet ved, at lægen har behandlet efter TERM, længere er den ikke. Helt i modstrid med Lægeloven, og uden retssikkerhedsmæssig beskyttelse af patienterne, det er gået ud over..
Der var engang, du kunne holde disse ting adskilt, men det er ikke muligt i dag, hvor somatik og psykiatri er sammensmeltet til een instans. Sundhedssystemet går hånd i hånd med kommunernes behandling osv. og i tæt samarbejde ved tvivlsspørgsmål med Retslægerådet, hvor bl.a. også Morten Birket-Smith er medlem. Han deltager ofte med vurderinger, både i det retslige og ved voldgiftssager (som ikke kan ankes).
Det er her vigtigt især at lægge mærke til, at DK er det eneste land, som har denne form for socialpsykiatri. Og der er derfor, at alle de rapporter, du læser om emnet er fremstillet af Per Fink og Morten Birket-Smith, idet der er intet sammenligningsgrundlag med andre lande.
Ved at opfatte alle disse patienter, som kommer med uforklarlige (?) symptomer som værende psykisk betinget (de bliver ikke undersøgt), og dermed sat under TERM bliver disse igen ikke undrsøgt, og igen ikke behandlet. Det er der, jeg står.
Og lad være med, please, at nedtone dette, for deri ligger hele forklaringen på, bl.a. de mange uforklarlige dødsfald. For ikke at tale om de mange, som nu er blevet afhængige af lykkepiller, med dertil svarende problemer med både overvægt, evt. selvmords-tendenser, kognitive problemer mv. som de nu pålægges et egenansvar for at få ændret. Igen pålagt at skulle indtage af disse sociale myndigheder, bistået af somatiserings-eksperterne (lægekonsulenter for kommunerne). Som flot beskrevet af Jytte Hestbech.
Iflg. Liaisonpsykiaterne er det tale om måske op til halvdelen af Danmarks befolkning, hvoraf en stor del ikke er i behandling (endnu).
Pfizer har fået adskillige bøder for at “narre” grupper til at indtage tricykliske antidepressiva (Lyrica), ved at “bilde dem ind” at der var tale om et nyt mirakelmiddel mod smerter. Den er lanceret, også overfor læger, som værende et smertestillende middel og som kommunerne nu forlanger at vedkommende SKAL prøve, før en evt. vurdering af deres sager vil blive foretaget.
Hertil smutter der også mange af sundhedskronerne, idet denne medicin er betydeligt dyrere end andre typer medicin.
Problemet er i dag større end nogensinde. Så sent som i dag ligger der på Altinget, Folketingets nyheder, informationer om et krav på 100 mio. ekstra fra regionerne til udbredelsen af shared care i psykiatrien.
Derfor denne sammenblanding….for der er en rød tråd.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
rosa uhrenholt nielsen, 30. september 2009 kl. 19:27
Citer:
@ 1. Thomas Rishøj 30. september 2009 kl. 16:56
blot til orientering Lyrica er ikke et tricyclisk antidepressiva men et antiepileptikum, blot for at tingene ikke blandes sammen.
Thomas
Iflg. min egen patientjournal: Lyrica er et tri-cyklisk antidepressiva, skrevet af overlæge Jesper Bach Hansen, gastroenterologisk, medicinsk afsnit, Aalborg Sygehus. At dette middel er opfattet som et smertestillende middel, burde fremgå af dette nedenstående:
Afgørelse, dateret 18. dec. 2008:
“iflg. nævnet for selvjustits på lægemiddelrådet, 18. dec. 2008 : E 68/08: Lyrica
(Pregabalin) reklame: Pfizer klager ove Nævnets agørelse vedr. E 68/08 Lyrica (Prebalin) reklame
Med hensyn til TCA (Tri-cyklisk antidepressiva-forkortelsen) henholder Pfizer sig til, at denne forkortelse er at sidestille med NSAID. Det er muligvis rigtigt, men næppe så alment kendt som NSAID. Nævnet vil påpege at reklamemateriale generelt undlader forkortelser uden samtidig at have defineret forkortelsen indledningsvis.
Pfizer erkender, at formuleringen “det er lige til” ikke er acceptabel. Nævnet finder netop denne formulering sammen med en vejledning i opnåelse af medicintilskud uacceptabel og ikke-sober, uagtet at skemaet er et standardskema lægen kan indhente fra lægemiddelstyrelsen osv.
Kopi af nærværende skrivelse vil blive fremsendt til LIF og lægemisselstyrelsen til ortientering. med venlig hilsen osv….”
Iflg. Lægemiddelrådet. Nedenstående er baggrunden for, hvorfor Lyrica ikke længere pr. automatik er omfattet i Norge.
“Pregabalin (Lyrica) fjernes fra forhåndsgodkjent refusjon 1. mai 2009
Fra 1. mai 2009 kan ikke pregabalin (Lyrica) forskrives direkte på blå resept til behandling av kroniske, sterke smerter (refusjonskode -71). Forskrivning på blå resept til behandling av epilepsi eller behandling i livets sluttfase er ikke omfattet av endringen.
