Kvindedrab i Indien
Drab på pigespædbørn.
Tusindvis af nyfødte indiske piger lever kun få timer efter fødslen. De bliver slået ihjel, fordi sociale normer siger, at sønner er en gevinst, mens piger er en byrde. Det giver status at få en dreng samtidig med, at det giver en social sikkerhed i forældrenes alderdom. Pigespædbørn betragtes derimod som en udgift, fordi forældrene skal betale en stor medgift, når de engang skal giftes bort.
Drabene udføres som regel af faderen eller svigermoderen, der fjerner den nyfødte datter fra moderen eller tvinger hende til at dræbe sit barn.
Som regel foregår drabene ved, at de nyfødte piger får forgiftet mælk eller planteekstrakter, eller de bliver kvalt i salt, sand eller grovkorn. Grov og direkte forsømmelse er en anden hyppig årsag til, at nyfødte piger ofte dør af helt banale sygdomme som eksempelvis diarré. For 50 år siden var drab på pigespædbørn kun et udbredt fænomen blandt visse stammer i Indien.
I en ny rapport fra Center for Menneskelig Udvikling, Pakistan, fremgår det, at der inden for de seneste 20 år er sket en kraftig stigning i antallet drab på pigebørn.
I følge rapporten foregår drabene forskellige steder i Sydasien, men især i landsbyer i de indiske delstater Tamil Nadu, Gujarat, Bihar og Rajasthan, er drab på nyfødte piger hyppigt forekommende. Drabene anmeldes sjældent til politiet, men alle i Indien ved at det foregår (1,2,3).
Drab på kvinder.
Mord på kvinder, i forbindelse med uenighed om ægteskabsmedgift, er et voksende problem i Indien. Der findes talrige eksempler på, at unge brude brændes, hvis deres forældre ikke er i stand til at opfylde svigerfamiliens krav om medgift.
Læs videre i emnet Kvindedrab i Indien