Ældre kvinder får fertilitetsbehandling i udlandet

Ældre kvinder får fertilitetsbehandling i udlandet
Danske kvinder, der er blevet for gamle til fertilitetsbehandling i Danmark, tager bare til udlandet, hvor de samme strikse love om alder ikke gælder.

Af Anne M. Sørensen

Kirsten mødte manden i sit liv, kort før hun faldt for den danske aldersgrænse for behandling af barnløshed.

I dag har parret alligevel to børn, begge undfanget i Spanien på en privat fertilitetsklinik, og Kirsten var 53, da hun fik det sidste.

»Jeg måtte jo vente på den rigtige far«, siger Kirsten i dag. Hun og hendes mand, Niels, mødte hinanden sent.

Derfor blev de et af de danske par, der tager til en privat klinik i udlandet, når den danske lovgivning sætter en stopper for behandling i Danmark. Det gør den, 9 måneder før kvinden fylder 45 år.

Lind strøm af danskere
Andre lande har dog langt mere liberale love, og for eksempel bekræfter fem private fertilitetsklinikker i London over for Politiken, at de løbende behandler danske kvinder over 45 år. Men selv om der findes denne ’fertilitetstrafik’ over grænserne, giver det alligevel rigtig god mening at have en dansk lovgivning på området, mener forkvinden for Jordemoderforeningen, Lilian Bondo.

»Jeg synes, vi skal tænke meget over, hvad vi gør på det område af etiske årsager. Og jeg vil hellere diskutere, hvorfor fertiliteten i befolkningen falder, og hvad vi kan gøre, så mennesker får børn, mens de er unge og stærke«, siger hun.

På den private fertilitetsklinik Bridge Centre i London behandler læger adskillige danske par hvert år. Klinikkens medicinske direktør, professor Gedis Grudzinskas, er helt uenig med Lilian Bondo.

»Hvad kommer den enkelte kvindes alder staten ved? Hvis lægerne vurderer, at en kvinde er fysisk og mentalt i stand til at få børn efter overgangsalderen, må det være kvindens egen afgørelse, om hun vil forsøge at blive gravid«, mener han.

Lille chance for succes
Det er dog langtfra alle par, der vender tilbage til Danmark med ønskebarnet i maven. For når kvinden er over 45 år, er hendes fertilitet ikke den samme som tidligere.

Professor Gedis Grudzinskas vurderer, at allerhøjst 10 pct. af de ældre kvinder bliver gravide med egne æg efter en behandling. Tallet er højere, hvis man bruger donoræg fra yngre kvinder.

I Spanien brugte lægerne Kirstens egne æg, og det gik godt to gange i træk. Kirsten og Niels fortryder ikke et øjeblik, at de valgte at få to ønskebørn.

»Jeg er stærk og har et godt helbred. Hvorfor så det latterlige formynderi fra statens side«, spørger Kirsten.

I lørdags fødte en 67-årig spansk kvinde tvillinger og erhvervede sig dermed titlen som verdens ældste mor.

Kilde - Politiken, Tirsdag 2. jan 2007

Uhadada.... #-o
Jeg står forrest i køen af kvinder, der er kede af kun at havde fået et barn, og havde det været i dag - gjorde jeg en del for at opklare - hvorfor jeg ikke blev gravid igen, trods ingen prævention i årevis. Men så var man fortravlet af at sørge for os to og ellers regnede med at det ville være lige så nemt som med den første. Så jo, jeg vil fortryde min passivitet til min dødsdag, men når det er sagt -

- så må jeg bare, helt og udelukkende på egne vegne erklære at tanken om et spædbarn i min alder, og en teenager når (hvis) jeg bliver 70 - fylder mig med en god, gammeldags skræk!

Jeg er ellers meget enig med dem (i artiklen) der tager stilling mod statens indblanding i den enkeltes rettigheder til selv at bestemme om de vil eller ikke vil være mødre i en sen alder, men personligt forstår jeg altså ikke at de tør.

