De som har købt billetten til foredraget i Ålborg anbefales, nøje at se på planchen nr. 32, som herunder ses kun som en ulæselig thumbnail (pga. Omdals ophavsret):
https://www.overgangsalderen.dk/word.../Omdal_32b.png
Omdal benytter patienthjemmeside
Stop The Thyroid Madness som eksempel til skræk og advarsel om den fare, som Internettet byder de syge, der søger information om deres sygdom, og vil lære af andre patienters erfaringer. Det skal man ikke. Man skal lytte til (adlyde) sine læger. Man skal ikke lytte til andre patienter, og da slet ikke skal man lære af andres erfaringer. Det er i virkeligheden Omdals budskab, han fremfører når han når frem til punkt. nr. 32 i forelæsninger afholdt i Norge, og nu også i Danmark. At Omdal og hans klinik selv benytter Internettet til at promovere klinikken og indbyde flere nye patienter, er selvfølgelig en helt anden sag.
Foruden at opremse flere påståede budskaber, hjemmesiden
Stop The Thyroid Madness angiveligt skulle være skyldig i (
"med sød hævn" (???);
"mange tyndt begrundede påstande";
"overser tilsyneladende mængder af videnskabelig kundskab og potentielle faremomenter";
"anbefaler optrapning til typiske NDT doser på 3-5 grains";
"ufysiologisk høje doser, fuld TSH undertrykkende som en naturlig konsekvens";
"TSH afvises som markør med meget spinkle argumenter";
"hyperthyreose symptomer tolkes som trætte binyrer...") - henviser Omdal også til artiklen
Internet-Enabled Thyroid Hormone Abuse, skrevet af dr. Gerard W. Neuberg (et al) fra Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York.
Artiklen beskriver en 56-årig kvinde, som otte år tidligere fik sin skjoldbruskkirtel fjernet pga. hyperthyreose. Efter operationen blev hun sat i behandling med syntetisk levothyroxin (T4), men trætheden og vægtøgningen bare fortsatte. Hun kom i behandling hos en række endokrinologer (5 stykker faktisk) og hos hver af dem blev forsøgt forskellige typer af behandlinger, dog uden effekt. Hun havde det fortsat dårligt. Hun mistede sit job, hendes ægteskab blev opløst, hun udviklede depression, men behandling med antidepressiva har ikke hjulpet. Og så var det, at hun fandt hjemmesiden
Stop The Thyroid Madness, hvor hun fandt ud af at der findes anden behandling end det syntetiske T4.
Artiklens hovedforfatter, dr. Gerard W. Neuberg beskriver det som fulgte derefter med at patienten blev angivelig overtalt af
Stop The Thyroid Madness til behandling med Armour Thyroid doseret så hendes TSH blev umålbar. Neuberg skriver videre at efter flere forgæves forsøg på at finde en læge som ville behandle hende med Armour Thyroid, og efter at patientens sidste endokrinolog har "fyret" hende, besluttede hun at starte en selv-behandling med Armour Thyroid købt online i udlandet. Efter at hun nåede op på en dose af Armour Thyroid på 6 grain (ca. 360 mg) fik hun det bedre end hun ellers havde det med alle de andre forudgående behandlinger (hos disse fem forskellige endokrinologer).
En dag, nogle måneder senere, vågnede hun om morgenen med åndenød og hjertebank. Efter at have mødt op på den nærmeste skadestue blev hun indlagt med arterieflimmer samt vandansamlinger i lungerne og i resten af kroppen (
"pulmonary and peripheral edema"). Hendes
total T4 var oppe på 178,9 nmol/L (69,9-150,1 nmol/L) og hendes
total T3 var på 2,5 nmol/L (1,4-2,6 nmol/L) samt hendes
TSH var på mindre end 0,04 mU/ml (0,32-4,05 mU/mL).
I og med at man ikke kan udvikle
thyrotoxicose af selv en stor mængde af T4, her målt som total dvs. summen af
bundet og
frit T4 i blodet, simpelthen fordi T4 alene kan ikke give hyper-reaktioner eftersom det først skal omdannes til frit T3... må vi hellere se på T3-tal hos denne patient.