Bakgrunnen er at det er avdekket at pregabalin (Lyrica) i stor grad er blitt forskrevet til pasienter som ikke oppfyller refusjonsvilkårene (se tekstboks). Ved bruk utenfor refusjonsvilkår er ikke pregabalin (Lyrica) en kostnadseffektiv behandling av kroniske sterke nevropatiske smerter, og oppfyller ikke de faglige kriteriene til forhåndsgodkjent refusjon. Den høye graden av forskrivning utenfor refusjonsvilkårene er årsaken til at Legemiddelverket nå fjerner pregabalin (Lyrica) fra refusjonslisten.
Overgangsordning. I samarbeid med berørte aktører har Legemiddelverket blitt enig om følgende overgangsordning:
Blåresepter skrevet ut før 1. mai 2009 er gyldige ut sin gyldighetstid, dvs. maksimalt ett år. Blåresepter skrevet ut etter denne dato, kan kun ekspederes for Folketrygdens regning når det foreligger vedtak om individuell refusjon.
Søknad om individuell refusjon: Dersom en pasient skal behandles med pregabalin (Lyrica) kan dette søkes dekket ved individuell refusjon. Legen må, på vegne av pasienten, søke Helseøkonomiforvaltningen (HELFO) om individuell refusjon. Dersom søknaden innvilges, har pasienten rett til å få pregabalin (Lyrica) forskrevet på blå resept. Kriteriene for innvilgelse av individuell refusjon vil være tilsvarende refusjonsvilkårene som var gjeldende for forhåndsgodkjent refusjon:
Behandling med pregabalin (Lyrica) dekkes kun på blå resept dersom gabapentin har vært forsøkt først uten tilfredsstillende resultat eller når andre tungtveiende medisinske grunner tilsier dette.
Behandlingen med pregabalin (Lyrica) må institueres av relevant spesialist. Instituering kan her også være telefonkonsultasjon mellom instituerende spesialist og lege som søker på vegne av pasienten. Dette må da dokumenteres i journalen og på søknaden om individuell refusjon.
65 % brukt utenfor refusjonsvilkår: I en blåreseptkontroll foretatt av Helseøkonomiforvaltningen (HELFO) viser foreløpige tall at graden av forskrivning utenfor refusjonsvilkår ligger på 65 prosent. Endelig rapport for denne kontrollen publiseres uke 24 på www.nav.no.
Spesialister som kan instituere behandling på blå resept: Ved søknad om individuell refusjon må behandling være instituert av følgende spesialister eller tilsvarende sykehusavdeling:
Anestesiologi
Barnesykdommer
Fysikalsk medisin og rehabilitering
Fødselshjelp og kvinnesykdommer
Generell kirurgi
Indremedisin
Kjevekirurgi og munnhulesykdommer
Nevrokirurgi
Nevrologi
Onkologi
Ortopedisk kirurgi
Plastikkirurgi
Psykiatri
Revmatologi
Øre-nese-halssykdommer
Kontaktpersoner:
Berte Hedding
Forsker
Tlf.: 22 89 75 41
berte.hedding[at]legemiddelverket.no
Avdeling for legemiddeløkonomi
Kristin Svanqvist
Seksjonssjef
Tlf: 22 89 75 86
kristin.svanqvist[at]legemiddelverket.no
Avdeling for legemiddeløkonomi “.
Vil du have den fornødne dokumentation - Thomas - er du velkommen til at kontakte mig på mail. ligeledes, hvis du ønsker dokumentation for bivirkninger, som hverken Pfizer, lægemiddelstyrelsen eller Videnskabsetiske nævn har indarbejdet, men som er dokumenteret fra Pfizer, bivirkningsafnittet, og som til trods for dette stadig ikke er omfattet af informationsmateriale, som udleveres til nye forsøgspersoner, beregnet på yderligere at udvide målgruppen.
Samt: den nyeste afgørelse vedr. bøde på §50.mio til Pfizer for smøring og vildledning af sundhedspersonale i USA.
Med venlig hilsen
Rosa Uhrenholt Nielsen
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
rosa uhrenholt nielsen, 30. september 2009 kl. 21:40
Citer:
@ Thomas Rishøj 30. september 2009 kl. 21:05
@rosa Øh som sagt Lyrica er et antiepileptikum, tjek det på
www.medicin.dk. Jeg har ikke kommenteret på bivirkninger etc udelukkende at det ikke er et TCA
Thomas
Vil du så være så flink at “oversætte” meddelelsen vedr. bøden fra nævnet på lægemiddelområdet og samtidig korrigere lægen på sygehus Aalborg.
Hvori består forskellen og hvorfor. Hvad det er angivet som middel til, og dermed godkendt til (epilepsi og neuropatiske smerter), og hvordan det nu efterfølgende så kan forklares, at DK pludselig har fået så mange i gruppen, som tallet af recepter antyder, For ikke at tale om den enorme omsætning, pågældende midlet har bevirket? Er det godkendt til behandling af Fibromyalgi mm ?
Hvorledes midlet er blevet markedsført af f.eks. Dansk Fibromyalgiforening, Angstforeningen, Depressionsforeningen osv…ligesom det først blev godkendt af FDA efter forsøgene, udført i DK. Ved bl.a samme forsøg som omtalte patient blev kronisk skadet af ?
