Julekalender 2005

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af admin

Julekalender 2005

(Start - side 1)

:smi209

---

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af laura

Lisa hørte Lars bande og svovle, mens hun kom ud i gangen, og spurgte hvad der var galt. De blev hurtig klar over at de hellere måtte købe nogle musefælder og noget rottegift, for nu syntes de ikke at det var særligt morsomt længere.

De kaldte på drengene og sagde at de måtte lægge musefælder og rottegift oppe på loftet og nede i kælderen, for så skulle de nok få bugt med de dumme rotter! Men det var drengene ikke særlige glade for. De var nemlig helt sikre på, at det måtte være noget andet der var på færde! De skulle bare lige være helt sikre i deres sag. Derfor gik de op på loftet og prøvede at kalde på...

---

... nisserne.

Nisserne ville ikke komme frem i lyset, for det KAN nisser ikke. Senior sagde højt til Junior og Nissemor "nisser skal ikke ses, dem skal man tro på", så børnene kaldte forgæves.

Drengene råbte advarende, at far er helt rundt under "taget" og han tror der er rotter og vil lægge gift over det hele. Da drengene ikke fik nogen respons lukkede de loftlemmen og gik slukøret ned igen. De kiggede på hinanden og sagde i munden på hinanden, måske findes der ikke nisser alligevel ?

Oppe i Nissehulen var der stor opstandelse, de måtte nu passe på alt hvad de spiste, så de ikke kom til at spise noget af det modbydelige rottegift. Hvis der blev sat julegrød op på loftet, ville de ikke turde at spise det.

De talte længe sammen og var meget kede af at julehyggen var spoleret, på grund af Lars og hans evindelige hysteri. De blev enige om, at bruge nissemagi, for at ændre stemningen i huset. Junior skulle bruge sin tryllestav og puste tryllestøv ud over alle i huset...

Drengene kaldte endnu engang på nisserne, denne gang MEGET HØJT!

NISSE NISSE KOM NU FREM! Og hvad var det? Henne fra den fjerneste mørke krog, kom en skygge frem. Langsomt kom skyggen nærmere. Da skyggen kun var et par meter fra drengene, var de lige ved at tabe både næse og mund af overraskelse. For frem fra den mørke krog, kom naboens gamle hankat spankulerede med halen lige op i vejret!

Hankatten Filur gned sig op af deres ben og spandt af glæde over at få lidt selskab oppe på loftet. Storebror løftede katten op i sine arme, og han og Lillebror skyndte sig ned af lofttrappen med den kælne Filur. Både Lars og Lisa blev meget overrasket over drengenes fund oppe på loftet. Lisa havde lige forbundet sin mands storetå med en solid forbinding. Og som altid når hun puslede om Lars blev han lidt mere medgørlig, så da hun med et lille koket smil, sagde, - NÅ, LARS DER HAR DU DIN ROTTE PÅ LOFTET, - lo Lars højt, og blev lidt rød i kinderne. Okay, - så sparer vi udgifterne på musefælder og rottegift!!!

Drengene åbnede hoveddøren, og den finurlige Filur strøg ud i haven, forsvandt ud gennem et hul i hækken, og ind til naboen, hvor den jo hørte hjemme.

Inde bag panelet i forgangen, stod Sofie, hun havde hørt alt hvad der var foregået. Hun trissede nu af sted på sin små runde nisseben tilbage til nissestuen. Senior, Junior - råbte hun højt, - nu skal i bare høre… Og hun dansede rundt om sig selv, så hun blev helt rundtosset, og nissefar måtte gribe hende, da hun endelig stod stille, ellers var hun dejset lige om på gulvet!

Jo, jo - så sandelig, sagde Sofie helt forpustet, den lede kat er væk, og Lars sætter alligevel ikke musefæller op! Her bliver ikke brug for nissemagi, og det er kun godt, - sagde Sofie alvorligt, - for magi må nisser kun bruge i yderste nødværge… Det står klart og tydeligt skrevet i Håndbogen for alverdens nisser.

Alle tre nisser var igen i højt humør, de trallede og dansede rundt, så alle huerne sad skæve!

Nu ventede de bare på at få serveret deres risengrød….

Børnene havde igen fået risengrød til aften, Lisa havde lovet at hun ville lave grød til dem hele december måned, hvis de gerne ville have det. De besluttede, at de ville gerne ville have en klat grød hver aften med nisseøl til. De kiggede på hinanden med et blik der fortalte, at de ville prøve at sætte grød på loftet igen, så de kunne se om der var nisser. Nu vidste de at der ikke var rotter og de vidste også at Filur var hjemme i trygge omgivelser.

Børnene sagde til Lisa at de gerne ville rydde op efter aftensmaden, så Lisa, Lars og Frederikkeat forlod køkkenet og lod ungerne klare det kedelige arbejde. Drengene tog de sidste rester af risengrød, puttede sukker, kanel og smørklat på, og skyndte sig op af trappen med grøden. Nisserne kunne snart fange duften af dejlig grød og dansede lystigt omkring.

Alt åndede fred iog idyl.

Stakkels Margo måtte nøjes med noget af en pære som en af børnene havde glemt ude i entreen. Hun havde fundet en hue, der lå henkastet i et hjørnet. Omtåget, fortumlet, forslået, og ikke mindst hjemløs, lå hun nu inde i huen og talte i søvne. Margo HADEDE JUL i virkeligheden…. også i den grad…

I mellemtiden, mens hun snorkede i huen, henkastet i hjørnet af entreen, kom Gammel Mads forbi for at få sig en juledram sammen med Lars. Basse, en kæmpestor Sankt Bernhard fulgte altid med i hælene på sig herre - slentrede i entreen, lagde sig tilrette ved skohylden og ventede på Mads.

Langt om længe har "drengene" omsider fået nok indenbords og Gamle Mads gjorde sig klar til afgang. Det tog sin tid at få liv i Basse, som ingenlunde havde lyst til at vandre ud i kulden, men der var ingen kære mor, de skulle hjemad, skulle de, mumlede Gammel Mads og Basse vidste at begynder Mads først at mumle er det bedst at tage sig sammen - ellers vanker det.

Den gamle hund havde dog ikke i sinde at gå tomsnudet hjem og lige i forbifarten snuppede han den henkastede hue, og luntede ud af døren efter Mads. Dyrene i stalden skulle lige hilses på inden sengetid og mens de fortsatte mellem båsene - slog Basse en kolbøtte efter at have gledet på det unævnelige og tabte huen lige foran snuden på Magda....

Margo kommer nok til at hade det Juleglade hjem endnu mere når hun dagen efter vågner op i naboens stald, i bidende kulde og foran snuden på koen Magda.

Nattens stilhed havde sænket sig over landskabet. Luften var mild, og det støvregnede.

Oppe på taget af familiens hus begyndte sneen at smelte. Ude i haven stod den stolte snemand ikke så flot og rank mere… han var sunket godt sammen, og hans gulerods næse var faldet af, og lå i en pyt på jorden.