Og hvad ser vi her?
Hooovsa!?
Patientens totale værdi af T3 befinder sig altså
indenfor normalområdet.
Dette er interessant fordi målingen af
total T3 viser
summen af det aktuelle
bundne (ikke-aktivt) og
frit (aktivt) T3, så når det
totale tal for T3 befinder sig
indenfor normalområdet, er der no way in hell, at det er
frit T3 nok i systemet til at give denne patient åndenød og hjertebank.
Hvorfor har hun alligevel åndenød og hjertebank, selv om der er
ikke nok af
frit T3 til at udløse dem?
Og hvorfor har man undladt at måle de
frie værdier af T4 og T3 hos hende? Eller har man bare ikke nævnt dem i artiklen?
Og hvorfor får hun ikke den behandling, man sædvanligvis behandler ved mistanke om
thyrotoxicosis factitia (medicin-overdose, her den påståede overdose med NDT) med (maveudskylning, opkastning, aktivt kul eller i meget alvorlige tilfælde - leverdialyse) ?
Og hvorfor virker behandlingen, man sædvanligvis behandler hjertepatienter med (betablokkere + vandrivende) så perfekt?
Min vurdering er, at kardiologen dr. Neuberg ikke er hjemmevant i hormoner, i hvert fald ikke nok til at spørge sig selv, hvorfor i alverden en patient med
TT3 indenfor normalområdet alligevel udvikler arterieflimmer og ødemer.
I stedet for at skabe overblik over patientens hjertefunktion (EKG har vist en dysfunktion i venstre hjertekammer), bliver hun sendt hjem med en pose betablokkere og en lovlig recept på Armour Thyroid samt et påbud om, fremover ikke at tage mere end en grain per dag.
Neuberg skriver:
"Hun følte sig lettet over at få lægemidlet lovligt, men forblev frustreret og sagde at 'alle er ligeglade med hvordan jeg har det, de bekymrer sig kun om blodprøveresultater'."
Forresten... føles det ikke temmelig malplaceret, at en læge som Omdal, der kalder sig for en specialist i "komplementær medicin" med "helhedsmedicinsk" tilgang til sine patienter, vælger netop denne artikel, en fortælling om en kvindeskæbne, de fleste af os kan identificere os med, til at skræmme os fra at lede efter viden, læring og hjælp på Internettet, efter at have været afskrevet af de konventionelle læger? Hvad Fanden har Omdal tænkt sig at opnå med det? Andet end en kampagne med sigte på at rage danske patienter til sig, som han allerede rigeligt høster i Norge? Nu endda med hjælp fra danske "aktivister" (my ass!)?
Dr. Neuberg afslutter med at opfordre sine lægekolleger til
"bedre at støtte frustrerede patienter", for at hindre at de griber til selvbehandling. Desuden skriver dr. Neuberg, at dette tilfælde var anmeldt til myndigheder.
Den sidste information er særlig spændende både i dr. Neubergs og Omdals kontekst: i USA tager man autorisation fra læger, eller lukker diverse "helse-tilbud" m.v. for langt mindre, så hvorfor blev
Stop The Thyroid Madness ikke sagsøgt eller lukket ned?
Svaret er enkelt: der var ingen grund til at forfølge STTM. Denne patient har højst sandsynligt allerede haft en eller anden form for hjerteproblemer, højst sandsynligt udviklet gennem de otte år hun var i (ikke adækvat) behandling med syntetisk T4. Kan det virkelig passe, at en række familielæger samt hele 5 endokrinologer har undladt at interessere sig for denne patients kredsløb?
Ja, det kan det. Det sker hver dag, særlig for kvindelige syge af lavt stofskifte. Havde det været rødmossede mænd med tre dobbelthager og hængevom, ville kredsløbet være det første, man ville undersøge. Take that!