Hvorfor der ligeledes, som ved antidepressiva kan ses en omend sjælden risiko for selvmordstendens, svære abstinenser ved ophør, samme vægtøgning, samme symptomer osv…og samme skader på hele det kognitive område efter ophør. her er tale om permanente skader på både syn, hukommelse, koncentrationsevne, selvmordstendesns (ikke tilstede før dette medicinforsøg) angst (ligeledes først efter indtagelsen).
Og hvorfor alle de mange indsigelser mod, at lægerne udskriver dem ? læs bl.a. denne fra farmakonomforeningen: http://www.farmakonom.dk/Nyt/Fagblad...intilskud.aspx
Som tidligere nævnt: dokumentation på mine “påstande” forefindes, fra både patienter, Pfizer og egen patientjournal.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Anina W. 30. september 2009 kl. 23:40
TCA eller antiepileptikum…. Antiepileptikum eller TCA....
Det betyder, for så vidt ikke det helt store, hvilke betegnelser lanceres et bestemt lægemiddel under. Om det er markedsført som lægemiddel mod epilepsi ændrer ikke den kendsgerning, at Lyrica (pregabalin) virker gennem bindingen til kalciumkanal, hvorved indstrømningen af kalcium i nervecellerne mindskes. Det fører til en nedsat frigørelse af aktiverende signalstoffer bl.a. noradrenalin og glutamat. De foreliggende undersøgelser tyder på, at Lyrica (200-600 mg daglig) har angstdæmpende virkning, men med en hurtigere indsættende virkning end andre lægemidler anvendt til behandling af angst og/eller depressioner. Lægemidlet egner sig særlig til ældre depressive patienter, der tillige lider af angst og søvnbesvær. Kilde: J.E. Frampton og R.H. Foster: “Pregabalin in the treatment of generalised anxiety.” CNS Drugs, 2006; 20: s. 685-693.
Så er det, at det ikke er så afgørende, hvad lægemidlet kaldes af producenten & co., men vigtigere er, hvad er den mest “populære” anvendelse af lægemidlet. Resten er ordkløveri.
Jeg havde en lignende diskussion med en læge om den friske sag vedr. stofskiftelægemidlet Eltroxin. På vegne af en pårørende har jeg insisteret på, at vedkommende læge skulle ansøge Lægemiddelstyrelsen om importtilladelse for et andet lægemiddel for stofskifte, da formlen for Eltroxin er blevet ændret og min slægtning havde oplevet en ekstrem forværring af sin sygdom som følge af denne formel-ændring. Lægen var hverken lydhør eller samarbejdsvillig. Tværtimod. Det var bare sludder og Eltroxin skulle det være. Basta!
Indtil det har vist sig, efter et besøg i Lægemiddelstyrelsens database, at den pågældende praktiserende læge er tilknyttet Eltroxin-producenten GlaxoSmithKline som lønnet konsulent frem til 01.11.2013 og ejer aktier i et andet medicinalfirma. Hvordan skal man kunne stole på lægens valg, når det så tydeligt fremgår at der foretrækkes lægemidlerne fremstillet af medicinalvirksomhederne lægen har egne interesser i.
Dette kan være en hele eller delvis forklaring på, hvorfor stadig flere lægemidler godkendte til et formål, anvendes til andet end det oprindelige. Det er jo den rene foræring for lægemiddelproducenterne, når deres produkt eksperimenteres med til andre sygdomme, end de var oprindeligt udviklet til. Man må derfor være særlig opmærksom på, når lægen, til at begynde med, gavmildt deler ud af “gratis” piller, som er “den nyeste forskning” og “er værd at prøve af”. Så er det nemlig ikke utænkeligt, at man uden at vide det og uden at havde givet sit samtykke til, er blevet gjort til en forsøgskanin for lægemiddelproducenten via sin egen læge.
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Lisbeth Knudsens Blog: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Dette indlæg er ikke postet på Lisbeth Knudsens Blog
"Kan man skrive kritisk om læger?"
Hvem har bestemt, at jeg skal behandles som en somatiserende patient,
når jeg i virkeligheden er uhelbredelig, fysisk syg?
Jeg er TERM-patient
Jeg har så igennem alle årene, både før og efter haft mange problemer og elendig muskelfunktion, samt ikke at kunne klare de store belastninger. Til trods for dette arbejdede jeg i mange år i sundhedssektoren men hver gang er al sygdom blevet affærdiget ved lægerne med, at det nok bare var psykosomatisk. .
På det grundlag, efter sygedagpenge, som blev efterfulgt af en revalidering, standsede de sociale myndigheder derefter min revalidering, og parkerede mig i stedet på laveste førtidspension. Det skal dertil siges, at jeg aldrig, hverken før eller nu har haft psykiske lidelser.
Jeg har så siden, med jævne mellemrum anmodet om at få en del-revalidering, så jeg kunne komme tilbage (til arbeldsmarked/red.), men det er blevet afvist. For det kunne man ikke, slut. Og jeg blev derfor lidt sur på systemet, for jeg mente ikke, at jeg kunne være for syg til at læse eller arbejde, men kun kunne tildeles den næst-laveste pension (dengang 46.ooo/år når min indtægt før revalideringen havde været på 200.000. Jeg mente, at enten var man syg eller også var man det ikke.