Indenfor i huset, ved siden af Lars, lå Lisa i sengen og lyttede til sneens smeltevand dryppe ned fra tagskægget. Hun puttede sig godt ind til Lars, dog passede hun på ikke at støde til hans storetå, som stadig var øm og pakket godt ind i en forbinding. Sikke en dag det har været igen i dag, tænkte hun… Hun kiggede kærligt på sin mand, som så meget fredsommelig ud når han sov. Hhhmmm, - tænkte Lisa, han har godt nok haft nogle uheldige dage, bare han holder julen ud. Med et lille fnis, kyssede hun Lars på munden, der smagte lidt af aftens sidste dram, og han kvitterede straks med et højlydt snork…

Inde i børneværelset sov begge drenge trygt og godt, helt uvidende om at vejret var slået om, mens deres, nu næseløse snemand var skvattet sammen ude i haven…

I gæsteværelset smilede de fine hvide tænder nede i glasset til Enkefru Frederikke der faldet i søvn, godt tilfreds med dagens afslutning. Nisserne havde fået deres grød, det havde hun og drengene sørget for.

Inde i Nisseboet sov alle tungt med maverne fulde af den dejlige risengrød som de havde fundet oppe på loftet.

Stakkels, stakkels ja meget stakkels, uheldige og hjemløse Kloge Margo. Intetanende om morgendagens barske realiteter sov hun tungt inde i huen, som hunden Basse tabte lige ved siden af Gammel Mads bedste malkeko Magdas bløde mule….

Ja, så fik denne dag jo også sin ende, måske i morgen alt vil vende????

5. december 2005 december1

Inde i huen var Margo ved at vende sig da hun hørte blide gumlelyde, og længere væk lyden af en fællessang og flere glade stemmer. Margo stak hovedet op over huekanten og - udstødte et halvkvalt skrig, slap grebet og skvattede ned igen... Rrundt om et tændt fyrfadslys stimlede en flok glade mus og sang til lyden af banjo...

Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
kom og syng og dans med os, det syns vi, at I sku
Vi glæder os til juleaften, så blir træet tændt
og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du,
bar´der altså snart var jul.

På loftet sidder nissen, ham I ved der er så sød
han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn
og drømmer om de gaver han skal gi´ til byens børn.
og Lurifax, hans kat, som altid er så fræk
den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.
Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang
en munter lyd af banjo-sang.

Kom med, sa´ Søren Banjomus, de sover begge to
nu skal vi lave skæg, JUHU skreg musene og lo
og frem fra musehullet mødte store mus og små
ja, selv den allermindste mus, som knap nok kunne gå.
Og Lurifax og nissefar, de dansede en vals
og lille Tim bandt nissens skæg i missekattens hals
og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri
så nynnede de denne melodi:
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente,
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente....

Nu stod verden ikke længere! Otto Brandenburgs musesang! Hhvad sørren er det for noget? Hvor er jeg? Hvordan er jeg kommet her og hvor er mine egne.... tænkte Margo febrilsk og på randen til panik. Pludselig var tanken om hendes slægtninge, ja, selv Julen føltes ikke så slem mere. Alt er bedre end at havne her blandt alle de syngende og fremmede mus, og alt for tæt på den enorme Magda, som tomme for tomme nærmede sig stille og roligt strikhuen, Margo forgæves forsøgte at trække væk fra Magdas mule.

Havde jeg bare min lommebog med alle trylleord, tænkte hun fortrydeligt. Lommebogen kastede hun efter en påtrængende nisse-bejler tilbage i byen og fandt den aldrig igen. Bare jeg kunne huske de rette trylleord, jeg kunne bruge til at komme væk herfra, tænkte hun og begyndte at fortryde sin ilter temperament, som igennem hele hendes lange liv adskillige gange har bragt hende i uføre.

Stille... tænke...tænke...befalede hun sig selv... Margo lukkede øjne og...

.... tænkte så det knagede, hvordan var det nu? "Hhillabom, hillabim, hilla send mig hjem"? Og pludselig stod kloge Margo i enkefru Frederikkes stue. Hjemme igen endelig hjemme igen, nu skulle hun godt nok slappe af og hvile sine trætte tanker for her var der ingen mus eller katte der kunne gøre hende bange. Her kunne hun i fred og ro sidde og tænke på alle de oplevelser hun havde været igennem de sidste dage, og som sagt så gjort.
Det havde bare en lille hage dette tænkeri, fordi med et følte hun sig meget meget ensom og hun kom næsten til at græde. Da hun havde været i Lisa og Larses hus havde der alligevel været nogen omkring hende, og hun havde slet ikke haft tid til...

... at tænke på hvor ensom hun i grunden var.

Bedst som hun sad i fru Frederikkes stue, helt opslugt af sine sørgmodige tanker, opdagede hun at der stod nogen bag ved hende. Margo vendte sig om, men hun kunne ikke se nogen som helst. Pludselig tonede en skikkelse frem foran hendes øjne, og der stod fru Frederikkes saglige afdøde far, den muntre gamle sømand, som aldrig i levende live havde sagt nej tak til en god dram.

HALLØJ SKIB OHØJ sagde den gamle søulk, med sin dybe, rungende spøgelsestemme, og blinkede til Kloge Margo, med sit ene øje, for over det andet sad en klap. Han svajede usikkert på sit træben og tog en ordentlig slurk af sin lommelærke. Jo, såmænd - Enkefru Frederikkes fader, var nemlig en rigtig gammel søulk, der i sin tid havde sejlet på ikke mindre end de 7 verdenshave.

Margos øjne blev store som tekopper, og var lige ved at trille ud af hovedet på hende, så…

... overrasket blev hun. Tænk at han kunne se hende og hun ham for de var jo det, der i almindelige menneskers øjne kaldtes fantasifigurer, og det sagdes at kun børn og dyr kunne se dem, og så nogle enkelte gamle mennesker, men her stod de altså og kiggede på hinanden og Fru Frederikkes far, som hed Julian, da han levede, sagde oven i købet noget og Margo forstod det, jo hun var meget overrasket.

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv for hun var en meget genert dame, som i sin ungdom havde gemt det bag en maske af hårdhed, men inde under denne maske var hun en meget blød, gammeljomfruelig nisse som egentlig havde drømt om nissemand og nissebørn da hun var yngre, og nu stod dette gamle spøgelse og flirtede med hende. Hun slog bly blikket ned og sagde...

...iih altså :oops: ....og atter tav stille....

Fantasifigur eller ej - var Julian jo ikke mindre virkelig end hun selv var. Og flirtede med hende ovenikøbet. Der var dog en ting, som gjorde det hele fuldstændig overflødigt. Julian var stor som et bjerg og skulle han have et knus - ville Margo højst kunne favne hans lillefinger.

Det var som luften var gået af Margo og opgivende slog hun blikket ned. Alt imens hun følte at alt var forgæves (Julian med hans bind for øjet og hans træben var jo en ualmindelig fyr - turde man påstå) slog en tanke ned i hende - Troldmanden Oz! Troldmanden Oz var den eneste der kunne hjælpe. Han kunne trylle mennesker til Nisser og Nisser til mennesker, men kunne han mon trylle et spøgelse fra den anden verden om til en gæv nissemand til Margo? Se, det var noget ingen gjorde før. Men Troldmanden Oz var jo en konge blandt alle troldmænd, så mon ikke netop han ville have mod på at forsøge....

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af admin

Julekalender 2005

(Start - side 1)

:smi209

---

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

...iih altså :oops: ....og atter tav stille....

Fantasifigur eller ej - var Julian jo ikke mindre virkelig end hun selv var. Og flirtede med hende ovenikøbet. Der var dog en ting, som gjorde det hele fuldstændig overflødigt. Julian var stor som et bjerg og skulle han have et knus - ville Margo højst kunne favne hans lillefinger.

