Citer:
FDA (Federal Drug Administration) i USA har fuldstændigt godkendt Xylitol, og man kender ikke til nogen former for toksiske virkninger. Den eneste mindre bivirkning, man kan opleve, hvis man har et lidt sart helbred (og hvis man spiser store mængder), er let diarré eller let krampe. Eftersom kroppen selv producerer både Xylitol og de enzymer, der skal til for at nedbryde det, forsvinder bivirkningerne oftest efter få dage. Xylitol har 40% færre kalorier og 75% færre kulhydrater end sukker, og stoffet optages og omsættes langsomt, hvilket gør effekten på insulinniveauet ubetydelig.
Xylitol anbefales som sødemiddel til diabetikere og personer med lavt blodsukker (hypoglykæmi), fordi det har et lavt glykæmisk index (7) og dermed kun ringe indvirkning på blodsukkerniveauet. Sundt Xylitol pulver kan bruges som sukkererstatning til madlavning, bagning og drinks.
Xylitol og mundhygiejnen
Dårlige tænder og tandkødslidelser er seriøse problemer. De fleste mennesker over 35 år lider af en eller anden form for periodontal sygdom. Tandkødsbetændelse fordobler risikoen for slagtilfælde, tredobler risikoen for hjerteanfald, øger forekomsten af for tidligt fødte børn med lav fødselsvægt og er medvirkende årsag til bronkitis, lungebetændelse og emfysem. Faktisk er det nøjagtigt samme bakterie, som både er årsag til tandkødsbetændelse og enten direkte eller indirekte er årsag til betændelser i hjerte og arterier. En undersøgelse på University of Minnesota i 1998 viste, at når man giver kaniner indsprøjtninger med plak fra tænderne, resulterer det i blodpropper med hjertesygdomme til følge.
Sukker giver dårlige tænder. Sukker gør nemlig munden særdeles syreholdig. Denne syre fjerner mineral fra tandemaljen - og det gør tanden svag og meget sårbar over for bakterieangreb med dårlige tænder og tab af mineraler til følge. Normalt bader spyttet munden i en basisk opløsning, som neutraliserer syren og sørger for genopbygningen af mineraler i tandemaljen. Og spyttet fjerner også små stykker mad, der ikke er blevet sunket, og medvirker i fordøjelsesprocessen, men når spyttet bliver surt på grund af for mange sødestoffer, har bakterierne i mundhulen frit spil. Disse modbydelige bakterier sætter sig sammen med kulhydrataffaldsstoffer fast på tænderne, hvor de lige så stille æder emaljen - og så er hullet opstået.
Gingivites - tandkødsbetændelse - skyldes bakterielt plak og andre former for belægning, som irriterer tandkødet. Paradontose er en mere progressiv form for betændelse i tandkød og tandben og er den primære årsag til, at man taber tænderne. En vedvarende bakteriel infektion er også med til langsomt at nedbryde immunforsvaret.
Xylitol er enhver tandlæges drøm. Stoffet ophæver alle destruktive virkninger. Xylitol kan ikke gære og kan ikke omdannes til syre af bakterier i mundhulen. Det skaber et basisk miljø, som er fjendtligt stemt over for alle destruktive bakterier - specielt den værste art, Streptococcus mutans - og forhindrer plakdannelse. Xylitol har endog evnen til at genopbygge mineralforekomsten i tandemaljen. Stoffet er mest virksom på mindre nedbrudte områder. Og selvom det er svært at få store huller i tænderne til helt at gå væk, vil de blive hårde og gradvist mindre smertefulde. Xylitol øger spytsekretionen - og dette er specielt vigtigt for personer, der døjer med mundtørhed som følge af sygdom eller alderdom eller som bivirkning til forskellige medikamenter.
Hvis man regelmæssigt bruger små mængder Xylitol, ser det ud til, at de beskyttende faktorer i spyttet øges og dermed er med til at opretholde det basiske miljø i mundhulen. Under alle omstændigheder bliver mundhulens miljø mindre surt ved regelmæssig, konstant brug af Xylitol. Det bedste er, at Xylitol har langtidsvirkning - måske oven i købet permanent virkning.
En anden uventet fordel blev opdaget i en finsk undersøgelse, som viste, at børn, hvis tænder i 19-31 måneders-alderen invaderes af Streptococcus mutans-bakterien, har langt større risiko for mange huller i tænderne. De fleste børn får denne bakterie fra deres mødres spyt - ved at dele mad eller krus eller ved kys. Undersøgelsen afslørede en 70% nedgang i antallet af huller hos børn, hvis mødre brugte Xylitol.
Xylitol og øre-, næse- og halsinfektioner
Forskere har desuden fundet frem til, at Xylitol hæmmer væksten hos de bakterier, som forårsager betændelser hos børn.
To nyligt afsluttede undersøgelser med over 1.000 børn viste, at tyggegummi med Xylitol-indhold reducerede forekomsten af mellemørebetændelser med hele 40% og betød dermed en stor nedgang i behovet for antibiotika og i antallet af komplikationer til mellemørebetændelsen. Denne undersøgelse var baseret på en daglig dosis Xylitol på 8,4 gram - det svarer til indholdet i ca. 7 stykker Xylitol-sødet tyggegummi. For at opnå det bedste resultat bør man tygge et stykke tyggegummi med få timers mellemrum eller tage en BirkeSød næseskylning.