MEN... jeg er jo gift, så min mand var nu forsørger for mig. (vi blev gift i 1992, efter at have været sammen i 20 år forinden og indtil da var han ikke forsørger) . Til trods for, at jeg ellers var bevilget en fuld socialrådgiver-eksamen, og med meget høje karakterer. Så, derfor er der for mig at se ellers ingen begrundelse for denne ændrede status. Det hang ikke sammen, så jeg søgte om forhøjelse og har gjort det adskillige gange siden.
Men, uanset hvad, har jeg aldrig kunnet blive undersøgt for noget, eller kunnet få en henvisning til andre læger, så de fleste af mine lægelige undersøgelser har været mod egenbetaling, selv om alle undersøgelser er foretaget på hopitalerne. (hvordant hænger det sammen?) Dette var nødvendigt til ansøgningerne om forhøjelse, så derfor følte jeg mig nødsaget til det.
TERM-modellen eller lægers uvidenhed? Jeg kan ikke give svaret. Og sådan har det været på alle punkter. Selv meget højt blodtryk blev aldrig undersøgt og/eller behandlet, men kun kontrolleret ved læge.
Alvorlig faldulykke kunne efterfølgende ikke blive undersøgt osv. Ingen henvisninger til speciallæger uanser årsag, bl.a mangeårigt alvorlig eksem med store åbne sår. Fik til sidst besked på mht. ørerne (gentagne infektioner), at jeg skulle til en bestemt, navngiven læge for at kunne blive undersøgt? Jeg havde i mellemtiden læst en del om TERM, så jeg følte mig i den grad hægtet af.
Til sidst skiftede jeg læge, men det blev det kun værre af. Hun, den nye læge, nægtede mig journalindsigt. Til sidst fik jeg den dog, men det var så iflg. hendes sekretær alt, hvad de havde på mig, der blev afleveret i en konvolut fra arkivet. Den kunne jeg bare tage med mig, så kunne de få den tilbage engang. For de havde egentlig ikke noget at bruge den til ....!!!
Jeg kunne her se, at hun havde skrevet orienteringer til mine tidl. læger (læger i kompagniskabet, som jeg havde været tilknyttet i ca.20 år) om alt, hvad hun efterfølgende havde foretaget sig og skrevet. Bl.a. i forbindelse med, at de sociale myndigheder havde bestillt en GHU (Generel Helbreds Undersøgelse/red.). Der var her en nøjagtig kopi . Og ligeledes hvad hun havde sagt til mig.
Hun ville i den forbindelse også have en urinprøve, og lægesekretæren fandt her en del blod i urinen, hvorfor jeg kom på Sulfa. Der skulle så foretages en kontrol ugen efter, og sekretæren fandt her igen store mængder blod i urinen, hvorfor det skulle dyrkes. Så jeg skulle ringe dagen efter med henblik på en evt. ny kur.
Da jeg efterfølgende ringede dagen efter, fik jeg at vide, at hun ikke havde lavet den, for hun, lægen, "havde glemt at tænde for varmeskabet, men der var alligevel heller ikke noget". Men hun ville da sætte varmen til nu. Sekretæren blev efterfølgende "drillet" af lægen mht. at hun håbede der var nye briller i julegaverne, for de måtte være tiltrængt.
Jeg konfronterede dem nu med, at jeg ikke kunne forstå at der var så få papirer, men at jeg deraf kunne se, jeg havde haft ret i, at intet var blevet undersøgt. Lægen mente derimod, at jeg var undersøgt for alt mellem himmel og jord, men at jeg var sund og rask. Så hun havde åbenbart ikke set i papirerne. Jeg anmodede derfor om også at få kopier af mine elektroniske patientoplysninger, for nu forstod jeg intet mere. Og fik som svar, at: de da ikke kunne gætte sig til, at jeg også kunne bruge en pc. Det havde de været uvidende om, til trods for, at de havde modtaget en del fra mig, skrevet på pc??? Så, derfor havde jeg ikke fået dem.??? Jeg fik dog til sidst en kopi af lidt på en diskette.
Min mand var med som bisidder hver gang nu , for ... som jeg sagde til ham, ellers ville han tro, jeg ikke var rigtig klog, når jeg efterfølgende ville give ham et referat. For man skulle tro, det var noget, opfundet af en som så syner eller bildte sig noget ind. Så han ville ikke tro på det, hvis jeg blot gav referat.
Han anmodede nu om hver gang at mit blodtryk/hjerte blev undersøgt, for at finde en forklaring. Men hun svarede hver gang med en afvisning. (som et ps. vi havde været ved vagtlæge et par gange, og de var meget opmærksomme på dette, og mente, at det høje blodtryk krævede meget nøje undersøgelse, for det var katastrofalt højt ... til trods for dette blev jeg blot sendt hjem med besked på at give min læge besked på at jeg ville undersøges).
Fronterne blev nu kridtet så meget op, at han til sidst anmodede hende om at få et svar på, hvad han skulle stille op, hvis han pludselig stod med en død kone. Det ville hun ikke svare på, men lægen blev meget aggressiv, da jeg fortalte min mand, at han da bare skulle gøre det, jeg hele tiden havde sagt: Smide mig ud på gaden og ringe 112, så ville de komme. ellers ikke.... svarede hun nu, at hun "så sandelig ikke vidste hvad jeg ville undersøges for, men at der jo heller ikke var nogen grund til noget, for jeg var jo på pension", så "hvad jeg ville bruge det til".