Det var som luften var gået af Margo og opgivende slog hun blikket ned. Alt imens hun følte at alt var forgæves (Julian med hans bind for øjet og hans træben var jo en ualmindelig fyr - turde man påstå) slog en tanke ned i hende - Troldmanden Oz! Troldmanden Oz var den eneste der kunne hjælpe. Han kunne trylle mennesker til Nisser og Nisser til mennesker, men kunne han mon trylle et spøgelse fra den anden verden om til en gæv nissemand til Margo? Se, det var noget ingen gjorde før. Men Troldmanden Oz var jo en konge blandt alle troldmænd, så mon ikke netop han ville have mod på at forsøge....

---

Alle disse temmelig fantasifulde tanker der kørte rundt i hovedet på Kloge Margo, og ikke mindst hendes kokette opførsel, skyldes at den gamle søulk i ny og næ rakte hende lommelærken, som hun mere og mere fnisende tog nogle, ikke så beskedne nip af!!!

Nu sad hun med et lettere tåget blik, og forsøgte at følge med i den gamle charmørs lange udredninger og pralerier om alle hans bedrifter på de 7 verdenshave.

Pludselig tav spøgelset, så helt bedrøvelig ud og sagde med sin dybe rungende stemme, - ak ja, - hvor jeg savner min dejlige kæreste, den smukkeste havfrue der nogensinde har beboet havet, hendes hale er veldrejet og skinner som sølv i bølgen blå. Hende vil jeg besøge efter Jul.

Stakkels Kloge Margo, der røg alle hendes fantasier og drømme sig en tur. Nå, - tænkte hun resigneret. Hvad skal jeg dog i grunden også med sådan en pralende etbenet sørøver der er forlovet med en havfrue. Hun sukkede dybt, og faldt i søvn.

I mellemtiden, hos familien i det lille hus, var børnene nu i skole, Lars var taget på arbejde med en rask og så god som ny tommeltot. Fru Frederikke havde igen brugt sine healende evner, til alles forundring. Nu stod Lisa i køkkenet og vaskede op, mens radioen spillede glade julemelodier. Enkefru Frederikke var gået ind på sit soveværelse for at hænge sin saglige faders nyvaskede, og nu tørre frakke ind i sit klædeskab, og ved synet af sin seng besluttede hun sig for at tage en lille eftermiddags blund - helt uvidende om, at hjemme i hendes gamle, men meget hyggelige lejlighed i Kongens Lyngby, - sad hende saglige gamle fader, den skælmske søulk og spøgelse, i fuld gang med at flirte med en værdig nissedame.

Inde i Nisseboet var der travlhed. Sofie kommanderede rundt med sin kære Senior og ungnissen Junior, Spindelvæv og nullermænd skulle nu fejes ud af stuen…

Lars og Lisa skulle ud og have gløgg og æbleskiver på drengenes skole. Det glædede de sig til og så skulle de også lave julepynt til skolens juletræ.

Hjemme i huset kunne nisserne rigtigt boltre sig, for nu var der ikke nogen hjemme, så de besluttede sig i at lave narrestreger. De gemte Larses ene sutsko og Lisas tæppe, og i drengenes værelse besluttede de sig for at gemme deres...

... to store røde jule sokker, der sad fast med en tegnestift i hver af drengenes sengegavle. Tegnestifterne puttede Junior i sin lomme, sådan nogle tingester kunne han altid bruge til noget sjovt senere.

De røde julesokker bandt Junior sammen med en knude, kravlede derefter op på hovedet af den store plys elefant der stod i hjørnet af værelset, og arrangerede sokkerne så de grangiveligt lignede en nydelig rød sløjfe der dinglede ned i panden på den store elefant.

Sikke et postyr og ballade der blev i det lille hjem den aften!

Lisa kunne ikke finde sin plaid, da hun ville se tv. Hun søgte og ledte, højt og lavt, men nej, hun kunne ikke finde sit tv hyggetæppe. Lars drønede rundt i huset, og undersøgte alle kroge og hjørner, men nej, han kunne ikke finde den højre sutsko. Fru Frederikke rystede på hovedet og gik ud i køkkenet, hvor hun sagde med meget høj stemme, - NISSER, NISSER I ER SLEMME, I AFTEN OG GRØD I KAN GLEMME!

Nisserne kiggede på hinanden, ups…. der var de nok gået over stregen. Det eneste de fik denne aften, var ris til egen rumpe!!! Det viste sig at hele familien havde spist så mange æbleskiver henne på skolen, at ingen kunne spise aftensmad, alle var trætte og drengene ville for en gangs skyld gerne tidligt i seng.

Inde på værelset opdagede Lillebror straks at de røde julesokker ikke hang forenden af deres senge. Ak og ve, det var de sokker hvor der hver morgen lå en lille julekalendergave i til drengene…Nej hvor han blev gal!!! Lillebror skreg så hele huset rystede, selv nisserne bag panelet måtte holde sig for ørerne. Pludselig fik Lillebror øje på sin plyselefant Jumbo. Han løb hen og rev sløjfen til sig, og med Lisa hjælp og et par tegnestifter, sad sokkerne snart på drengenes sengegavle igen.

Men hvor var Lisa dejlige plaid, og Lars’s højre sutsko mon blevet af????

Lisas dejlige plaid var rullet sammen som en pølse, den havde Junior brudt til balancegang, alt imens han morede sig gevaldigt. Da Junior var helt udmattet og ikke kunne lege mere, var Plaiden rullet ind under sofaen, og der lå den inde i mørket. Ingen havde tænkt på at den kunne ligge helt inde ved væggen.
Lars´s højre sutsko havde Junior hængt op på væggen i gangen, med de stjålne tegnestifter. Han havde fyldt skoen med nogle pebernødder, som nissemor havde fundet ude i en skål i køkkenet.
Nisserne havde rigtig nok moret sig.

Nu sad Junior, Senior og nissemor i deres nissehule og så slukøret ud. De var sultne og kunne slet ikke forstå hvorfor de kedlige mennesker ikke kunne klare en lille spøg.

Hjemme hos Frederikke vågnede Margo med et sæt.........

da den snaksaglige søulk, prikkede hende i siden med sin pegefinger, måske han var blevet træt af at høre på sin egen enetale… Bitte Stump, - sagde han til stakkels omtumlede Margo, - rommen er sluppet op, og jeg må videre på min vej, i min søgen efter min elskede gamle sømandsfrakke… For her i min datters hus, er jo hverken tøsen min, eller min gode gamle frakke… Ved ordet sømandsfrakke, blev Kloge Margo, med ét lysvågen! Mit hjem, MIN elskede frakke og lomme, udbrød hun, befinder sig i det forskrææææækkkelllliggggeee hus, hvor jeg har vansmægtet og lidt i dagevis… Det gamle spøgelse, lyste helt op ved disse ord,
og sagde, - Bitte Stump, siden du er i live endnu, må du have boet i min højre lomme, for i den venstre efterlod jeg, - ved min bortgang, - min bedste ven og følgesvend. Min egen øjesten, min egen lille kælepotte, min bløde lille velvoksne og vidunderlige fugle edderkop, Pjuske… Åhhh, hvor jeg savner min Pjuske, bare tanke om hendes smukke otte øjne og lodne ben… Jeg må have fat i min gamle frakke.. Pjuske, det søde væsen, må stadig ligge i dvæle i venstre lomme… Den gamle søulk, tørrede en tåre af kinden, og kiggede ned på Kloge Margo, og blev meget overrasket over at se, hun var dejset om!!!