Dr. Broda O. Barnes (1.04.1904 - 1.11.1988 ) behandlede sine patienter udelukkende med NDT doseret efter symptomer. Han gennemførte også en fuldblods, tiårig undersøgelse af hans egne patienter, der viste en 94% reduktion i forekomsten af hjerteanfald blandt hans patienter - i forhold til både hans kolleger som behandlede lavt stofskifte udelukkende med det syntetiske T4, og i forhold til statistiske prognoser for hjertesygdom-relaterede dødsfald - ifølge det anerkendte
Framingham Heart Study. Barnes konkluderede, at denne nedgang i hjertesygdomme blandt hans egne patienter skyldtes den grundige screening for, og effektiv behandling af lavt stofskifte, disse patienter i forvejen blev behandlet for hos ham, hvilket i vid udstrækning forhindrede udviklingen af bl.a. fortykkede (blod)karvægge og åreforkalkning.
Lad os kaste et sidste blik på
Stop The Thyroid Madness - dr. Neuberg (og Omdal) angiveligt elsker at hade. Allerede på forsiden findes information til gæsterne:
https://www.overgangsalderen.dk/word...-forside-2.png
"Welcome to the INFORMATIONAL MOTHERSHIP WEBSITE OF REPORTED "PATIENT EXPERIENCES AND WISDOM"! There’s nothing more powerful than the successful experiences and wisdom of thyroid patients worldwide who’ve walked the path before you. I hope you find this informational site to be a great resource for your journey back to optimal health and being your own best advocate while working with your doctor! Seize the wisdom!"
I kategorien
"Thyroid Meds" alle (7) artikler er forsynet med påmindelse om at arbejde med sin læge:
- T4-only meds like Synthroid do NOT work, exclaim many patients! - "Work with your doctor on this!"
--- - Natural Thyroid 101 - "Teach all the above to your doctor in working with him or her!!"
--- - Options for Thyroid Treatment - "Teach your doctor"
--- - NDT or T3 doesn’t work for me! - "Need a good doctor to work this information with? Go here. Expect to teach even the better doctors. It’s workable!"
--- - All about desiccated thyroid as a grandfathered in, yet “unapproved” drug - kun historisk gennemgang, ikke behov for opfordring til at kontakte sin læge.
--- - Armour vs. Other Brands (NDT, T3, etc) - "This page is to help thyroid patients decide which product works best for them. Check with your doctor if there are any concerns."
--- - Transitioning from T3-only to natural desiccated thyroid…or vice versa - "Iif you want to move from T3 to NDT…here’s what patients have learned which you can use in working with your doctor"
--- - Fra STTM's generel Disclaimer: "Stop the Thyroid Madness LLC is a patient-to-patient educational and informational website–i.e. ordinary individuals just like you– and it contains gathered and reported information and articles free-of-charge on thyroid and related health topics, however, no warranty is implied whatsoever about the accuracy, completeness, or specificity to you.
Information on this site is to be used as educational and general in nature. Information on this site is not meant to substitute or forgo the clinical partnership and guidance provided by a healthcare professional. Always consult with and work with a doctor. If you use anything on this site without the guidance of a qualified health professional, it is at your own risk and your responsibility and you agree to that.
The patients that contribute to this site are not medical professionals. They are simply expressing opinion or information based on their observation, research and/or experience. There is no guarantee that anything written or opinions given applies to you or your symptoms. Everyone is individual, and what works for someone may not work for you!"
Det var det... og hvor alt dette efterlader Lars Omdal?
Ja, denne læge er sikkert en udmærket læge for patienter med mange forskellige, fysiske og psykologiske lidelser, men mennesker som lider af lavt stofskifte, er bedre tjent med oplyste danske læger. Læger ydmyge nok til at vide, at en læge lærer hele livet. Ja, jeg ved at de er ikke mange. Ikke endnu. Men det skal nok komme, efterhånden som flere og flere danske patienter leder efter de rette læger, og nogen gange lykkes med at finde dem.