Jeg svarede nu, at jeg virkelig håbede, det kunne give en forklaring og en evt. behandling, for jeg ville da så sandelig gerne have det på en sådan måde, at jeg også kunne være tjent med det, og helst få det bedre !
Hun konstanterede derefter, at "jeg måske endda havde tænkt mig omsider at snuse lidt til samfundet for at se, hvad det var for noget, måske endda begynde at biddrage"?? (betale skat/red.) Det fik mig helt op af stolen. Jeg havde på det tidspunkt tabt 10-12 kg, uden at hun syntes det var noget problem (min vægt var nu 43 kg, så det var altså ikke, fordi jeg var en masse overvægtig. men "der var ingen grund til at undersøge noget, for "jeg skulle ikke bilde hende ind at man kunne være på pension uden at alt var undersøgt"
Nu havde jeg fået nok, og fortalte hende så, at jeg, selv om jeg var på pension, havde haft deltidsjob i de 7 af årene (I Sind-klubben, Nr.Sundby) , og altså ialt havde bidraget, som hun kaldte det, i ca. 40 år af mine 55 år, så jeg mente da nok jeg havde klaret lidt. Samtidig med studier og andet, heriblandt frivilligt rådgivningsarbejde. Så det kunne være hun skulle prøve en anden gang at sætte sig lidt ind i, hvad hun talte om før hun åbnede munden. Sagt så vi dog, uden på nogen måde blev aggressive. Derefter gik vi, og har aldrig har sat vores ben der siden.
Vi var nu så heldige, at min mands læge tilbød at jeg kunne komme til dem, selv om der var lukket for tilgang. Han ville starte med at få noget undersøgt, og skrev så en henvisning til ultralydsscanning, fordi han mente bl.a. at jeg var en del hævet i højre side. Dette foregik ca. 1 md. efter. Han var overbevist om, at der var noget alvorligt i vejen. Og det burde under alle omstændigheder undersøges pga det store vægttab.
Denne ultralydsscanning viste intet, ligesom billede af hjerte/lunger ikke viste noget. begge dele på Dronninglund sygehus. Så, jeg var helt rask.
Dette nåede vi dog ikke at høre, for i mellemtiden blev jeg så syg, at min mand til sidst ringede efter vagtlæge. Og det var gudskelov en af vore "fremmede", så hun kom meget hurtigt. Hun var bange for at det var tarmslyg, hvorfor hun øjeblikkeligt ringede efter ambulance. Da var jeg i mellemtiden blevet bevidstløs af smerter. Så jeg blev indlagt med fuld udrykning, og undersøgt i stor stil indtil kl.10 næste morgen.
Resultatet kom så efterfølgende: Jeg havde haft en meget stor cyste, hvor i der var ved at udvikle sig en byld. Ligesom jeg havde en meget voldsom blærebetændelse.
Cysten var et reultat af, at jeg igennem årene havde udviklet en meget alvorlig kronisk betændelse i buspytkirtlen, altså Pancreatitis, ikke alkoholrelateret, som de jo desværre ikke kan gøre noget ved, men kun forsøge at lindre og lave evt. genveje, hvis det viser sig at ar-vævene er for store.
Så jeg fik her en uge med faste og penicillin i enorme mængder i drop, kateter, væsketilførsel, morfin i store mængder osv., samt tre uger med dræn, skylning udført af hjemmeplejen 2 x dgl. efterfølgende. Og, i tilgift en gang vand i lungerne.
Ligesom scanneren nu viste, at jeg havde ar efter gentagne gange galdesten. disse smerter er også blevet afvist som værende psykisk betingede. så de altså aldrig blev undersøgt.
Alt dette forstod lægen ikke, så han lavede nu en kopi fra min journal, og bad min mand om at tage den med på sygehuset og spørge, hvorledes dette kunne fremkomme. Men der blev blot talt udenom. Det kunne sagtens ske.
For det kunne efter lægens bedste overbevising ikke lade sig gøre , med en så kraftig udvikling på så kort tid, der måtte have været noget at se ... men vi fik intet svar, og har heller ikke fået det siden ... men, det skal dertil siges, at efter dette har jeg nu været indlagt flere gange, også akut og det er nu opklaret, at det er de voldsomme smerter og bugspytkirtlen, der udløser de store mængder af kolesterol, som får blodtrykket til at stige. Så mine smerter har været relle nok.
Men, jeg får til gengæld en meget stor opmærksomhed nu, når vi henvender os, så nu er det altså ikke længere psykosomatisk (jeg er åbenbart ikke somatiserende/ sindslidende længere). Men.... det er i hvert tilfælde ikke de praktiserende lægers fortjeneste, at jeg er i live nu, (altså bortset fra ham, jeg har nu) . Hvorimod tildeler jeg dem en meget stor del af "æren" for, at jeg i dag er så syg, at jeg snart intet kan foretage mig. Jeg kan ikke længere komme op i nærheden af 43 kg, så jeg er totalt udmattet det meste af tiden. Ligesom smerterne er ulidelige til tider, især hvis jeg får mad.