Lisa og Lars lå begge vågne, de lå spekulerede på tæppe og sutsko, der var pist forsvundet … Til sidst sukkede de begge tungt, og faldt i søvn…

Inde i børneværelset sov begge drengene trygt og godt. Elefanten Jumbo stod i sit hjørne og lignede sig selv, uden hårsløjfe…

Inde hos Fru Frederikke, smilede tænderne i glasset, en skabslåge stod åben og noget stort og loddent krøb over gulvet… Inde i skabet hang Frederikkes saglige faders gamle sømandsfrakke,
men nu var venstre lomme tom…

Inde i Nissebo, sov alle tre nisser på tomme maver, der rumlede højlydt hele natten…

I Enkefru Frederikkes lejlighed i Kongens Lyngby, sad det gamle spøgelse og græd, han savnede sin gamle veninde Pjuske med de lodne ben… Og Margo, stakkels Margo, var endnu engang dejset omkuld…

Dagen i dag, slutter på uhyggelig vis,
hvad i morgen sker, ingen svar herpå kan gi’s…

6. december 2005 december1

Tidligt om morgenen den 6. december vågnede Lars til en tung, grå himmel og regnen, dunkende monotont på ruderne. Han listede ud af sengen, fik sin slåbrok på og smuttede ned til køkkenet, hvor han satte vand over og rørte vaffeldej så stille som det kunne lade sig at gøre.

En halv time efter var kaffen og en stabel af sprøde vafler færdige, anbragt på en bakke sammen med et par kaffekrus og en juledekoration med et tændt lys i. Det var ikke meningen, at resten af huset skulle vækkes endnu, så han listede forsigtigt op til soveværelset igen.

Duften af nybagte vafler vækkede Lisa. Hun kiggede spørgende på Lars som så på hende med et skælmsk halvsmil... Skal du ikke skynde dig på arbejde - spurgte hun og kunne ikke forstå, at Lars som ellers havde for vane at skynde sig og være småsur om morgenen - i dag havde øjensynligt god tid og var fuldstændig afslappet.

Hmm.... forstår du... jeg har ligesom taget mig en fridag i dag, så vi kan tage til byen og handle et par julegaver, se en juleudstilling med ungerne og jeg har allerede i går ringet til deres klasselærer for at fortælle, at i dag står dèn på familiehygge og knægterne ved ikke noget om det endnu - sagde Lars og så yderst veltilfreds ud.

Lisa har tabt kæben... det er aldrig sket før, at Lars ligefremt ofrede en arbejdsdag på private fornøjelser. Tværtimod .... han har altid sagt, at man må ikke glemme hvor maden på bordet kommer fra og derfor kommer jobbet altid i første række... Ja, altid - bare ikke i dag, for i dag skal hele familie ud og jule i byen...

Hvad har du tænkt på, vi skulle handle af julegaverne, spurgte Lisa. Vi kan jo ikke handle gaverne til drengene.... nu de er med os i byen. Næh - sagde Lars - jeg havde forestillet mig, at din mor burde have en ny frakke. Selv den frakke hun glemte derhjemme er ikke noget at skrive hjem om og foret er så tyndslidt, at det værner ikke mod kulden og det er sørme heldigt, at hun ved en fejltagelse har taget den forkerte frakke på. Havde hun sin egen på da hun var på vej til os - havde hun nu helt sikkert en dobbelsidet lungebetændelse.... så en ny frakke til svigermor skal det være og så er dèn ikke længere...

Drengene blev mægtig glade for den uventede fridag fra skolen, det havde de dog ikke regnet med, tænk at slippe for at gå i skole på sådan en helt almindelig dag!!!
Familien gjorde sig klar til afgang, iførte sig frakker, halstørklæder og vanter, ja Lisa måtte jo nøjes med en vante, da hun ikke havde fundet den bortkomne endnu!!!
Fru Frederikke ville blive hjemme og hygge sig lidt i huset, mens de andre tog på juleindkøb, og det var måske meget godt, for den nye frakke til erstatning for hendes saglige faders gamle godt slidte sømandsfrakke, skulle jo gerne være en overraskelse…

Ude i haven var sneen væk, og intet var tilbage af den flotte snemand, som drengene byggede for et par dage siden… det var et sørgeligt syn, på jorden lå kun hans gulerodsnæse tilbage… Familien drog ud af havelågen, og snart var de på vej til byen…

Inde i huset var Frederikke alene tilbage, hun gik nynnede ind på sit værelse Da hun fik øje på sin seng, kunne hun ikke modstå fristelsen, men lagde sig ned, - ville lige snuppe sig en lille lur. Ganske få øjeblikke efter sov Fru Frederikke tungt… Men under hendes seng, kom noget MEGET STORT OG LODDENT frem fra sit skjul…

Pjuske, den store og nu meget sultne fugle edderkop var efter mange, mange år våget op af sin dvale i søulkens gamle frakke, som jo hang i Frederikkes klædeskab, i løbet af natten var den kravlet ud af den åbne skabsdør.... Nu skulle hun på jagt, for sulten var hun... Stille krøb hun på sine lange behårede ben hen til
Fru Frederikkes seng, roligt begynte den gigantiske edderkop at kravle op af sengestolpen...

Imedens Pjuske, sulten og godt gnaven var på vej op til den intetanende og sovende Frederikke, var hendes far, det gamle spøgelse og søulk, vågnet op at sin romtåge, hjemme i sin datters lejlighed… Ingen rom var tilbage i hans lommelærke, ak ve, og i huset fandtes ej mere, det havde han for længst drukket!!! Nede på gulvet var Kloge Margo ligeledes vågnet op, hun var lidt usikker på sine små nisseben, og av for den, - hvor hun havde ondt under nissehuen!!!
Åhhhh, jamrede hun - mit hoved, mit arme hoved, det hamrer og banker i min knold… Den gamle søulk smilede og blinkede med øjet uden klap, og stampende lidt i gulvet med sit træben… Nåh, Bitte Stump - sagde han, nu syntes jeg godt nok vi skal se at finde min gamle frakke, og ikke mindst min gode veninde Pjuske, jeg har drømt om hendes dejlige bløde krop og otte smukke øjne hele natten. Ved disse ord sortnede det for stakkels Margos øjne og hun var lige ved at dejse om igen…. Du må såmænd gerne få min gamle frakke Bitte Stump, sagde den gamle søulk - ja begge lommer, hvis du vil…bare jeg finder min elskede edderkop Pjuske, for hende har jeg savnet i så mange år… Se, det var jo lidt af et tilbud… Margo kunne jo virkelig godt tænke sig at
komme til at bo i den gamle frakke igen, og to lommer, var jo bedre en, sikke dejlig meget plads hun kunne få…
Altså satte spøgelset og Margo sig ned for at planlægge hvordan…

Margo kunne komme tilbage i lommerne, og rigtig fylde og få varmen igen. De ville også hjælpe den gamle søulk med at finde sin jakke og hans elskede edderkop pjuske. Spøgelset sagde en remse op som lyder sådan( "i heden huseme mig finde nu skal det findes her" ) vupsi så var frakken der!!! Han gentog sin remse og vupsi var edderkoppen pjuske tilbage igen.
Nu kunne margo endelig komme tilbage til sin lomme og sove rigtig trykt og varmt igen.
Alt imens dette skete var drengende i skole og Lars og Lisa var på arbejdet.
Der var kun gamle fru Frederikke hjemme, og hun nød stilheden med lidt godt julemusik troede hun ,meen hvad var det hun hørte en .........

underlig lyd oppe på loftet,og blev straks nysgerrig.Hun for derfor op på loftet bare for at se at Lars havde glemt..........

at lukke et lille tagvindue ordenligt! Fru Frederikke forsøgte at lukke vinduet til, men haspen brækkede af!!! Nåh, tænkte Fru Frederikke, så må det jo stå åbent, og så gik hun ned fra loftet, og hen på sit værelse igen og lagde sig på sin seng, hvor hun staks faldt i søvn...