I vores alder kan det ellers gode helbredsmæssige status vende øjeblikkeligt på et frimærke og fra rask og rørig - kan vi blive til syge og svage, og hvad så med barnet eller den unge? For slet ikke at forglemme, at uanset hvordan vi vender det og drejer - dør vi altså fra børnene før de er gamle/modne nok til at tage vare på sig selv.

Nogen gange er jeg selv stiv af skræk ved tanken om den dag, min voksne søn ikke længere har mig i "baghånden", i baggrunden et eller andet sted at vende sig til når livet en dag måske gør for ondt, når jeg ikke mere er der, og her har vi kvinder, der med helt åbne øjne går netop denne skæbne imøde.

Jeg fatter altså ikke at de tør og jeg fatter endnu mindre at de kan byde det deres børn, altså at stå enten forældreløse eller bare alene på tærsklen til deres - engang voksent liv.... #-o

Det er jo svært at sætte sig ind i problematikken, når man selv har haft nemt ved at få børn, og også har fået dem i en tidlig alder.

Alligevel synes jeg, at grænsen for fertilitetsbehandling på 45 år må være nok - især for børnenes skyld. Tendensen til, at kvinder bliver ældre og ældre, inden de vælger at få børn er at gå i den forkerte retning, synes jeg. Jeg tror stadig på, at jo yngre man er, jo nemmere er det at blive gravid!

At have så "gamle" forældre, indebærer jo altid en risiko for, at barnet mister den ene eller begge to i en tidlig alder. Det forstår jeg ikke, forældrene vil/tør gøre over for deres børn. Selvfølgelig kan man også blive gravid ved et uheld, selv om man har overskredet de 45, og jeg er da også sikker på, at hvis det havde været mig, ville jeg være blevet stjernelykkelig! Men ligefrem at få fertilitetsbehandling - det ville jeg aldrig gøre, for det er, efter min mening, forkert over for det eller de kommende børn.

At få tvillinger som 67-årig, som den kvinde i Spanien, er både, uetisk, egoistisk og ulækkert! Stakkels børn!

Jeg har altså den holdning, at man skal have sine børn inden man fylder 35! At der så sker "smuttere" når man er ældre, er da helt ok, men vil vi ikke alle gerne beholde være forældre, så længe det overhovedet er muligt?

Jeg synes i hvert fald, det er skønt, at der kun er 18 års forskel på min ældste søn og mig! :smt045

Knus, Anne :smi055

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anne

Selvfølgelig kan man også blive gravid ved et uheld, selv om man har overskredet de 45, og jeg er da også sikker på, at hvis det havde været mig, ville jeg være blevet stjernelykkelig!

---

Jeg tror nemlig på, at de fleste kvinder i vores alder, på et eller andet tidspunkt havde overvejet netop denne problemstilling.

Hvem kan sige sig fri for at havde oplevet - når overgangsalderen begyndte snigende og med adskillige forsinkede menstruationer - at stå og så småt begynde at glæde sig til (eller frygte?) en efternøler. Kors hvor var jeg lykkelig i adskillige omgange, mindst 10, hvis ikke flere (hvad siger det mon om mine fatteevner - vil jeg ikke sidde her og udpensle :oops: ), før det er gået op for mig, at der bliver altså ikke flere rollinger til mig mere og at det hele skyldes netop det modsatte :smi037 - overgangsalderen og slut på de drømme.

Men derfra til at bestemme sig for at gå igennem en hel hormonkur og stå på hovedet for, måske at lykkes med at få det første barn så sent... nej, heller ikke jeg ville end overveje det.

I tilfælde af at jeg skulle bort - ville en efternøler i det mindste have en eller flere voksne søskende, der kunne tage vare på ham/hende. Ved første barn i den sene alder - er situationen ganske anden, men det skrev jeg vist allerede en gang før :oops:

Jeg har fået børn i en tidlig alder, og heldigvis for det. Ellers havde jeg ikke fået nogen, da livmoderen røg da jeg var 27.