Det er jo ikke sikkert, at betændelsestlstanden var blevet så alvorlig hvis de blot havde undesøgt f.eks. min immundefekt, (marginalt lavt IgA) .... der blev første gang konstanteret i 1993 ved en speciallægeundersøgelse på Rheumatologisk, Aalborg, men er aldrig blevet indplaceret i mine sundhedsoplysninger, hvorfor det aldrig blevet undersøgt før nu. Eller ej hellere havde man hjulpet mig med diætist, så jeg kunne have fået lidt næring, i stedet for som nu, hvor vennerne påstår at jeg er ved at ligne et "Neuengamme-offer". Jeg er sikker på, at ikke kun helbredet men også livskvaliteten i det mindste havde været bedre, end tilfældet er nu.
Bare uhyggeligt, som det danske sundhedsvæsen har udviklet sig. Jeg finder det faretruende, samtidig med at jeg i det grad føler mig krænket. Alene ved gennemgangen af dette, kan jeg se adskillige krænkelser:
- Ligestillingsloven er sat ud af drift, hvis du er gift pensionist
- Der er her viderebragt personlige (fortrolige/red.) oplysninger fra lægen, ligesom jeg ikke fik mine krav om journalindsigt opfyldt, til trods for at det har jeg ret til i forhold til lov om aktindsigt. Lægeløftet blev i højeste grad ligeledes tilsidesat.
- Meget grove krænkelser af mig som person fra lægelig side
- Mine patientrettigheder er sat helt ud af drift i dette spil
- Ved nu at betegne hele denne store gruppe som psykiatriske patienter, nedgør man hele disse gruppers lidelser som bagateller. Dette er ikke blot de somatiske, men i lige så høj grad de psykiatriske. Lidelserne er Ikke mere alvorlige iflg. disse, end at en læge i dag kan sidde med et skema med fem spørgsmål. Dette er nok til at stille diagnosen Depression, og fortsætter denne tilstand ud over fire uger, er der stor sandsynlighed for, at patienten somatiserer. (altså en psykiatrisk diagnose). Alene i huslægens regi og uden psykiaterens assistance.
- Der bliver vel i dag kun anvendt ca. 5% af sundhedsudgifter til psykisksyge, og behandlingen af dem. ... For mig at se vil ikke blive meget tilbage, hvis denne gruppe, der omfatter sindslidende pludselig skal til at omfatte mindst 2 mio. danskere. Og der var der da ellers tværtimod brug for ekstra tilførelser af ressourcer.
- Yderligere er det mig bekendt ikke tilladt at fjerne dokumenter fra lægekonsultationen, idet det her er lægens ansvar at der til enhver tid kan følges op på evt. misforståelser eller spørgsmål til afklaring. (jeg havde forventet at få kopier, evt. mod egenbetaling).
Desuden: alle mine mangeårige slagsmål (14-16 år) med det offentlige har været helt omsonst, og spild af ressourcer, både mine og de offentlige myndigheders. Det eneste, det har bevirket er, at jeg nu skulle behandles som et væsen, helt udenfor systemet, idet de rettigheder og krav, som er opstillet, åbenbart ikke gælder for en TERM- patient.
Og især, at man har en klar fornemmelse af, at alle disse sparede midler har skullet kanaliseres over til kræftbehandling og forebyggelse af kræft. Især her kommer parodien ind i eget tilfælde, idet min sygdom fuldstændig er at betragte som en kræftlidelse, men uden nogen former og mulighed for behandling. Kun lindring.
Det er helt grotesk og jeg håber, nogen vil tage det alvorligt, så der kan startes et opgør mod denne TERM-model, helst inden det kommer til at kræve for mange menneskeliv. Blot uhyggeligt, at så mange menensker skal være nødsaget til at finde sig i en sådan behandling fra det offentliges side. så loven er altså ikke lige for alle.
Den er, illustrerer dette, i hvert tilfælde mere lige for nogen end for andre. Det er et afsindigt hovmod, der her lægges for dagen fra lægelig side. Men især hæfter jeg mig ved, at så mange mennesker uforvarende bliver sat udenfor enhver form for retssikkerhed, og uden mulighed for at gøre indsigelser mod dette. På baggrund af mine erfaringer er jeg efterhånden stærkt i tvivl om, hvorvidt vi i det hele taget lever i et retssamfund. Så igen lige en opfordring til at læse denne først. Den er tankevækkende.
Idè- og bagmænd bag hele denne TERM-model er Per Fink, Arne Rolighed (som stod for sygehusudgifterne i Aarhus amt) og Arne Roligheds kone, som var (er?) privatpraktiserende psykolog i Aarhus, samt professor Niels Ehlers (gift med Lise Ehlers, som også er psykolog), som var ansat på Aarhus Kommunehospital.
Han startede bl.a. med at praktisere ideen om, at patienter mod egenbetaling kunne blive indlagt og opereret på et offentligt sygehus. Dette var mange år før det blev anerkendt med privathospitaler. Så altså... patienterne blev indlagt ligesom alle andre der kom med med henvisninger, men kom til i løbet af nogle få dage, og betalte så den offentlige pris pr. sengedag selv. Så de hoppede køen over og beslaglagde sengene på øjenafdelingen. En almindelig korrektion af øjnene kostede fra starten 2500 kr./dag, altså typisk med 3 dages indlæggelse 7500.