I Frederikkes lejlighed, var der stor hurlumhej, Margo var ellevild over gense sin gode gamle frakkelomme. Den gamle søulk stak hånden ned i venstre frakkelomme, hvor Pjuske jo skulle ligge og sove i dvale... men lommen var tom!!!
Det gamle spøgelse hulkede højt, - Pjuske min elskede edderkop, hvor er du dog henne???
Ja hvor mon Pjuske var????

Pjuske havde sandelig ikke lyst til at komme tilbage i søulkens lomme, den ville hellere være ude i det fri hvor den kunne lave sine spindelvæv og måske få sig en hel masse edderkopunger.!!!
Nu var Lars og Lisa kommet hjem fra bytur,og drengende legede oppe på deres værelse. Fru frederikke sagde til lars at han hellere måtte gå op på loftet og reparere vinduet for det kunne ikke lukkes. Imens ville Lisa lave aftensmaden klar.
Mens Lisa stod og lavede aftensmad ,syntes hun at hun så noget der bevægede sig,men blev enige om at hun nok havde set syner!!!
Hvad hun ikke vidste var er at det .............

var den kæmpestore fugle ederkoppen Pjuske, som var på vej hen over græsplænen, med kurs mod huset, fordi en fugle edderkop fryser jo nemt, og der var frygteligt koldt og vådt udenfor, den stakkels Pjuske havde jo ligget så mange år i frakkens varme lomme at hun slet ikke kunne overleve den kulde der var udenfor.... det havde hun bare glemt i skyndingen....
Nu fandt Pjuske endelige en spække i muren, og krøb i ly inde i de hule murgange
i det gamle hus.... kold, gnaven og meget meget sulten, fik hun færten af en dejlig
lugt.... hun mimrede med alle sine munddele.... og hendes otte øjne glimtede inde
i den hule mur.... langsomt sneg hun sig nærmere på sine lange loddne ben...

Hjemme i fru Frederikkes lejlighed i Konges Lyngby hulkede det gamle spøgelse, så hjerteskærende som kun et rigtigt spøgelse kan!
Margo der ellers var godt tilfreds, med frakkens tilbagekomst sad nu i den ene lomme, med vat i begge ører, da den gamle søulks gråd gik hende til marv og ben…ÅHHHH, SÅ HOLD DOG INDE MED DET HYLERI! - Nu kunne Margo simpelthen ikke klare denne gråd længere…
Straks holdt spøgelset op, kiggede bebrejdende på Kloge Margo, - og sagde, ja du sidder jo trygt og godt i din lomme, men jeg, jeg syner hen af savn til min Pjuske, - faktisk forsatte han og kigge vredt på hende med sit ene øje, fik KUN du opfyldt dit ønske ikke… Du fik min frakke med lommer, men hvad fik jeg ud af dit trylleri! Intet, og da slet ikke min Pjuske…
Den gamle søulk var vred, ingen rom hade han fået længe, og savnet til sin elskede edderkop, var næsten uudholdeligt for ham…
Resolut hev han Margo op af lommen, tog hende under armen, og sagde - Splitte mine bramsejl! Nu gør vi det på min måde!!! Din lille tryllefusker!!!
Med Margo under armen, der kæmpede for at holde hue og skørter på plads, gjorde han dem begge usynlige, på rigtig spøgelses maner, og svævede ud gennem det lukkede vindue, som en usynlig skygge, med kurs mod det lille hus i den lille landsby, hvor hans elskede Pjuske jo måtte befinde sig….

Inde i Nissebo, var alle nisser tilfredse og mætte, for i dag havde Fru Frederikke og drengene
sat grød op på loftet til dem. og det var jo godt, for at sove en nat mere på tom mave, uha uha…. det ville være for slemt!!!!
Senior og Sofia var allerede gået til ro, men ungnissen Junior sad og hyggede sig med at flette små julehjerter, som han ville hænge op i nissestuen i morgen. Pludselig hørte han en kriblende krablende lyd… Han lyttede… og ganske rigtigt, krible krable lyden kom nærmere og nærmere… og frem fra et hul i enden af nissestuen, kom først et stort ben, så et mere og til sidst stod hele den store lodne Pjuske og kiggede på ham, med alle sine otte sorte øjne…
Junior tabte hjertet og saksen som han sad med i hånden ned på gulvet, han stirrede paralyseret
på den kæmpe store meget lodne skabning, der nu langsomt ben for ben kom nærmere og nærmere… det gnistrede i de sorte øjne… og rumlede i den sultne slunkne mave…
Hold da op, ved den søde grød, - fremstammede Junior, helt målløs, - du er da ellers en ordentlig krabat… hans stemme rystede lidt, for han var så bange at hans hue dirrede… Langsomt gik den gigantiske edderkop forbi Junior, og lige hen til ildstedet hvor den søde lugt af grød hang i luften, hun stak de to forreste lodne ben ned gryden, hvor der endnu lå en pæn portion risengrød på bunden, og begyndte med stort behag at fylde sin slunkne mave….

Da maven var fyldt, vendte Pjuske sig om og kiggede på Junior, det spillede og funklede i hendes øjne og langsomt krablede hun hen imod ham. Meget elegant, med kun ét ben samlede hun det ufærdige julehjerte op fra gulvet, og begyndte kunstfærdigt med sine mange ben at flette det færdigt… Sikke et pragtfuldt flettet hjerte… et rent kunststykke…
Du er nok både rar og dygtig, - sagde Junior, og kiggede på Pjuske, hun blinkede tilbage til ham med alle otte øjne, løftede et ben, og strøg Junior forsigtigt på kinden…
Du og jeg - sagde Junior, alt imens han gabte så kæberne knagede, - vi skal nok blive fine venner… Nu vil jeg i krybe ned i min sok, for jeg er træt, men ved du hvad min store lodne ven, - vi ses igen i morgen, og så vil jeg præsentere dig for resten af min nissefamilie.. Junior klukkede ved tanken… og krøb ned i sokken…

Stjernerne funklede på himlen, nattens mørke sænkede sig over by og land…

Inde i det lille hus i soveværelset, sov Lars tungt og højlydt… Lisa lå og lyttede til nattens lyde,
og tænkte på dagens hændelser. De havde haft en dejlig dag i byen, set juleudstilling og købt en ny
fin frakke til Frederikke. Hun havde fundet sit tæppe under sofaen, pænt rullet sammen, og Lars havde fundet sin sutsko på væggen i gangen, fyldt med pebernødder… Underligt, funderede Lisa videre… der sker så mange mærkelige ting i huset disse dage??? Findes der mon nisser? Hun smilede lidt af sine egne småskøre tanker… Sukkede dybt, og faldt i søvn…

Inde i børneværelset sov begge drenge trygt, de smilede i søvne, drømte om alle de ting de ønskede sig til juleaften…

I Enkefru Frederikkes soveværelse, åndede alt fred og ro, tænderne i glasset smilede som altid….