Jeg må indrømme at jeg også synes det er forkert at gamle koner får børn. Jeg synes det uetisk og unaturligt. der er jo en grund til at vi kvinder holder op med at kunne føde børn. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men det er som om der bliver mere og mer som videnskaben åbner op for og jeg har en underlig fornemmelse af " selvudsletning". Ganske enkelt fordi vi finder ud af så meget, som vi slet ikke skal røre ved. Nå, men det er bare lidt om min " ganske egne" tanker omkring noget af vidensskabens fremdrift. Måske er jeg bare lidt gammeldags og bange :?:

Synd du ikke fik fler børn Anina, men så har du jo oceaner af kærlighed til det barn du har. Jeg er dog slet ikke i tvivl om, du har haft kærlighed nok til to.

Bea :smt060

Hmm Hmm :D jeg føler mig lige pludselig meget gammel :roll: jeg har jo fået en efternøler i sen alder 44 År!! :wink: ,men jeg vil også ytre at man ikke skal være meget ældre for det er sku hårdt at være mor så sent ,men hvor er hun dog bare dejlig og sikken et lyspunk :lol: .Jeg fatter ikke at man vil være mor igen når man er 67 år det er ikke alene hårdt for kroppen !!men også et stort arbejdet :oops: det var bare lige min mening :mrgreen: knus laura :smt061

Anina skrev:

Citer:

---

.... så må jeg bare, helt og udelukkende på egne vegne erklære at tanken om et spædbarn i min alder og..... en teenager når (hvis) jeg bliver 70.... fylder mig med en god, gammeldags skræk!

---

Ja, det var også det, jeg blev fyldt med, da jeg faldt over denne nyhed.

Vi er måske bare "lidt sarte".:smi304 Eller...:august17

Jeg antager, at kvinden i nedenstående artikel må være meget tæt på de 70 (usikkerheden taget i betragtning). Jeg er vist altid lidt skeptisk, når jeg læser denne type historier. Men alligevel... Sikken "investering" - primært menneskeligt, fysisk, og psykisk, men også økonomisk.chok1

Der står, hun blev insemineret, men hvad med hendes overgangsalder?

Citer:

---

En kvinde på 70 år fra Indien har født tvillinger og er verdens ældste fødende kvinde nogensinde.

---

Citer:

---

Omkari Panwar fra Indien har født en dreng og en pige en måned for tidligt. Dermed har hun nu rekorden som den ældste nybagte mor nogensinde.

Det skriver den indiske netavis dailyindia.com.

---

Citer:

---

Rumænske Adriana Iliescu var tidligere indehaver af rekorden, da hun i 2005 fødte en i datter i en alder af 66 år.

---

http://politiken.dk/udland/article534850.ece

Hvad siger du, Anina? Er du frisk på den?:august12
Vi er jo de rene børn i sammenligning.

:smi004

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Zuzan

Hvad siger du, Anina? Er du frisk på den?:august12
Vi er jo de rene børn i sammenligning.

---

Kun hvis jeg var meget velhavende.... kunne jeg finde på at overveje det.

:oktober28: Men ellers er jeg ved at finde ud af navnet på den slagter-kirurg, der i 1974 havde ødelagt mit underliv under et planlagt kejsersnit, efter at have spurgt mig lige før operationen om jeg "ikke havde lyst til at blive steriliseret, nu vi alligevel var i gang". Jeg var 23 år gammel chok1 Han bliver hudflettet over hele internettet når den tid kommer. Egentlig underligt, at så mange mænd vælger at være gynækologer. Mange af dem er jo rendyrkede kvindehadere, har jeg erfaret. OFF TOPIC SLUT.

Det er lidt mærkeligt at indlæggene står dobbelt i denne tråd, hvilket er grunden til at jeg lige tester systemet med dette lille indlæg.