Mit gæt er, at det har været for at få afprøvet, hvor meget patienter selv er villige til at betale, altså en for-premiere for privathospitaler. Det er nu videreført således, at patienterne også mod egenbetaling, kan blive undersøgt og få skrevet en lægeerklæring på sygehusene. Pengene herfor betales så direkte til lægens egen konto, selv om undersøgelserne foregår på sygehuset.
Det "smarte" her er, at patienten får en diagnose og et stykke papir til eksempelvis sociale myndigheder, når der skal søges om fleksjob og pension, men deres diagnoser bliver ikke lagt ud under sygehusundersøgelser. Så det er kun dem, som patienten viser papiret til som ved, at der er givet diagnoser.
De mennesker, som er i klemme i systemet, kan nu blive betegnet som "patienter på doctor-shopping", og det anvender de så efterfølgende som "bevis" på at patienten er somatiserende og dermed hører til i gruppen, som hører under TERM-modellen.
Jeg synes, det er så beskidt og nedrig en måde at gøre tingene på. Og formålet har udelukkende været at sluse så mange penge som muligt ud til kræftområdet, og derved få lavet en omfordeling af sundhedsudgifterne. Dette skulle naturligvis foregå så lusket som muligt, så offentligheden fik ikke kendskab til det. Derfor valgte denne model.
Og for at få den så udbredt som muligt, uden at der blev debat om emnet, var det så de valgte at etablere "klinik for funktionelle lidelser" i Aarhus. De begyndte nu at "undervise i og holde foredrag om" disse patienter, og så lade det sive lige så stille ud. det skulle brede sig som "ringe i vandet", så så mange som muligt blev sat i den rigitge bås, og politikerne ikke fik nys om det.
Man må nu sige, at "operationen lykkedes, men patienten døde desværre". Jeg har den allerstørst medynk og sympati for de stakkels mennesker, men hvis prisen til Kræftens Bekæmpelses forskning udelukkende skal være på bekostning af, efter deres mening, helst op til ca. 1/3 af alle andre patientgrupper, står jeg altså af... MEN DØM SELV
"Kan man skrive kritisk om læger?"
Ja!
Indtil man kan stole på dem igen.
Det kan man ikke i dag!
Læs min egen historie...
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Rosa
"Kan man skrive kritisk om læger?"
Ja! Indtil man kan stole på dem igen.
Det kan man ikke i dag!
"Sundhedspolitiker.dk lader alle komme til orde; borgere og politikere, som ønsker dialog om Danmarks sundhedsvæsen.
Sundhedspolitiker.dk påtager sig intet redaktionelt ansvar for de åbne breve og kommentarer, der udgives på hjemmesiden. Sundhedspolitiker.dk udgiver dog ikke åbne breve, som er i strid med hjemmesidens ønske om en god, saglig og respektfuld dialog mellem borgere og sundhedspolitikere."
Re: "Kan man skrive kritisk om læger?"
Citer:
Oprindeligt indsendt af
admin
"Sundhedspolitiker.dk lader alle komme til orde; borgere og politikere, som ønsker dialog om Danmarks sundhedsvæsen.
Sundhedspolitiker.dk påtager sig intet redaktionelt ansvar for de åbne breve og kommentarer, der udgives på hjemmesiden. Sundhedspolitiker.dk udgiver dog ikke åbne breve, som er i strid med hjemmesidens ønske om en god, saglig og respektfuld dialog mellem borgere og sundhedspolitikere."
Tak for et godt link. Jeg koger over nu.
Vi kan nu se, ved at have været oppe for at se, hvad der er anført i mine elektroniske sundhedsoplysninger, at de forskellige undersøgelser slet ikke er anført heri. Der kører åbenbart enten to forskellige journaler på mig, eller der er i stedet et meget mangelfuldt materiale. Jeg kalder det fusk.
F.eks. er det brev, jeg modtog som svar på min undersøgelse vedr. Pancreasenzym, og hvor svaret fra sygehuset blev nøjagtigt afskrevet her, i indlæg nr. 41 d. 29. august 2009, er overhovedet ikke anført i mine oplysninger i den elektroniske patientjournal.... Var det derfor, at de havde været så flinke at åbne dette afsnit i dag, det var ellers lukket helt ned hele sommeren pga ferie ?
Jeg synes da ellers det ville have været relevante oplysninger, når jeg iflg. egen læges udtalelse er et tegn på, at jeg er meget alvorligt og uhelbredeligt syg. Samt, at jeg jo desværre havde en risiko for at udvikle kræft efterfølgende. Og som bekræfter mine udtalelser hidtil om, at jeg nu har været i sygehusregi i 2 ½ år, og stadig ikke har nogen sikker diagnose. Den omtalte undersøgelse er ført ind som et ambulant besøg!!!
Ligeledes med mine forespørgsler, 4 mdr. efter at have fået foretaget scanning, og efter (tilsyneladende) at have fået foretaget nærmere undersøgelser på spiserør. Her blev jeg lagt i narkose, men fik bare en melding om efterfølgende fra lægen dernede, at ”de ikke havde gjort noget alligevel”… det fremgik her, at det var pga syrereflux, ligesom mavesår osv havde været. Igen uden at have undersøgt nærmere (der var ikke foretaget helicobacter-prøve, så kun en formodning om), og samtidig ignorere min melding om, at jeg ved gud aldrig har opstød eller halsbrand…. Det vidste jeg heller ikke nogen om, åbenbart. Min udmelding er derimod det modsatte, hvilket bekræftes af den meget nedsatte enzymproduktion og dermed ingen optagelse af næringsstoffer. Og derfor problemer med tarmsystemet. Denne forespørgsel er kun noteret ned som ”en telefonkonsultation”, til trods for, at der er afgivet skriftlig information til mig efterfølgende!!!