I Nissebo sov alle tre nisser og Pjuske med fyldte maver…

Et sted ude i den mørke nat, svævede spøgelset afsted med Kloge Margo under den ene arm og et kompas i den anden…med kurs mod familiens hus, og Pjuske…

Sådan ender dagen her,
i morgen vi ser hva’ mere sker!

7. december 2005 december1

Hele familien sad ved morgenbordet, og spiste morgenmad, kalenderlyset var næsten
brændt ned til 7 tallet…
Snart var drengene klar til at gå i skole, og Lars og børnene fulgtes ad ud af døren.
Lisa og Frederikke stod og vaskede op, da det pludselig bankede hårdt på køkkendøren.
Lisa skyndte sig hen for at åbne døren, hun troede at måske Lars eller en af drengene havde glemt noget.
Udenfor døren stod….

naboens Mads’s store præmietyr Ferdinan, den havde revet sig løs i tøjret over i stalden, og nu stod den og gloede olmt på Lisa, der straks, sprang ind i køkkenet og krøb ned under bordet. Ferdinan bragede ind igennem køkkendøren, og stod nu midt i køkkenet med sænkede horn og fnys ud af næseborene…Den skrabede med den ene klov i gulvet,
virrede med det store hoved og horn, og rettede blikket mod Fru Frederikke, som intetanende om tyrens tilstedeværelse stod med ryggen til og…

vaskede op...
Fru Frederikke vendte sig langsomt om, missede lidt med de nærsynede øjne, vi må jo huske på, at Frederikkes syn ikke var helt som det burde være, og brillerne havde hun jo glemt hjemme hos sig selv…Har du glemt noget Lars? - spurgte Fru Frederikke, og smilede med sine hvide tænder, i den tro at den tågede skikkelse der stod foran hende var Lars… MOAR, - råbte Lisa nede under bordet, - KAN DU DA IKKE SE DET ER EN TYR? - hun var helt ude af sig selv, af angst for hvad der kunne ske hendes stakkels nærsynede mor, der bare stod helt stille og smilede venligt til den store fnysende tyr…
Jamen dog, - sagde Frederikke, helt upåvirket af den store fare hun befandt sig i. Hun rakte hånden frem, og begyndte at klø den store tyr i panden….

Det var lige noget den store tyr kunne lide, for den kunne ikke selv nå op og klø sig der.Moar kan du så komme i sikkerhed sagde Lisa ,men fru frederikke sagde bare visse vasse,sådan en tyr ved jeg godt hvordan skal tages og alt imens hun kløede den på panden fik hun tyren ud i stalden igen.
Lisa var kommet frem af sit skjul under bordet og stod nu og sundede sig med en lille snaps ,for det havde godt nok været ved at tage pipen fra hende!! Fru Frederikke kom ind i køkkenet og smilede men hun klappede i sine hænder og sagde "så det var det" giv mig lige en lille snaps Lisa ,og så stod de begge og fik varmen af den dejlige snaps.
Imellemtiden havde de ikke hørt at .........

At naboen var ude at lede efter Ferdinan. De havde nu ledt i over en time og havde ringet til politiet og sat dem ind i historien om Ferdinans forsvindingsnummer.
Naboen fortalte at de var bange for at Ferdinan kunne være farlig, så politiet advarede i lokalradioen.

Politiet havde også alarmeret Falck og de havde nu taget riflen med, for sådanne vilde og farlige dyr skulle skydes.

Lisa havde nu åbnet for radioen og de hørte om om Fedinan, politiet og Falck.

Fru Frederikke grinede højt, og sagde "farlig og farlig".Dyr er kun farlige, hvis mennesker er bange for dem. Det ligner da heller ikke noget at de ville skyde Ferdinan. De kunne da bare tage den lidt med ro. Der var da utroligt, som mennesker var blevet med tiden.


Heldigvis stod Ferdinan hjemme i den lune stald. Og så kunne de gale mennesker løbe rund og fægte med deres riffel. Frederikke mumlede " bare de kunne skyde hinanden lidt i rumpen"

Lisa Og Frederikke talte lidt sammen, og kikkede på dørkarmen, som var revet af og væggen lignede og der skæve tårn i Pisa. De blev enige om..............

at tale med naboen, for han måtte have en forsikring, der kunne betale for de skader, den ubudneg æst havde forvoldt.

Inde i væggen sad en uldtot som nu så sit snit til at komme frem i lyset. Det var..........

8. december 2005 december1

Det var kvasten på juniors hue, der lige stak frem. han var nemlig vågnet op ved al den larm der havde været, da tyren bragede rundt i køkkenet. Nu sad han der og klukkede af grin så hele huen rystede. Nå, tænkte han - jeg må hellere smutte tilbage til Nissebo, og se om min nye ven Pjuske er vågnet op.... Og så pilede han afsted...
Nede i Nissebo var Senior og Sofie lige vågnet op. Sofie havde først fået øje på den store edderkop der stadig lå og sov.... Nej, hvor hun skreg, hun skreg så højt at Senior vågnede op, - og nu stod de begge og skreg i vilden sky. Den arme edderkop Pjuske, blinkede med alle otte øjne, men lige meget hjalp det, de to nisser hylede bare endnu højere...
I det samme kom Junior styrtende ind i nissestuen - nej nej råbte han ude af sig selv, vær ikke bange, det søde kræ gør ingenting, - og så løb han hen og slog armene om Pjuske og gav hende et ordenligt kram... Senior og Sofie...

var lige ved at besvime af skræk. Men da de så at den gigantiske edderkop var ganske fredsommelig begynte de at slappe af.... Snart sad hele nisse familien ved deres lille bord og flettede julehjerter sanmmen med Pjuske...

Udenfor var det gamle spøgelse endelig landet, med den sure Kloge Margo under armen. De var begge stadig usynlige, og langsomt svævede han nu gennem hoveddøren som kun rigtige spøgelser kan.... Indenfor i forgangen, var der en vidunderlig duft...ikke bare jul, men også noget andet.... duften af rom... for inde i stuen stod barskabet åbent... Kloge Margo hylede og hvinede, og sprællede så godt hun kunne, men den gamle søulk og spøgelse, satte resolut kursen mod det fristende barskab.... Han tog den største flaske rom ud af skabet, og....

satte flasken for munden, og begyndte at bælle... Og snart var flasken tom....
Nåh, - sagde han veltilfreds, og tørrede sig om munden med det ene ærme... Nu må jeg hellere begynde at lede efter min elskede Pjuske... Og så svævede han slingrende ud af stuen...
Margo havde fundet en lille stump småkage på gulvet, hun kravlede ned i en tom papkasse på gulvet, satte sig godt tilrette nede i bunden af kassen, og begyndte at gnave af kagen...
Idet samme kom Lisa ind i stuen, tog den tomme kasse, og gik op af trappen til loftet. Kassen havde indeholdt julestads, som nu hang og pyntede på væggene rundt omring i huset, men kassen fyldte jo bare op, så det var bedre den stod på loftet... Lisa satte kassen på gulvet inde på loften, lukkede loftlemmen og gik ned af trappen.... Så nu sad Kloge Margo nede i kassen oppe på det mørke og kolde loft... sur og gnaven var hun.... Forsigtigt stak hun hovedet op af kassen, kiggede sig omkring og...

kravlede ned på gulvet… Kloge Margo så sig om på det mørke og lidt uhyggelige loft…
Nej, - hvor hun igen savnede sin gode varme og trygge lomme…
Et lille loftvindue stod åbent, selv samme vindue som Fru Frederikke forgæves havde forsøgt at lukke i går… Helt lydløst landende nu en stor tårnugle på gesimsen lige uden for vinduet… Dens store ugleøjne lyste gult, ved synet af den lille lækkerbisken, der sad inde på gulvet… Den spredte sine store vinger ud, og fløj ind af loftvinduet, med et stort skrig, og de lange kløer strakt helt ud….