Xylitol næseskylning, tyggegummi, pastiller eller saft kan også udrydde den bakterie, der forårsager bihulebetændelse og hals- og lungeinfektioner. Undersøgelser peger på, at Xylitol kan hæmme Candida albicans og andre skadelige bakterier i mavesækken, herunder H. Pylori, som er medvirkende ved paradontose, dårlig ånde, mavesår i mavesæk og tolvfingertarm - og endog mavekræft.
Xylitol og osteoporose
En anden, spændende virkning ved Xylitol er stoffets evne til at standse knoglenedbrydningen. Finske studier har vist, at Xylitol kan vedligeholde knoglekompaktheden hos rotter, som havde fået æggestokkene fjernet. Uden æggestokke faldt østrogenniveauet drastisk, og det samme gjaldt for knoglekompaktheden hos de rotter, der ikke fik Xylitol. Men hos de rotter, som havde fået fjernet æggestokkene OG fik Xylitol, steg knoglekompaktheden faktisk. En anden undersøgelse har vist, at Xylitol kan reducere det aldersbetingede knogletab i ældre hanrotter med 10%.
Som noget hidtil uhørt anbefaler finske forskere brug af forskningsresultaterne på mennesker. De foreslår en daglig dosis til mennesker på ca. 40 gram. Forskernes teorier går på, at Xylitol`s knogleopbyggende egenskaber skyldes stoffets evne til at fremme optagelsen af calcium i tarmen. Og Xylitol som en del af den daglige kost er jo ikke nogen dårlig måde at forbedre sine knogler på.
Xylitol og insulinresistens, diabetes, forhøjet blodtryk og hormonelle ubalancer
Når man spiser sukker og andre raffinerede kulhydrater, stiger glucose-niveauet i blodet hurtigt. Som svar på det udskiller bugspytkirtlen insulin, som skal transportere glucosen ind i cellerne, hvor den forbrændes som energi. Overskud af glucose stresser hele forbrændingen, og med tiden reagerer cellerne dårligere på insulinet. Denne tilstand, som kaldes insulinresistens, lider ca. halvdelen af den amerikanske befolkning af. Insulinresistens hænger ofte sammen med unormalt kolesterol- og triglyceridindhold i blodet, forhøjet blodtryk og større risiko for hjertesygdom og Type II diabetes.
Den drastiske stigning i Type II diabetes, som er sket siden midten af 1990'erne, er helt parallel med et øget sukkerforbrug. Et flerårigt forsøg med over 65.000 kvinder viste, at en kost med højt indhold af sukker og lavt indhold af fibre øgede risikoen for Type II diabetes med 250%. En anden undersøgelse har fornylig vist, at et overdrevent sukkerindtag var klart den vigtigste kostrisiko, når det gælder hjertesygdom - hos såvel mænd som kvinder. Man vurderer, at sukker er skyld i mere end 150.000 hjertesygdomme med for tidlig død til følge i USA hvert år.
Flere kliniske undersøgelser har vist, at Xylitol forbrændes meget langsomt i kroppen. På det glykæmiske index, hvor sukker står til 100, er Xylitol faktisk kun på 7. Xylitol er en naturlig insulin-stabilisator, og derfor er stoffet ikke med til at skabe de store udsving, som sukkeret er ansvarlig for. Tværtimod kan Xylitol være med til at afhjælpe trang til sukker og kulhydrater. Mad, der er sødet med Xylitol, vil ikke få insulinniveauet til at stige - og det gør stoffet til det perfekte sødemiddel til diabetes-patienter og personer, der gerne vil tabe sig.
Insulinresistens spiller også en rolle ved hormonelle ubalancer. Et højt insulinniveau får produktionen af østrogen til at stige og har dermed indvirkning på æggestokkenes funktion. Polycystisk ovariesyndrom (PCOS), som kan medføre sterilitet, bliver en mere og mere almindelig lidelse, og insulinresistens er en af de vigtigste årsager til PCOS. Ved at nedsætte insulinniveauet kan man effektivt behandle PCOS og andre hormonelle ubalancer. Ved at bruge Xylitol i stedet for sukker (og ved at reducere mængden af fødevarer med et højt glykæmisk index-tal) kan man på en meget behagelig måde vedligeholde et lavt insulinniveau.
Og sluttelig er Xylitol som sendt fra himlen, når det gælder noget, der virkelig kan tilfredsstille den søde tand. Jo mere Xylitol man spiser, jo sundere bliver man. At tænke sig, at man kan være totalt fri for den dårlige samvittighed, når man tager en bid af en Xylitol-sødet kage eller en slurk af en kop kaffe eller te sødet med et par teskefulde Xylitol. Eller hvad med sundere mund, tænder, knogler og tandkød? Eller stærkere knogler? Med Xylitol behøver man ikke længere at nægte sig søde fristelser - der er da sød musik i de fleste øren!
Og Hejdien? Læg lige mærke til beskrivelsen af en effekt på osteoporose... Det har en del med D-vitamin at gøre, selv om den medvirkende faktor for osteoporose efter sigende er hormonforstyrrelser eller ophør i forb. med klimakteriet....