Jeg har igennem hele forløbet været plaget af især forstoppelse, men til trods for det, er der vedvarende meldinger om at jeg lider af diarre. Selv om det modsatte også er med i journalen. Og altså også derfor at de behandler mig med creon…, som altså stopper diarre. Jeg bliver behandlet for forforstoppelse, selv om jeg lider af diarrè!!!
Dette skulle have været fulgt op på, men på grund af at sygehuset har overset dette forhold, har jeg ikke kunnet modtage tilskud til den. Til trods for, at jeg modtog recept på den, hvorfor jeg opfattende den som en ordination. Så, har det så også været som forsøgsmedicin?
Dette fik jeg besked på telefonisk en søndag aften, 1 år efter ordinationen, og da jeg så fik fortalt hvorfor jeg mente det var deres sædvanlige sjusk, og at jeg var meget utilfreds med dette, er det så i stedet ført ind som, at jeg ”overfusede lægen”. Intet om årsagen hertil. Ligesom tidspunktet for opringningen er udelukket. Ingen opfølgning, ingen aftaler indgået med røntgen osv, når jeg er blevet informeret om at skulle henvises dertil osv.. forkerte tider (flere til næste år pga fejl i deres datasystem), tider, hvor jeg er mødt op for at få at vide, at det var aflyst osv.
For ikke at tale om deltagelse i medicinforsøg, hvor jeg henledte deres opmærksomhed på, at Pfizer vist havde givet dem meget mangelfuldt materiale, hvorfor jeg afleverede det skriftlige materiale jeg havde herfra, da en af mine meget nære venner havde været ved at dø ad medicinforsøg med netop denne medicin, og hvad der skulle være indberettet herom fra Pfizer til lægemiddelstyrelsen. Dette gav jeg som en begrundelse for, hvorfor jeg havde valgt at sige nej tak.
Hele billedet af mig i hans journalisering er kørt hen på, at jeg skulle være ”formodentlig” misbruger af smertestillende medicin (med de 3-4 tabletter, heraf kun 1 nobligan, samt ibumetin) jeg får i døgnet, og ligeledes som en meget neurotisk og aggressiv person, som de kun med besvær kan tale ned igen.
Gad vide, om nogen ad de mange som kender mig, vil kunne genkende dette billede, for det kan vi slet ikke selv.
Spørgsmålet er nu, om jeg er alvorligt syg, eller om jeg nu i stedet skal kategoriseres som hypokonder efter Liaisonpsykiatriske principper. For denne aftale er netop i gang, kaldet Århus-modellen, og som omhandler personer på Gastro-enterologisk afdelinger. Som I kan se, er den fra 4. juni 2009, så den er topaktuel nu....
Som alle nu kan se, er det stadig ”uforklarlige” mavesymptomer og smerter, for diagnosen bliver stadig henført som at den tyder på en kronisk pancreatitis. Og når alle relevante data ikke føres ind i journalen, er der ikke noget at komme efter i en evt. klage. Her vil eneste punkt kunne påvises ved de skrivelser, jeg har modtaget fra sygehus Aalborg, og som fortæller den anden historie.
Jeg fik en lidt anden indfaldsvinkel til min tankerække, som efterhånden var ved at gå i selvsving, da jeg gik i gang med ”Vores Piller”, skrevet af sundhedsjournalist Nina Vinther Andersen. Hun gjorde her bl.a. op med begrebet ”professorat med særlig opgave”, er nyt begreb for mig. Her er et af resultaterne fra netop ”MIT” sygehus og Asbjørn Mohr Drewes, Aalborg Sygehus og tilknyttet MIN afdeling. Og med og i et tæt samarbejde med de mange fantastiske opdagelser, der i disse år laves i netop Aalborg. Takket være de uendeligt mange millioner, som strømmer til Aalborg fra især medicinalfirmaerne.
Spændende at se, hvad Sygehus Aalborg også er. Det må vist betegnes som en OPFINDERFABRIK i dag. http://www.aalborgsygehus.rn.dk/NR/r...E12/0/Hent.pdf
Og hvor vi nu kan se, at alt herfra nu peger i retning af, at jeg netop skal udstilles som en utilregnelig person. Dette kan så igen forklare, hvorfor han går så kraftigt til angreb på mig verbalt, hver gang vi er der. Det er efterhånden psykologisk krig. Det må være det med, at ”angreb er det bedste forsvar”.
Det er vist et sundhedssystem i verdensklasse. Blot uhyggeligt, at Fink&Co. netop nu forsøger at lave det til en eksportvare til ulykke for resten af verden.
Bortset fra de mange døde patienter, og de mange som får tilværelsen smadret, er det et system, som vil spare ethvert lands system for mange milliarder hvert år. Det er enhver politikers drøm og enhver patients mareridt.