Som et lyn slog den store tårnugle ned… Løftede den skrækslagne Margo op med sine lange kløer. Lydløst fløj den ud af loftvinduet med Margo hængende i kløerne… Stakkels Kloge Margo, hun hang nu besvimet og dinglede i uglens drabelige kløer, højt over landsbyens tage…Uglen fløj glad og fornøjet hen til kirketårnet, hoppede ind af en lille åbning øverst oppe i tårnet. Inden for i tårnet havde den sin rede, og i reden sad tårnuglens 6 små unger med næbbene på vid gab….

Inde i nissestuen hørte alle tre nisser og Pjuske det skrækjagende skrig som tårnuglen udstødte, da den slog ned på Margo inde på loftet…Forskrækket kiggede de på hinanden.. Hvad var det, - udbrød Junior, - det må undersøges…
Alle nisserne og Pjuske smuttede på lette ben gennem de hule mure og ind på loftet. De kunne først intet udsædvanligt se. Så fik Senior øje på noget midt på gulvet ved siden af en stor papkasse. Han bøjede sig ned, og tog det lille stykke tøj op, vendte og drejede mellem hænderne,
mens han så meget spekulativ ud. Junior fik nu øje på en anden genstand på gulvet, han samlede den op, og kiggede med stor væmmelse på en stor uglefjer. Senior rakte det røde stof til Sofie, han var helt bleg i ansigtet, og rystede over hele kroppen, så kvasten på hans hue dirrede…
Sofie tog i mod det røde stof, - og udbrød med ophidset stemme, - ved min allerstørste grødske,
det er da en …

nissehue. Sofie var nu også blevet helt bleg i ansigtet… Jamen, jamen,- udbrød Junior, med kuglerunde øjne, - vi er her jo alle tre, og Senior har sin hue på, og du, Sofie har din på og jeg, - sagde Junior og rakte hænderne op til sit hoved… Jeg har jo også min på!!!
Sofie studerede huen meget nøje, kiggede på indersiden af huen, og udbrød overrasket, - der står noget broderet her, der står et navn… Langsomt læste hun de sirligt broderede bogstaver højt:
K L O G E M A R G O.
Nisserne kiggede på hinanden, alle var nu ligeså hvide i deres nissehoveder som kvasterne på deres huer!!!
Nej, - det kan simpelthen ikke være rigtigt, - sagde Senior, - min sure mokke af en søster, har været heroppe på loftet… og nu har tårnuglen taget hende!!! Vi må da gøre noget, - sukkede Sofie, og kiggede på Senior, og Junior… Vi må da prøve at…

Finde hende og hjælpe hende.

Hvor mon tårnuglen ville flyve hen med Margo?. Selvfølgelig, selvfølgelig, sagde Sofie. Tårnuglen bor i tårnet ´ved kirken. Vi må skynde os derhen! De susede gennem hulmuren og ud i den kolde luft. De pilede over stok og sten.

Henne i kirketårnet sad ugleungerne og skreg efter mad, og Uglemor lagde Margo ned under sin klo, og skulle lige til at sætte næbbet i Margo da den tunge dør til kirketånet gik op med et brag. Det var klokkeren der skulle op og ringe solen ned.

Tårnuglen blev så forskrækket, at den tabte Margo på gulvet. Hun trillede hen ad gulvet og ned af kirketårnets trappe, og her lå hun helt stille uden at røre sig.....

Tårnuglen prøvede på at få fat på margo,men hun havde fået lagt sig imellem to bjælker hvor den ikke kunne nå hende.Senior ,junior og Sofie skyndte sig alt hvad de kunne, de nåede lige hen og så at tårnuglen tabte Margo, junior råbte hej din frække ugle kom og tag mig !! alt imens senior og Sofie løb hen og hjap Margo op af revnen. De løb alle sammen alt hvad de kunne! for junior havde fundet et smuthul hvor de kunne krybe ud af. Tårnuglen opgav at flyve efter dem da den kunne se at den ikke kunne nå dem, så derfor fløj den tilbage.
Nisserne stod lige og sundet sig da de var kommet i sikkerhed. Da de havde sundet sig begyndte de at gå hjemad ,men hvad var det de så over på den anden side????

Senior, junior og Sofie var langt om længe nået hen til kirketårnet, de havde løbet så stærkt på deres små nisseben, så nissebenene rystede under dem og de pustede og stønnede så det lød som om en damptrommel var kommet forbi. De listede rundt rundt om tårnet, og sneg sig ind af den åbne dør, som klokkeren havde glemt at lukke i. De kiggede sig rundt omkring og så en lille krumbøjet Margo ligge og ømme sig.
Margo var vågnet op, men alle led i den gamle krop " Værkede".

Hjælp hjælp klynkede Margo, da hun fik øje på sin nissebror Senior. Senior nussede Margo på kinden, og sagde, " vi skal nok hjælpe dig søs".

Senior, Sofie og Junior hjalp hinanden med at få Margo ud fra kirketårnet. De asede og masede for at slæbe den kvæstede Margo hjem i deres Nissehule

Margo blev kærligt lagt i Nissemors seng og der blev hun til næste dag, hvor hun havde det meget bedre. Hun kunne nu sidde sammen med junior, Sofie, Senior og pjuske og fortælle om det uhyggelige hun havde oplevet. Hun fortalte om hendes omtumlede tilværelse, efter at hun mistede sit kære hjem i den gamle frakkes lomme. Hun fortalte at hun om natten havde tænkt over, hvor gerne hun ville have et roligt liv og hun ville også gerne være en klog og glad nisse.

Neden under i stuen stod Lars med en tom romflaske. Han kiggede på Frederikke og på hans Kone. " Nu kan det saft suseme være nok" .............

Hvem har drukket min bedste rom! - forsatte Lars, han kiggede indgående på Frederikke og
Lisa… han grinede lidt… I går da vist rigtig og hygger jer herhjemme mens en anden en
må arbejde hårdt… Lisa og Fru Frederikke rystede på hovederne, de havde hverken hygget sig eller drukket rom… Nåh, - sagde Lars, - så vil i vel bilde mig ind at det er nisserne, og de tilligemed er godt fordrukne???
Nej, - sagde Fru Frederikke, meget stille, denne gang er det nok ikke nisserne, der har været på spil… Jeg tror det er noget, eller snarere en helt anden, - sagde hun gådefuldt og gik ind på sit værelse… Lars og Lisa stod temmelig forvirrede og kiggede på hinanden… Nu rabler det da helt for din mor, - sagde Lars, - kom lad os gå i seng inden vi også bliver splitter ravende gale…

Nattens stjerner blinkede på himlen, atter en dag er gået sin gang.