Dog har jeg også lige læst Jeres debattråd ganske overfladisk og fået en lyst til at sparke et lidt modsat indlæg ind blandt holdninger, som i er mere eller mindre enige om. I skriver at man helst ikke skal være for gammel, når man får børn, af tungtvejende grunde såsom at barnet kan miste sin forældre i en alt for tidlig alder.

Det er selvfølgelig rigtigt at jo ældre man er, jo kortere tid er der til man skal dø, hvorfor jeres bekymring egentlig er velbegrundet. Men, hvis den eneste grund til at forhindre voksne mennesker i at få børn, er at der er en stor sandsynlighed for at de går bort for tideligt, i forhold til barnets alder, ja, så kan man jo rask væk inkludere risikogrupper i den betragtning. Lad os komme med et hjerteknusende etisk dilemma.

En kvinde på 35 år ønsker sig brændende et barn. Desværre har hun og hendes mand måtte opgive naturmetoden og begive sig ud i et ganske omfattende forløb med kunstig befrugtning. Sagen kompliceres yderligere ved at kvinden har fået brystkræft med metastaser. Lægernes mest optimistiske prognose er at hun har et par år at leve i.

Kvinden i vores eksempel, vil på den måde falde som offer for de holdninger vi udviser her i tråden. Hendes fremtidige barn vil med stor sandsynlighed miste sin mor i en meget tidlig alder. Er det så derfor ok at nægte hende kunstig befrugtning, eller fordømme hende, hvis hun nu alligevel ved slet spil fører sit forehavende ud i livet?

Jeg tror ikke et øjeblik på den historie!

Når hun i den høje alder er så fertil, er det da underligt, hun i forvejen "kun" har fået 2 børn, når man kender fødselsraterne i bl.a. Indien. Har hun tidligere har brugt prævention? Det tvivler jeg også på! :hvad?:

Kan da godt være, hun selv mener, hun er 70, men i virkeligheden ikke er fyldt 50 - i kvinder i Indien kommer vel også i overgangsalder.

Det er jo ikke nok at blive insemineret - der skal vel også æg til! Med mindre hun er insemineret med befrugtede æg og "bare" har været rugemor - i så tilfælde har jeg svært ved at få øje på sensationen!

Anne :smi055

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Markowitch

Det er lidt mærkeligt at indlæggene står dobbelt i denne tråd, hvilket er grunden til at jeg lige tester systemet med dette lille indlæg.

---

:oktober28: Det er sket under flytningen til det nye system, hvorunder en del tråde er blevet "doblet op". Doubletter bliver slettet efterhånden de bliver fundet. :smt039

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Markowitch

Kvinden i vores eksempel, vil på den måde falde som offer for de holdninger vi udviser her i tråden. Hendes fremtidige barn vil med stor sandsynlighed miste sin mor i en meget tidlig alder. Er det så derfor ok at nægte hende kunstig befrugtning, eller fordømme hende, hvis hun nu alligevel ved slet spil fører sit forehavende ud i livet?

---

Hmmm.... jeg tror de fleste kvinder fordømmer ikke, men blot identificerer dem med denne kvinde fra eksemplet og ellers gør det de plejer - tænker på barnets tarv.

Hvis deres opfattelse af barnets bedste er således, at de mener at det vil være synd for barnet at undværre sin mor så tidligt i livet - vil de give udtryk for det. Dette behøver ikke være en fordømmelse af kvinden.

Jeg kunne heller ikke forestille mig som 70-årig mor til en teenager.:smi022

Jeg krydser allerede nu fingre for, at jeg forhåbentlig har energi og overskud nok den dag, jeg forhåbentlig bliver bedstemor... for det glæder jeg mig vildt meget til... men det må gerne vente...he-he. Det må heller ikke være for tidligt, vel?:ny19

Gad vide, hvad den rette alder er? Findes den? Det rette tidspunkt?