Kun de færreste ved, at i 2005 var der et stort NUL danske læger, som havde kendskab til og behandlede hypothyroide patienter med henholdsvis NDT (Natural Desiccated Thyroid) eller syntetisk T3 (Liothyronin). I 2005 blev jeg bruger på
det norske thyroidea-forum, og i 2006 begyndte jeg skrive om lavt stofskifte
her på hjemmesiden. I 2009, i
den danske "NDT-afdeling" på vores norske forum, begyndte vi at skrive om EU-apoteker, hvor danske patienter kunne købe NDT-præparater udskrevet på en papir-recept af danske læger. I midten af 2012 ringede vi rundt til apoteker i Holland, Tyskland, Belgien og Schweiz for at høre om deres salg af NDT til Danmark. Det har vist sig at over 500 danske patienter fik deres NDT tilsendt til Danmark og kun ca. en tredje del af dem havde den samme læge. Det betyder at det må have været flere hundreder danske læger, som besluttede at hjælpe deres patienter udenom de danske systemer, omend 100% i overensstemmelse med EU-lovgivning.
Lignende "telefon-undersøgelse" til samme EU-apoteker i 2014 afslørede at der kun var godt og vel hundrede danske patienter, som fortsat havde modtaget deres NDT fra udlandet... De resterende danske læger var sprunget fra, skræmte af de kollegiale restriktioner og sanktioner, den danske lægestand havde indført som modtræk, i kølvandet på at Sydendal har fået sit liv tilbage.
Aggressiviteten, denne bog blev markedsført med og opfordringer til stormløb på de danske læger har kostet Sydendals egen overlæge professor.dr.med. jobbet, tillige med at hundredvis danske patienter måtte tilbage til syntetisk behandling, fordi lægerne i hobetal begyndte at nægte T3- og NDT-behandling. Regionerne bekendtgjorde at ambulatorierne ikke længere må behandle med T3 og NDT... og selv om enkelte nye patienter opnåede ny behandling efter at de blev opmærksom på den via Sydendals bog, er der fortsat langt færre i NDT-behandling i dag end før Sydendals genopstandelse. Af samme grund er det også blevet betydeligt sværere end før 2012, at opnå behandling med Thyreoid fra Glostrup Apotek, selv om enkelte brave læger og apoteket fortsat kæmper for at denne behandling kan fortsætte.
Jeg har fulgt med i udviklingen af patientaktivisme i verden på fuldtid gennem de sidste 11 år. Gennem at skrive her, og særligt med indsatsen for opretholdelse af det
norske forum har vi skabt en base for patientaktivisme i Norge og Danmark. Med al den viden og erfaring med i mente advarer jeg, at der er
no way in hell at et patient-oprør vil kunne presse lægestanden til at ændre holdning til NDT-behandling. Det mislykkedes i alle andre verdens lande, hvor det var forsøgt gennem de sidste tre årtier. Det mislykkedes endda i lande med befolkningerne, der er langt mere "temperamentsfulde" end danskere.
Det er langt mere realistisk at satse på bevidstgørelse af "menige" læger, samt de mange hundreder danske læger, som erhvervede gode erfaringer med NDT-behandling i årene 2005-2012, og håbe at de bliver ved med at huske deres glade patienter, og at deres tro mod deres Lægeløfte, en skønne dag vil endeligt overtrumfe den danske lægestands patient-fjendske konsensus-mod-NDT-behandling.
I mellemtiden krydser jeg fingre for, at alle disse snyltere som nu tiltrækkes af lugten af forretning/levebrød i disse
"stofskifte-reality" tider, alskens
"pseudo-alternative behandlere",
"lade-som-om-naturopater",
"stofskifte-hjemmelavede-psykologer",
"stofskifte-bogmagere",
"stofskifte-diætister",
"stofskifte-kokke",
"stofskifte-coaches",
"stofskifte-rådgivere",
"stofskifte-træning guruer" eller importerede læger som den norske Omdal på jagt efter et nyt marked - kravler tilbage til deres sten, og holder fingrene fra thyreoidea-patienter.
Det er udelukkende den danske lægestands og sundhedsmyndighedernes
skyld og
ansvar, at så mange danske forpinte lavt stofskifte patienter bliver nemme ofre for, og endda allerede drukner i den
pseudoalternative stofskifte-sump... desperate syge mennesker havner i, som følge af at
læge-eliten i toppen af den danske lægestand forbyder det store flertal af læger at yde en kompetent lægehjælp til stofskifte-patienter, i dagens Danmark.