Inde i det lille hus, ligger Lars og Lisa og tænker på om mor Frederikke går og pimper i det skjulte???

I børneværelset sover de to drenge fast og tungt, efter en hård dag i skolen, de drømmer om juleferie og snevejr…

Inde i gæsteværelset vender og drejer enkefru Frederikke sig i sin seng, tænderne har hun endnu ikke puttet i glasset endnu…
Hun har sine bange anelser om hvem, der har forlystet sig med Lars’s rom….

Inde i stuen sover Fru Frederikkes fader, det gamle spøgelse og søulk… Han drømmer om Pjuske og barskabet hvor der endnu står et par flasker rom…

Inde bag panelet i Nissebo, sover alle også Kloge Margo, helt udmattet ovenpå alle hendes strabadser…

Stille natten falder på,
i morgen vi en ny dag få!

9. december 2005 december1

Den. 9. December startede med høj solskin på himlen. Drengene kiggede ud af vinduet, og rystede på hovederne. Hvor blev sneen af? Nu var det snart jul, og juleferie...

Inde i køkkenet sad Lars, Lisa og Fru Frederikke. Frederikke smilede ikke som hun plejede, men så meget spekulativ ud... hun tænkte på den flaske rom der var forsvundet fra barskabet aftenen før...

Bedst som hele familien sad om morgenbordet, lød der et højt brag inde fra stuen.
Lars var først på benene, og styrtede ind i stuen. Inde i stuen stod...

døren til barskabet åbent, en tom rom flaske lå smidt på gulvet. Lars, kunne simpelthen hen ikke tro sine egne øje…dybt chokeret vendte han sig om til resten af familien, der nu stod lige bag ham. Jeg, jeg jeg , - stammede han usikkert, nej, - han gik hen til barskabet og lukkede døren, og kiggede sig nervøst om i stuen. Hvad i hule også videre, - udbrød han højt, og kiggede på Lisa og Fru Frederikke, - foregår der i huset her? Hvis det er nisser, der stjæler min bedste rom, og smider rundt med flasker, - ja, så syntes jeg godt nok, det er nogle lede små kryb… Lars var vred nu, han tog alle flaskerne ud af skabet, marcherede ind i soveværelset og gemte dem under sengen!!!
Fru Frederikke, sukkede dybt, og tænkte inde i sig selv, at lige meget hvor en flaske rom var gemt, ja så skulle hendes saglige fader nok finde den!!!!
Lisa gik ud i køkkenet, gav sig til at vaske op, måske det ville klare hjernen lidt…. der må være en logisk forklaring, på alle de sære ting der hele tiden sker…tænkte hun, men lige nu havde hun svært ved at finde nogen!!!

Fru Frederikke gik ind på sit værelse, hun måtte se at få kontakt til sin fader, det gamle spøgelse, der tilsyneladende huserede rundt i huset… Åhhh, - tænkte hun, kunne han da ikke bare været blevet hjemme hos mig, i stedet for at komme her og lave uro… Jo, Fru Frederikke havde tit haft besøg af den gamle søulk hjemme hos sig selv, når han trængte til en god dram, for god rom fandtes ikke i åndeverden…

Mens al denne uro stod på i stuen , var det usynlige spøgelse ligeså roligt, svævet ud af stuen, og hen af gangen. Han havde kurs mod lofttrappen, han ville starte sin eftersøgning af Pjuske, hans kære øjensten, oppe på loftet…

Da det gamle spøgelse stod inde på loftet, gjorde han sig synlig, og begyndte ganske sagte
at kalde , - Pjuske min egen lille skat, hvor er du???
Den gamle søulk, begyndte at flytte rundt på store gamle kasser fyldt med ting og sager, han ramlede og skramlede, med kasserede møbler og en gammel gine der stod ovre i hjørnet af loftet. Alt i mens han kaldte på sin edderkop…

Lars var blevet hjemme fra arbejde, at miste sin gode rom, var hårdt, ja så hårdt at det tog al
hans energi og kræfter… Han lå inde i soveværelset på sengen, og vågede over sine flasker
der lå gemt under sengen…Pludselig hørte han støj oppe fra loftet, underlige slæbende lyde,
og langsomme skridt henover loftgulvet, bonk, bonk, bonk…

Han rejste sig op fra sengen, tog sit store baseball bat, der var et klenodie far hans grønne barndom, og gik resolut ud af værelset.
Stille listede han op ad lofttrappen, - åbnede forsigtigt lemmen, og krøb ind på loftet med et godt og solidt greb om battet…

Inde på loftet, mødte der ham et syn, som alle dage vil stå printet på hans nethinde… Den gamle etbenede søulk, dansede rundt med Lisas gamle gine…
Lars sank helt ned i knæene, tabte battet ud af hænderne, og dejsede bevidstløs om…

Spøgelset stoppede op midt i et dansetrin med ginen, kiggede ned på den bevidstløse Lars, rystede på hovedet, og sagde med sin dybe stemme… Hvad ligger han, mon der og flyder for? Splitte mine bramsejl, nutidens mænd er bløde som våde beskøjter…
Så gjorde han sig usynlig igen, svævede ned af lofttrappen, for al den dans og bensving med ginen havde gjort ham tørstig… og hans elskede Pjuske var jo åbenbart ikke på loftet, så han måtte videre i huset på sin søgen efter drikkelse og kæledyr…

Idet samme sad Fru Frederikke inde på værelset, og tænke på sin saglige fader, og alt den uro, der altid fulgte med i hans kølvand… Åh, din gamle sjover, du kan bare vente dig - sagde hun højt. Denne dybtfølte tanke, fangede det gamle spøgelse, han følte sig draget mod sin datters soveværelse, og pludselig stod han foran Frederikke. Han blinkede med sit skælmske øje, og sagde grinende…

10. december 2005 december1

Hey min lille skat, har du det godt .Fru Frederikke fnøs af raseri ,hvad laver du her kan du så se at komme væk din gammel drukkenboldt, jeg vil ikke have at Lars og Lisa skal blive kede af det fordi du drikker deres rom !!jamen jeg ville jo bare være her hos dig min søde pige , har du foresten set min lille pjuske??
Imen oppe på loftet var Lars ved at vågne op !han havde slået sit hovedt,så han blødte og måtte derfor løbe ned i køkknet for at finde noget forbindning, han jamrede sig og banedet højlyst av av. Fru Frederikke hørte hans jamren og sagde til den gammel søulk , at nu havde hun ikke tid ,for hun måtte ned i køkknet og se hvad der var sket. Lars hvad er der dog sket! råbte hun da hun så alt blodet flyde ned fra hans ansigt og for over for at hjælpe ham.Lisa var lige trådt ind af døren og blev så forskrækket at hun helt tabte sin........

Dyre porcelænsvase som hun havde købt inde i byen. Ahh Lars hvad har du nu lavet? og se nu min fine vase den er gået helt i stykker. Lars fortalte dem hvad han havde set oppe på loftet ,men Lisa var meget i tvivl om at det var rigtigt!! og sagde at det bare var noget han fandt på ,fordi han ikke ville indrømme, at han igen var kommet til skade ,da han ville prøve at reparere vinduet igen!!
Pludselig hørte de drengende råbe på dem," Moar ,Far "kom lige og se!!!