Meget ofte har jeg set, at omgivelserne har tilpasset sig barnets ankomst... selvom tidspunktet ikke var planlagt eller "optimalt". Så det kan sikkert sagtens lade sig gøre i praksis at børn vokser op med ældre forældre, jeg kan dog ikke personligt se mig selv i den situation nu eller i fremtiden. Det har jeg slet ikke fantasi til.

Men i denne aldersdebat synes jeg, der mangler noget. At der er forskel på, om det er den førstefødte, man får i en høj alder eller nummer 5.

Så har det yngste barn nogle søskende, så familien ikke er væk, hvis moderen og faderen skulle falde væk, fordi de fik barnet i en høj alder.

Det er jo også en "aflastning" i hverdagen, hvis større søskende er "medomsorgsgivere" for den yngste og en vished hos forældrene om den yngstes ve og vel i fremtiden.

:smi004

Sådan helt generelt synes jeg det er ved at være sidste udkald når man er mellem 35 og 40 år. I sær hvis man er nødt til at benytte sig af kunstig befrugtning.

Hvad man evt. kan ad naturlig vej, det skal man nok ikke forarges over, for så må der vel være en dybere mening med det som vi ikke forstår.

På den anden side, så lever vi længere og længere, og inden længe sættes pensionsalderen vel også op til 70 år eller mere.

Jeg ville gerne selv have haft flere end de 2 jeg fik. Jeg har fået mine tidligt, og havde ikke problemer med at blive gravid. Men når ens partner ikke ønsker mere end 2, så måtte det blive ved det.

I dag nyder jeg så at være mormor ligesom jeg nyder på mine forældres vegne at de når at være oldeforældre længere end man var det før i tiden.

Men når nu man debaterer kvinders alder i forhold til at få børn, er naturen så retfærdig, når den gør det muligt for mænd at producere børn lige til de dør, således at deres børn riscikerer at blive faderløse i en tidlig alder, når naturen begrænser kvinders mulighed for at blive mødre lige så længe de ønsker det ??

Er det værre at blive moderløs end faderløs mon ?

Kærlig hilsen
Carmen

Det ville jo ændre tingene betragteligt, hvis mændene kunne være rugemødre.

Gad vide, om der så ville blive født nogle børn.:smi024

Måske det er for hårdt for kroppen at blive gravid, og at det er derfor, at det fra naturens side kun er mænd, der kan producere børn i en høj alder, men sædkvaliteten forringes jo med alderen.:smi008

"Problemet" er nok det paradoksale, at vi lever meget længere, end naturen kan følge med til.

I "gamle" dage blev man jo gennemsnitligt højst 50 år, og jeg mener også at have læst, at det slet ikke er meningen med det hele, at kvinder får menstruation. Det er "meningen" fra naturens side, at kvinder skal være gravide/amme fra pubertet, til de dør (jeg kan desværre ikke huske, hvor jeg har læst det).

Men med tiden ændrer det sig måske til, at kvinders overgangsalder indfinder sig senere og senere, fordi vi nu har opfundet vitaminer osv., som efterhånden virker på os ældre, men også på vores børn og børnebørn.

Om det er sværere at være moderløs end faderløs stammer vel også fra naturens side. I "gamle" dage var det sikkert værre at være moderløs, fordi et nyfødt barn næppe kunne klare sig uden modermælk (i mangel af en amme).

I dag er det ikke samme problem, men det ligger nok stadig dybt i os et eller andet sted, at et barn er værre stillet uden mor end far, selvom enlige fædre og deres børn ofte klarer sig fantastisk godt.


:smi004

Helt sikkert, meget har ændret sig gennem tiden.

Noget er blevet bedre, men meget er godt nok også blevet noget skidt, i takt med at vi kan mere og mere.

Jeg tror ikke det udelukkende er af det gode, sådan som vi ændrer på naturen i tide og utide.

Kærlig hilsen
Carmen